"Jeg kom til kort i diskussioner om racisme"

Sara Dam Arvanaghi, der er uddannet sociolog, er for nylig begyndt som fuldmægtig ved Danmarks Statistik. Her laver hun spørgeskema- og registerbaserede undersøgelser for bl.a. styrelser, ministerier og forskningsinstitutioner.

Det nye job har givet hende overskud til at forfølge en stor personlig interesse i sin fritid: Offentlig debat. Sideløbende er hun blevet optaget som elev på Politikens Debattør- og Kritikerskole.

Her bliver hun trænet i både mundtlig og skriftlig debat – og får ”afakademiseret” sit sprog, så hun kan nå ud til en bredere skare. Som sociolog er hun skolet i at undersøge, analysere og tænke samfundskritisk. Nu lærer hun at formidle sine tanker og holdninger.

”Oprindeligt søgte jeg om optagelse i kølvandet på George Floyds død og Black Lives Matter-bevægelsen. Der var en debat i de danske medier om, om der fandtes racisme i Danmark.”

”Det fik mig virkelig i stødet. Jeg er selv barn af flygtninge fra Iran.”

Hun forklarer, at hun selv har været forskånet for at opleve direkte racisme. Men selv om hendes familie er ”meget, meget velintegreret”, har hendes forældre oplevet både systemisk og direkte diskrimination på egen krop.

”Jeg følte, at jeg kom til kort i diskussioner om racisme. Jeg ville gerne lære ikke at tage de her diskussioner personligt, blive mere velovervejet og bedre til at argumentere.”

Inspireret af Djøfbladet

Senest har Sara Dam Arvanaghi gjort sig bemærket i den offentlige debat med et indlæg om at være præmieperker. Det har givet mange reaktioner i både positiv og negativ retning – og et enkelt overraskende opkald på jobbet.

"Omstillingen på mit arbejde sagde, at jeg skulle ringe til en kvinde, som havde efterladt sit nummer. Jeg vidste ikke, hvad det drejede sig om, og antog selvfølgelig, at det var arbejdsrelateret. Da jeg ringede op, startede kvinden ud med at fortælle, at hun havde læst mit indlæg, og at hun var blevet gruppevoldtaget af indvandrermænd."

"Hun var blevet provokeret af mit indlæg og talte i ét væk om, at det jo var en stor del af indvandrere, der opførte sig kriminelt, at der var mange, der var ofre som hende, og at det jo måtte have noget med kultur at gøre. Jeg havde meget svært ved at komme til orde for at forklare hende, at hun havde misset budskabet en smule. Det blev aldrig klart for mig, hvad hendes formål var med at ringe, andet end at fortælle mig, at jeg ikke havde ret."

Hun har også tidligere bidraget til den igangværende debat om kvinders adgang til bind og tamponer på arbejdspladsen. Inspirationen fik hun fra en artikel i Djøfbladet.

”Det er ikke et stort problem, men løsningen er lige inden for rækkevide. Det er ikke et spørgsmål om, at virksomheder skal finansiere kvinders bind- og tamponbehov. Bare gøre det tilgængeligt på arbejdspladsen”

”Det vil gøre en verden til forskel for mange mennesker, og det kræver ikke ret meget af arbejdspladserne.”

En bedre verden

Når hendes tid som elev på debattør- og kritikerskolen er overstået, vil hun gerne bygge videre på det, hun har lært.

”Jeg vil blive ved med at skrive debatindlæg, blive ved med at råbe op, der hvor jeg synes, at tingene ikke er, som de skal være.”

Hun er blevet klar over, at hendes kompetencer inden for debat og kritik kan komme hende til gavn og være noget værd i andre sammenhænge.

”Jeg er generelt meget politisk interesseret. Mit ultimative mål er at arbejde med noget, der gør verden til et bedre sted, fx i en ngo, inden for politik eller noget helt tredje. Og så er det jo vigtigt at kunne formidle sine holdninger klart og tydeligt.”