”Folk bliver chokerede, når jeg siger, jeg læser jura”

Skuespilleriet gik han i gang med parallelt med, at han begyndte på studiet. Kort inden første semester blev han spottet på Strøget i København. Han blev spurgt, om han ikke ville komme til casting til politi- og ghettofilmen ’Shorta’.

Castingen gik godt. Han fik rollen som Amos, der kommer fra den fiktive ghetto Svalegården. I filmen dør en ung mand fra ghettoen efter en episode med politiet. Mange i Svalegården bliver vrede, og to politimænd bliver fanget i den oprørte bydel. Amos – altså Tarek – bliver ufrivillig ledsager for de to politimænd, mens de prøver at flygte fra Svalegården. Filmen har indtil videre solgt næsten 120.000 biografbilletter i Danmark.

Blev filmet i Netto

’Shorta’ har fået gode anmeldelser, men er også blevet kritiseret for at være racistisk. Tarek Zayat mener dog ikke, at filmen viser et fuldstændig urealistisk billede af ghettoen.

”At politiet bliver jagtet i ghettoen – det har man aldrig set i Danmark. Men måden, de forskellige karakterer er på, kan jeg godt genkende. Også dem, der går med masker og er aggressive.”

Ud over vrede unge ghettomænd viser filmen bl.a. også den engagerede klubmedarbejder, de unge drenge, der er ved at finde deres identitet, og sygeplejersken, der bor i ghettoen.

Efter at filmen fik premiere, er Tarek Zayat flere gange blevet stoppet på gaden at fans, der vil forevige ham på mobiltelefonen.

”Det er sjovt nok at opleve. Forleden da jeg var i Netto, var der fx en pige, der optog video af mig.”

Stoppet af politiet

Tarek Zayat har, som mange andre unge mænd med mørk hud, til gengæld været vant til at blive stoppet af politiet og visiteret i de såkaldte visitationszoner. Særligt når bandekonflikterne har været på deres højeste.

”Nogle af visitationerne har været gode oplevelser, og andre har været knap så gode. Det er forskelligt fra betjent til betjent. Man kan ikke bare generalisere og sige, at alle betjente er på en bestemt måde.”

Han har prøvet at blive kastet ned på jorden under en visitation. Men også den mere rolige variant, hvor tonen er god, og betjentene stille og roligt forklarer, hvorfor de stopper og visiterer ham.

En af grundene til, at Tarek Zayat begyndte at læse jura, er netop hans opvækst i Mjølnerparken.

”Jeg er født og opvokset i en ghetto, så der har været lidt med strafferetten. Fx hvis du bliver stoppet – hvad må du sige, hvad behøver du ikke at sige. Hvad har du ret til, og hvad har du pligt til?”

Han så desuden også et potentiale i jura, fordi det er et studie, man kan bruge til meget forskelligt.

Folk bliver chokerede

Da Tarek Zayat sidste år strøg direkte ind på studiet med et snit på 10, havde han lige fået at vide, at han skulle spille med i ’Shorta’. Han havde derfor hverken tid til introtur eller studiefester. Han skulle have skuespillertræning og lære manuskriptet udenad. Da filmen blev optaget, var han lidt over halvvejs på første semester. Der var kun tid til at sove tre timer pr. nat i lidt over en måned.

”Jeg så ikke mine venner i den periode. Jeg havde ingen fritid. Jeg var enten på studiet eller ude på optagelser. Manuskript eller lektier.”

Han bestod alle sine tre første eksamener trods de tre timers søvn og fik endda 12 i familieret. Han mener ikke selv, at han ikke er noget vidunderbarn. Til gengæld er han ekstremt drevet af sin motivation og ambition om at blive til noget i livet.

På studiet dukker han op i sit hverdagstøj. Dvs. kasket og nogle gange joggingsæt. Det føler han sig bedst tilpas i. Som han siger, så er det vigtigste ved at komme på studiet at lære noget – ikke hvad du har på.

”Jeg skiller mig da ud, men jeg bliver ikke mødt med nogen fordomme på studiet. Men når jeg i min fritid snakker med forskellige folk og siger, at jeg læser jura, så bliver de chokerede. Jeg ligner åbenbart ikke én, der læser jura.”

"Vi er også gode drenge"

Han har det fint med, at den danske presse pludselig er blevet interesserede i ham, og at han nærmest er blevet Mjølnerparkens ansigt udadtil.

”Der er mange som mig, der tager en god uddannelse eller laver noget andet godt i ghettoen. Den historie vil jeg gerne fortælle. At vi også er gode drenge herovre. I stedet for at vi alle sammen er kriminelle. Vi er lige så forskellige som alle mulige andre steder. Så er der måske bare lidt flere, der er på kontanthjælp.”

Han er selv en del af den første generation af akademikere i familien. Han kan godt mærke, at der er forventninger til ham, men det er ikke noget, der går ham på. Om han ender som jurist eller skuespiller, ved han ikke endnu. Han har allerede fået tilbud og været til castings på nye filmprojekter. Han regner med at kunne klare studiet samtidig, men hvis den rigtige filmmulighed opstår, vil han sætte studiet på standby efter bacheloren.

Det lyder til, at det kører for dig?