”Det er noget, jeg boksede lidt med. Jeg skulle jo efterfølge en direktør, der var meget afholdt. Så der ville helt sikkert være nogle forventninger til, hvordan jeg skulle være direktør. Men jeg holdt fast i det, der er mit ledelsesgrundlag. I takt med at jeg har fået flere ledelsesmæssige udfordringer, har det været en læreproces for mig at destillere, hvad det er, jeg lægger vægt på, og hvem jeg egentlig er som leder og stå sikkert i det og tro på det.”