Corona-forsker
Under en pandemi kan frygt være en produktiv følelse
11.11.2020
af
Michael Sejlstrup Ellegaard
Foto: Mads Teglers
Da Covid-19 kom til Danmark, var professor Michael Bang Petersen frustreret over, hvor dårligt regeringen kommunikerede om truslen. Hans kritik gav hul igennem til politikerne. Nu leder han et enormt forskningsprojekt om, hvordan vi håndterer corona.
Måske har vi set det første eksempel på en global politisk offentlighed i forbindelse med corona-krisen
Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet
Corona-forsker
11.11.2020
af
Michael Sejlstrup Ellegaard
Foto: Mads Teglers
Om formiddagen den 7. marts 2020 var Michael Bang Petersen ude at løbe en lang tur sammen med sin kone rundt om Brabrandsøen og Årslev Engsø vest for Aarhus. Dagen forinden havde han set statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke træde frem på tv-skærmen, hvor de for første gang præsenterede befolkningen for de berømte smittekurver.
Han var ikke tilfreds med det budskab, som ministrene leverede, og han brokkede sig hele vejen rundt om søerne.
”Det var min opfattelse, at det her ikke var effektiv politisk kommunikation. Det bliver fortalt, at vi skal holde op med at kramme og etablere et forsamlingsforbud. Men der er ikke stor præcision om, hvad udfordringen er, og hvad grunden er til, at vi gør det,” siger Michael Bang Petersen.
Normalt får han tingene ud af systemet på en løbetur. Denne gang var anderledes. Så da han kom hjem, valgte han at brokke sig videre på Twitter.
I løbet af februar og marts havde Michael Bang Petersen fulgt de observationer, som WHO rapporterede om udbruddet af corona-virus i den kinesiske by Wuhan. Det var tydeligt for ham, at situationen var mere alvorlig, end den danske mediedækning gav indtryk af.
Derfor skrev han en lang Twitter-tråd om, hvor uhensigtsmæssig kommunikationsstrategien var. I stedet for at frygte, at borgerne gik i panik, burde man lægge tingene frem og fortælle dem, hvilke scenarier man opererede med i sundhedsmyndighederne.
Det førte til et møde med sundhedsministeren, hvor han fremlagde sine pointer.
”Vi har en klassisk fejlopfattelse inde i ministerierne, som hedder, at man skal frygte borgernes reaktioner i kriser,” siger han og uddyber:
”I sådan en situation er bekymring en produktiv følelse. Den gør, at man indoptager ny information og er villig til at ændre sine vaner. Det er afgørende i lige præcis en pandemi-situation.”
Michael Bang Petersen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politisk psykologi. Hans forskning handler om psykologien bag politisk vold, diskrimination og had mod minoriteter, spredning af misinformation og politisk polarisering på sociale medier. Fx har han forsket i reaktioner på Muhammedkrisen og angrebet mod Krudttønden.
Med udgangspunkt i evolutionspsykologi undersøger han, hvordan menneskets hjerne er programmeret til at håndtere politik. Hans arbejde bygger på idéen om, at politik ikke er et nyt fænomen. Mennesker har stået over for politiske konflikter lige så længe, som de har levet i sociale grupper.
”Vi har en masse programmer i vores hjerne, der er bygget specifikt til at håndtere politik. Jeg er interesseret i, hvordan de programmer kommer til udtryk i moderne politiske sammenhænge og især i mørke emner som had, vold og misinformation.”
Jeg forstår, at det handler om adfærdsforskning og om politik. Hvorfor er det statskundskab?”Det er statskundskab, fordi det handler om politisk adfærd og politiske holdninger,” siger Michael Bang Petersen.
Vil man forstå, hvordan mennesker tænker om politik, er man nødt til at forstå, hvordan hjernen fungerer.
”Hvis vi skal vide, hvordan borgerne tænker og fungerer psykologisk, kan vi enten gætte os til det, eller vi kan tage den psykologiske faglitteratur ned fra hylden og se på, hvad den rent faktisk har at sige om det emne."
Siden foråret 2020 har han ledt forskningsprojektet HOPE, der står for 'How Democracies Cope with Covid-19: A Data-Driven Approach'. Formålet er at forstå, hvordan information spredes i et demokrati under en krise, som en pandemi er. Projektet, der skal løbe i tre år, involverer 30 forskere og er finansieret af Carlsbergfondet med 27 mio. kr.
Det består af to faser. I den første indsamler forskerne data og formidler hurtige analyser til offentligheden om udviklingen af holdninger og adfærd i en række europæiske lande. I den anden vil de dykke ned i data for at forstå, hvorfor borgerne udtrykker de holdninger og udviser den adfærd, som de gør.
Michael Bang Petersen er opmærksom på den usikkerhed, der er forbundet med at udtale sig om friske resultater fra ubedømt forskning i real time. Derfor gøres data, rapporter og udkast til artikler offentligt tilgængelige for fagfæller.
De hurtige resultater betyder, at han allerede nu vurderer, at vi så to ting sprede sig på tværs af kloden i foråret 2020: ”Den ene var en virus. Den anden var idéen om fysisk afstand.”
At idéen spredte sig, betød, at nogle lande var bedre rustet til at håndtere virussen end dem, der blev ramt først. Det kan have store perspektiver.
”Måske har vi set det første eksempel på en global politisk offentlighed i forbindelse med corona-krisen. Pludselig er der et fælles fokus på en meget kritisk situation, hvor man rent faktisk formår at få spredt idéer til, hvordan man kan løse den.”
Det er en hypotese, som forskningsprojektet vil tage fat på og undersøge nærmere.
”Der er gode og bekymrende ting i at have en global politisk offentlighed.”
”Det gode er, at hvis man har fået styrket netværket på tværs af nationale offentligheder, så kan man håbe, at vi bliver i stand til at reagere mod andre globale trusler. Klimaet er den mest oplagte.”
”Det bekymrende er, at en offentlighed afhænger af kvaliteten af den information, der flyder gennem netværket. Jeg er personligt bekymret for – og nysgerrig på – hvad der sker med vaccinerne. Hvor meget misinformation vil vi se?”
En vigtig del af HOPE-projektet er at formidle udviklingen af borgernes adfærd her og nu. Formålet er at gøre borgerne og myndighederne bevidste om konsekvenserne af deres valg og handlinger. Det betyder, at Michael Bang Petersen bruger meget tid på de danske medier.
”Vi står i en krise, som vi ikke har stået i som samfund i lang tid. Derfor handler det om at stille data til rådighed så hurtigt som muligt,” siger Michael Bang Petersen, der dog savner at fordybe sig i sin forskning. Som de fleste danskere har han også måttet indrette sig efter epidemien.
Han har reduceret sine sociale kontakter og er blevet "enormt opmærksom på håndhygiejne". Som far til tre børn, der alle går i folkeskole, var Michael Bang Petersen heller ikke forskånet for travlhed, da skolerne lukkede ned i foråret.
”Ikke mindst når man har et forskningsprojekt til 27 mio. kr., der skulle være startet i går.”
2016 Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
2014 Professor MSO, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
2010 Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
2007 Adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
2007 Ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
2004 Cand.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Hvilke trends i den danske befolknings håndtering kan du pege på?
”Der er flere væsentlige ting at bide mærke i. Den første er fleksibiliteten i vores reaktioner. Det ser ud til, at når smitten stiger, så bliver vi mere bekymrede og mere opmærksomme på sundhedsrådene. Når smitten så falder, slapper vi mere af. Det er jo en af de ting, som lige nu står sin prøve: Hvor meget kan vi så skrue tilbage til adfærdsmønstre fra foråret?”
”Det andet er, at vi i høj grad kan se i vores data, at befolkningen er motiveret til at følge anbefalinger og siger, at de godt kan holde ud at leve med de restriktioner, der er. Idéen om metaltræthed, som har spillet en rolle i den offentlige debat både her og i udlandet, kan vi endnu ikke spore i den danske befolkning i særlig høj grad. Folk er villige til at gøre en indsats og opfatter myndighedernes anbefalinger som vigtige.”
”Det, der ser ud til at være det springende punkt, er ikke motivationen, men forståelsen af, hvad vi rent faktisk bliver bedt om at gøre. Der er tendenser til, at folk bliver usikre på, hvad sundhedsanbefalingerne egentlig går ud på: 'Hvad er det, man gerne vil have mig til at gøre?' Vi kan se i nogle af de mere sofistikerede analyser, at de, der i højest grad rapporterede, at de ændrede adfærd under forårets første nedlukning, også var dem, som rapporterede, at de havde den klareste forståelse af, hvad indholdet af sundhedsanbefalingerne rent faktisk var."
Hvordan vurderer du danskernes håndtering af situationen indtil videre?
”Overordnet set må jeg sige, at jeg synes, vi alle sammen skulle klappe hinanden på skuldrene i forhold til håndteringen i foråret, hvor vi så en enorm villighed til at gøre en indsats. Vi så virkelig styrken af det danske civilsamfund i forhold til at ændre utrolig mange vaner for at få det her til at fungere. Fx omkring lærere, folkeskoler, osv. Overordnet set har vi håndteret det rigtig godt.”
”Det ser ud, som om vi som befolkning også er sluppet med optimismen i behold. At vi har været i stand at opretholde sociale kontakter til vores familie og venner hen over sommeren. Vi har ikke set meget udbredte følelser af ensomhed i den generelle befolkning ifølge de data, som vi har indsamlet. Man kan se, at der er mere ensomhed at spore og flere følelser af at stå alene i nogle af de andre lande, som vi indsamler data på.”
”Så er det nu, spørgsmålet kommer: Fordi vi måske er vendt tilbage til normale måder at omgås hinanden på, mens smittetallene så gode ud, er vi så i stand til at få ændret vores adfærd tilpas meget – ikke mindst i det genåbnede samfund – til at vi kan få knækket den stigende smitte?"
Tilføjet 13. november: Siden Djøfbladet interviewede Michael Bang Petersen, er befolkningens tillid til myndighederne faldet, så den nu ligger på det hidtil laveste niveau, siden pandemien nåede Danmark.
Ledige stillinger
