Men hvorfor er det, at bestemte bemærkninger fra chefen kan få hjertet til at galoppere?
Det er der flere forskellige forklaringer på ifølge erhvervspsykolog Thomas Lundby. Han er direktør i Impaq, en erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed med speciale i arbejds- og organisationspsykologi.
For det første skal vi se på konteksten, siger han. Lige nu befinder vi os i en tid med høj forandringshastighed og stor usikkerhed, og Covid-19 har sat ekstra trumf på. Derfor skal den britiske undersøgelse også ses i det lys.
”Sat på spidsen ved mange medarbejdere ikke, hvordan deres jobsituation ser ud i morgen. Og job-usikkerheden kan medføre accelereret puls, når man får en bestemt melding fra chefen, der kan tolkes som et skridt i retning af, at man mister jobbet.”
Vi er bange for at være os selv
Kulturen på arbejdspladsen spiller også en helt afgørende rolle for, hvordan vi reagerer på chefens ytringer, siger Thomas Lundby.
Han peger på, at en række forskningsstudier viser, at vi i mange situationer ’lader som om’, når vi er trukket i arbejdsuniformen. Vi lader, som om vi er kompetente; vi lader, som om vi ikke laver nogen fejl; vi lader, som om vi ikke påvirkes af stramme deadlines.
”Vi pryder os med stramme jakkesæt, men under jakkesættet kæmper vi en kamp for at shine og se kompetente ud. Og min faglige påstand er, at pulsen alt andet lige stiger mere på arbejdspladser med en høj grad af såkaldt impression management – altså der, hvor den usunde kultur spænder ben for, at vi kan være åbne og udgive os for dem, vi er. I usunde kulturer svigter vores mod til at vise, at vi er i tvivl eller er usikre, og hvor vi ikke tør at sige nej, når chefen kommer og siger: ’Hey, kan jeg ikke lige få den der Powerpoint-præsentation om en time?’”
Med henvisning til en britisk rapport forklarer Thomas Lundby, at netop engelske virksomheder typisk er mere belastede af ’impression management’, end danske virksomheder er. 64 % af briterne siger, at de opfører sig anderledes på jobbet end hjemme. Samlet set gælder det for halvdelen af alle europæere.
Frygten for ikke at være en værdig medarbejder
Men ud over konteksten og kulturen på arbejdspladsen kan der ifølge Thomas Lundby være en tredje forklaring på, hvorfor chefen kan påvirke vores puls så kraftigt. Her er vi nede i de såkaldte interpersonelle basale behov.
”I mødet mellem chef og medarbejder opstår der bl.a. et behov for at virke og være kompetent. Studier viser, at der er en direkte korrelation mellem behovet for at fremstå kompetent og frygten for ydmygelse eller angsten for ikke at være en værdig medarbejder.”
Så midt i en corona-tid, hvor mange af os sidder hjemme og arbejder, kan vi være særligt udfordret, når det gælder vores interpersonelle behov. For når vi ikke har den daglige uformelle kontakt med hinanden, kan det være svært at fornemme, hvor vi har hinanden, og i særdeleshed hvordan vi står i forhold til vores leder, siger Thomas Lundby.
”Derfor kan der ikke kommunikeres nok eller præcist nok i disse tider, hvor bekymringerne og fantasierne kan buldre løs, og vi hører faresignaler, når lederen spørger, om vi lige kan tage en snak, selv om han egentlig bare vil høre, hvordan det går. Så lederen skal være meget påpasselig med at give vide rammer for fortolkning.”
I det hele skal lederen være frontløber for en kultur, hvor pulsen ikke automatisk hamrer løs hos medarbejderne, så snart han eller hun åbner munden, siger Thomas Lundby.
”Det er yderst vigtigt, at lederen er den primære drivkraft i at udvikle en kultur, hvor det er okay at lave fejl, og hvor medarbejderne tør række hånden op og sige: ’Kære leder, jeg forstår simpelthen ikke, hvad der ligger i det, du siger – kan du uddybe det lidt?’”
En kultur, som er præget af større psykologisk sikkerhed – altså at kulturen hviler på et fundament af tillid og forbundethed – og som gør, at medarbejdere tør at udvise sårbarhed og mod til at tale om det, der i virkeligheden (også) er på spil.
Endelig skal vi selvfølgelig også turde normalisere, at vi får en høj puls fra tid til anden, når vi er på arbejdet, siger Thomas Lundby.
”Det er jo så at sige dét, der er med til at gøre os ’kampklare’, når en opgave kræver det. Men i det britiske studie kunne jo være spændende at vide, hvor lang tid pulsen fortsætter oppe i det røde felt. For hele humlen i forhold til stress og udbrændthed er jo, hvordan pulsforløbet ser ud over tid, når vi er på arbejdet.”
