Fyret som 52-årig – sådan gik jobsøgningen

Da hun spurgte om begrundelsen, var det hendes indtryk, at ledelsen havde udvalgt nogle få stykker, som havde kort opsigelsesfrist og dermed var billigere at komme af med. Men den officielle forklaring var, at der var færre opgaver pga. Covid-19. Selv havde hun en måneds opsigelse.

”Jeg syntes, det var ubehageligt. Rigtig træls og lidt af en chok. Jeg har aldrig prøvet at blive fyret før. To dage fik jeg til at afslutte opgaver og overdrage til kollegerne og give besked til kunderne, og det var meget underligt at have enormt travlt i de dage og derefter være fritstillet og uden job,” fortæller Mette Valbjørn, der er uddannet cand.scient.pol., men i mange år har arbejdet med it.

Jobbet var hendes første i et privat firma. CGI leverer forskellige it-løsninger til både offentlige og private kunder, fx systemer til sundhedsvæsenet, og Mette Valbjørn var ansat som it-forretningsarkitekt. I hendes team arbejdede de med et system til kommuner og regioner, der anvendes inden for det specialiserede socialområde til afregning og disponering.

Hvad gjorde du, da du var blevet fritstillet?

”Jeg skulle jo lige sunde mig lidt og finde ud af det formelle med jobcenter og A-kasse, men jeg begyndte at søge job meget hurtigt, for man må jo komme ud over stepperne.”

Hvilken slags job gik du efter?

”Jeg vendte næsen rigtig meget mod det offentlige, for alt andet lige stritter man måske ikke folk så hurtigt ud fra offentlige arbejdspladser. Og så ville jeg gerne igen arbejde med sundhed og it, da jeg synes, det er enormt interessant, hvordan man kan understøtte området med gode it-løsninger til glæde for klinikkerne og patienterne.”

Hvordan forløb din jobsøgning?

”Det var en svær periode. Der var op- og nedture, men det holdt mig lidt i gang, at jeg fik rigtig stor opbakning fra familie, venner og netværk. Særligt en tidligere kollega fra Aarhus Kommune, som jeg også er venner med, har betydet enormt meget og holdt mig fast i troen på, at det nok skulle lykkes. Nogle var også søde til at sende jobopslag, komme med konkrete idéer og fx fortælle om noget, de havde set på LinkedIn, eller foreslå nogle, jeg kunne ringe til som fx tidligere arbejdspladser. Jeg tænkte dog hele tiden, at det nok skulle lykkes, og med to dages mellemrum fik jeg tilbudt både mit nuværende job og et andet. Dermed nåede jeg at være ledig i fem måneder.”

Hvad lykkedes, og hvad lykkedes mindre godt i din jobsøgning?

”Det, jeg hørte fra andre – og jobcenter og A-kasse – var, at man skulle søge uopfordret, men det har ikke været nogen succes for mig. Alle de syv samtaler, jeg kom til, handlede om opslåede job, som jeg havde søgt. Noget, der er lykkedes, er at jeg fik noget ud af at bruge tid på LinkedIn, hvor mange job jo nu bliver annonceret. Her fik jeg kontakt til personer, jeg overhovedet ikke kendte, og jeg blev mere opmærksom på fx jobopslag, når jeg var på LinkedIn. I øvrigt har jeg også været medlem af flere grupper for jobsøgende på LinkedIn.”

Hvordan fik du dit nye job i Region Midtjylland?

”Det har jeg søgt på helt normal vis og været til en jobsamtale. Oprindeligt søgte jeg på et opslag med to ledige faste stillinger, som jeg dog ikke kom i betragtning til. Efter et par uger blev jeg kontaktet i forhold til, om jeg var interesseret i at komme til samtale på en midlertidig stilling på et år, og det var jeg selvfølgelig.

Jeg er ansat som it-specialist i afdelingen for Diagnostiske Produkter og arbejder med koordinering, kommunikation, support, udviklingsopgaver og andre opgave som fx databehandleraftaler på de systemer, som min afdeling er produktforvalter for. Mit job handler også om at skabe struktur, overblik og systematik og få mennesker med forskellige fagligheder til at arbejde sammen mod et fælles mål – at skabe den bedste it-understøttelse for de kliniske medarbejdere på hospitalerne og derved medvirke til, at patienterne får den bedste behandling. Der er mange hundrede systemer, som bruges til det diagnostiske arbejde ude på hospitalerne. Nogle systemer har få brugere, nogle har mange brugere, så der er stor variation og rigtig meget nyt at sætte sig ind i og lære. Det er meget spændende.”

Hvad så med lønnen?

”Jeg gik ikke ned i løn, niveauet her er meget det samme, som jeg havde før.”

Det siges at være sværere at finde nyt job, når man er over 50 år. Hvordan har du som 52-årig oplevet jobsøgningen?

”Dengang jeg lige var blevet arbejdsløs, tænkte jeg, at det var helt håbløst. Men én fra mit netværk sagde, at jeg skulle lade være med at fokusere på det, for ellers ville jeg bare blive lullet ind i, at det var et problem. Jeg skulle hellere fokusere på det, jeg kan, og mine erfaringer, og det var faktisk et rigtig fint råd at få. Jeg ringede også op og spurgte, hvorfor jeg ikke var udvalgt til samtale, og en af gangene blev der da mumlet lidt om, at de havde et ungt team, som jeg nok ikke passede ind i. Det var enormt demotiverende. Men jeg har valgt at sige, at jeg jo trods alt kom til syv samtaler, så helt skidt kan det jo ikke være. Jeg tog også kontakt til virksomheden FirmaPlus, som har specialiseret sig i at hjælpe mennesker over 50 år i job, men jeg nåede ikke at bruge det tilbud, før jeg fik nyt job.”

Har du taget efteruddannelse, mens du var ledig?

”Nej, jeg tænkte på det og spurgte jobcentret, men der lød beskeden, at deres efteruddannelsestilbud slet ikke var for folk med en lang videregående uddannelse.”

Har det været lettere for dig at finde nyt job, fordi du arbejder med it?

”Nej. Hvis man er udvikler, er der rigtig meget mangel på folk. Men når man er selvlært, er det noget andet. Jeg arbejder mere med koordinering, projektstyring, kommunikation og har også undervist rigtig meget. Desuden support og udviklingsopgaver, hvor det handler meget om at beskrive med ord, hvad vi gerne vil have lavet. Det handler også om at være bindeled mellem forretning, organisation og it.”

Har du gode råd til andre, der bliver ledige i en forholdsvis moden alder?

”Man skal ikke give op, og så er det vigtigt at have nogle, man kan sparre med undervejs, fx en tidligere kollega eller en ven. Et rigtig godt råd er også at fokusere på kompetencer. Og så skal man ikke være bange for at kontakte folk, for de fleste vil gerne hjælpe. Jeg har fx talt med tidligere kolleger, jeg ikke havde haft forbindelse med i flere år. Desuden har jeg fået gode råd hos Djøf og hos A-kassen. Derimod har jeg ikke haft succes med kaffeaftaler, selv om mange anbefaler dem. Jeg har fået mere ud af at have kontakt med folk via telefon og mail.”