Djøfere lægger masser af gratis arbejdstimer

Typisk lægges der fra 1-2 til 4-5 gratis timer om ugen. I departementerne, styrelserne og politi- og anklagemyndigheden kommer hver 10. dog op på 5-6 timer om ugen.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Djøf. Tallene dækker både fuldmægtige og konsulenter i den offentlige sektor.

Resultaterne viser, at den primære grund til, at djøferne arbejder mere end deres aftalte arbejdstid, er, at de ikke kan nå deres opgaver i arbejdstiden.

Andre grunde, som mange også peger på, er, at de gerne vil gøre deres arbejde godt, at arbejdet er spændende, og at kollegerne er afhængige af éns arbejdsindsats og hjælp.

Krævende arbejdskultur

"Det er desværre ikke overraskende, at så mange djøfere arbejder mere – og også mere end de får løn for," siger formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"Der er en kultur, hvor man lige giver den en ekstra skalle. Hele tiden. Det er udtryk for, at der over en bred kam er et stort arbejdspres."

Mads Bielefeldt Stjernø, der er chefkonsulent og tillidsrepræsentant i Erhvervsstyrelsen, siger, at han kun kan bekræfte billedet, i hvert fald i ministerier og styrelser.

"Årsagen er nok bl.a. båret af en arbejdskultur, hvor det ofte forventes af den enkelte, at der leveres på alt, og at det er nødvendigt at lægge mange timer for at være blandt de dygtige."

Man kan ikke nå sit arbejde på en normal 37-timers arbejdsuge på en djøf-arbejdsplads i centraladministrationen, siger en anonym fuldmægtig og tillidsrepræsentant i en styrelse.

"Kun 2 % af fuldmægtigene og 2 % af konsulenterne hos os har haft nul merarbejdstimer i det seneste år. Og det skal vel at mærke ses i lyset af, at fuldmægtigenes rådighedsforpligtelse og konsulenternes normtid bliver fortolket meget strengt."

Koster på hjemmefronten

Hvilke konsekvenser har det for djøferne, at de arbejder mere end den aftalte arbejdstid?

Først og fremmest, at de mangler tid til privatlivet, og at de savner energi i fritiden. Dernæst, at de bliver stressede.

Andre oplever, at de bliver psykisk nedslidte, eller at de finder det ekstra arbejde urimeligt.

Sara Vergo hører fra rigtig mange medlemmer, at de oplever, at ledelsen hele tiden skubber på med flere opgaver – samtidig med at fleksibiliteten indskrænkes.

"Det er uholdbart. For den enkelte, men også for den offentlige sektor, som gerne skulle kunne rekruttere og fastholde de skarpeste hjerner og varmeste hjerter.”

'Jeg får anerkendelse'

Men djøferne opnår også noget ved de ekstra timer, viser undersøgelsen. Uanset hvilken del af den offentlige sektor man kigger på, er anerkendelse og faglig udvikling det udbytte, som flest peger på. Anerkendelse og udviklingsmuligheder er dermed et hyppigere resultat af at arbejde gratis end bedre arbejdsopgaver, bedre mulighed for lønforhøjelse eller bedre karrieremuligheder.

"Anerkendelse betyder meget for os djøfere," siger Mads Bielefeldt Stjernø.

"Det kan man selvfølgelig opnå på flere måder end ved at lægge mange timer. Men det er en udfordring, at dét at arbejde ekstra timer synes at være en så væsentlig faktor, når den enkeltes indsats bedømmes af ledelse og kolleger. At man oven i købet ikke er sikret en kompensation, der nogenlunde svarer til indsatsen, gør det jo ikke bedre."

Sara Vergo konstaterer, at anerkendelse – 'jeg ser dig; dejligt, at du knokler for den vigtige fælles sag og bruger tid på høj kvalitet' – er billigere end merarbejdsbetaling.

"Djøferne går på arbejde for at gøre en forskel for velfærdssamfundet. Det giver desværre arbejdsgiver gode muligheder for at presse citronen. Men jeg synes, det er både kortsigtet og uklogt."

Work-life-balance tippet helt over

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter i øvrigt, at der er et særligt problem med juristerne i politi- og anklagemyndigheden.

Det er den gruppe, hvor allerflest siger, at de arbejder mere end den aftalte arbejdstid, fordi de ikke kan nå deres arbejdsopgaver ellers.

"Det passer fuldstændig med vores arbejdspladsvurderinger de sidste tre år," siger Line Scharf, der er formand Foreningen af Offentlige Anklagere.

"Vi er blevet for få hænder i forhold til et stigende antal sager, og vi har gennem længere tid haft et problem med bl.a. work-life-balancen. Men vi håber på, at der nu endelig er politisk vilje til at gøre noget ved underbemandingen."