Ditlev Tamm: "Nerds have more fun!"

Ditlev Tamm er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han har to doktorgrader og er forfatter til en lang række bøger om jura, historie og litteratur.

I øjeblikket skriver han bl.a. på en bog med arbejdstitlen ’Kønnets grænser’, der belyser de juridiske problemstillinger, der rejser sig i en tid, hvor kønsidentitet er et stadig mere flydende begreb.

Hvad læser du for tiden?

”Jeg er lige blevet færdig med læsningen af den finlandssvenske forfatter Kjell Westös nyligt udkomne roman ’Tritonus’, der er lidt anderledes end hans tidligere bøger fra det svensksprogede miljø i Finland. Den handler om en berømt musiker, en dirigent, der er nået til det punkt i sit liv, hvor han må erkende, at han har nået toppen, og nu går det nedad, yngre kommer til, og evnerne er ikke, hvad de var. Bogen er samtidig fyldt med musik, ikke mindst Mahler og beskrivelser af hovedpersonenes liv, der fra nu af skal leves i det sære monument, han sætter over sig selv i form af et paladsagtigt hus langt ude i skærgården. En klog bog om en af livets svære overgange.”

Hvilket kaninhul er du senest faldet i?

”Egentlig forstår jeg ikke det med ’kaninhullet’, men hvis det handler om noget, som jeg spekulerer over uden endnu at kunne finde svaret, så er det den stadige gåde, som det er for mig, der kommer meget i Finland, hvordan man i et land med samme indbyggerantal som Danmark kan klare sig – og endda rigtig godt – med at uddanne og beskæftige mindre end halvt så mange jurister som i Danmark.

Universitetet i Helsinki optager hvert år 300 juridiske studerende mod Københavns 800, og sådan er det hele vejen rundt.

Mon det er noget med, at jo flere jurister, jo flere sager, fordi der træffes så mange skæve afgørelser og er så mange klagemuligheder?”

Hvilken bog har ændret dit syn på verden?

”Det gjorde de juridiske lærebøger og ikke mindst ’Den borgerlige Ret’, som vi begyndte studiet med at læse i 1964. Jeg anede ikke, at der fandtes den slags, og at det var noget, som jeg skulle læse og forstå. Men man vænnede sig jo til det, og det endte med at gå helt godt, når man først fandt ud af, at sådan kunne verden også se ud.”

Hvilke kulturelle perler burde være pensum for alle?

”Ingen kulturelle perler bør være ’pensum’, de skal bare læses, ses og høres eller opleves, og så kan man jo begynde musikken med Bach eller Wagner, filmene med Dreyer og Fellini, bøgerne med Homer, Dante og JL Borges og kunsten med Giotto og Michelangelo og alt efter evner bare suge så meget til sig, som man kan. Og i øvrigt bruge nettet til at finde ud af alt det, man ikke ved endnu. Nerds have more fun!”