Corona rammer djøfere hårdt på lønnen

Corona trykker lønnen

Den dårlige nyhed er, at lønstigningerne samlet set er lavere end i 2019, hvor lønnen steg med 4 %. Faktisk skal man helt tilbage til 2013 for at finde en svagere lønudvikling.

En central del af forklaringen er, at 32 % af medlemmerne på den ene eller anden måde er gået glip af lønstigninger. Det kan fx være, fordi de har fået udskudt ellers aftalte lønstigninger, fordi de er blevet sat ned i løn eller arbejdstid, eller fordi de ikke har haft nogen mulighed for at forhandle deres løn i år. Fraværet af lønsamtaler er noget, 14 % af medlemmerne har oplevet.

”Virksomheder, som er presset og står i en speciel situation, især i konsulentsektoren og servicesektoren, udskyder eller aflyser lønforhandlingerne. De ved jo ikke, hvilken virkelighed de ser ind i,” som Henrik Funder siger.

Ifølge Berlingske tegner der sig et lignende billede hos medlemmerne af DM og IDA, hvor det også er omkring en tredjedel, der har oplevet, at corona-krisen har hæmmet eller decideret forhindret deres lønforhandlinger.

”Det er aldrig godt at få udskudt eller aflyst en lønsamtale. I den sammenhæng vil der nok være et lille efterslæb. Spørgsmålet er så, om det slæbes ind i den næste lønstatistik, hvis corona fortsat er her.

Der er nogle sektorer, hvor det er en svær tid. Det betyder, at det vil være en anden snak, man skal have, når den tid er ovre, og man er ovenpå igen,” siger Henrik Funder.

De yngste holder for

Særligt de yngste årgange på det private arbejdsmarked har fået lavere lønstigninger i år end tidligere. I 2020 har de oplevet en stigning i lønnen på 5,8 %. I 2019 lå stigningen for denne gruppe på 8,9 %.

For de nyuddannede er den gennemsnitlige startløn steget med 800 kr., så den nu ligger på 38.809 kr. om måneden.

De yngre kandidatårgange er kendetegnet ved, at det generelt er dem, der oplever de største lønstigninger. Men selv om de yngste på arbejdsmarkedet har oplevet en ringere lønudvikling end normalt, tvivler Henrik Funder på, at de kommer til at halte efter på lønnen i resten af karrieren.

”Hen over hele linjen er alle årgange blevet påvirkede. Når vi kigger 20 år frem, tror jeg ikke, at de står på et andet niveau, end hvis corona ikke havde været her. De skal nok komme efter det,” vurderer han.

Hvad er din opfordring til medlemmerne?

”Selv om éns lønsamtale bliver udskudt, er det en god idé alligevel at tage en samtale med chefen om, hvordan denne så ser på ens lønudvikling, når krisen er overstået. Så har man lagt i kakkelovnen til, når der igen kan holdes reel lønsamtale i stedet for blot at afvente muligheden i fremtiden.

Det kan jo også i stedet være en snak om alternativer, man måske alligevel kan få nu – som fx ekstra frihed, fleksibilitet, titel eller kompetenceudvikling i arbejdstiden – eller blot en snak om éns ansvar og opgaver, så man får vist sin værdi. Det skal man jo netop helst gøres løbende og ikke kun inden eller i forbindelse med en lønsamtale.”

Skal medlemmerne vise løntilbageholdenhed eller gå til den næste år?

”Min umiddelbare vurdering er, at man skal balancere det. Hvis en virksomhed igen er over puklen og kører godt, skal man selvfølgelig fremvise sin værdi og gå til lønsamtalen med fokus på at få en lønstigning. Det er klart. Men hvor meget man skal gå til den, er en individuel sag og vurdering, der afhænger af, hvor virksomheden er henne. Jeg synes dog, at det er vigtigt, at man får fulgt op på sin lønsamtale.”