Guide

6 gode råd til at skrive bedre opgaver

25-11-2020
4 min.
Når man skriver akademisk, kan man let føle sig uopfindsom, fordi man genbruger en række faste vendinger. Men det trækker overhovedet ikke ned; tværtimod sender det de helt rigtige signaler om, at man mestrer stilen. Foto: Jacob Lund/Shutterstock

At skrive akademisk kan være virkelig tricky. Derfor har Djøfbladet bedt en ekspert give sine bedste tips.

Når du skriver opgaver på universitetet, er din evne til at skrive akademisk en af de ting, du bliver målt på. Den akademiske genre kan imidlertid være svær at beherske. Måske har du endda udfordringer med det, uden at du er klar over det.

Derfor har Djøfbladet talt med Lotte Rienecker. Hun er ekspert i akademisk skrivning og en af forfatterne til bogen ’Akademiske fraser til opgaver, projekter og artikler’. Vi har spurgt hende, hvad man som studerende kan gøre for at blive bedre til at skrive akademisk.

Et af hendes råd er at bruge såkaldte akademiske fraser. Det er sproglige vendinger, som ofte bruges i akademiske tekster som opgaver, specialer, videnskabelige artikler og rapporter. Det kan være formuleringer som:

  • Formålet med denne undersøgelse er …
  • Jeg/vi tager afsæt i begrebet…
  • Resultaterne underbygges af … men i modsætning til denne fortolkning…
  • En kritik, man kan fremføre imod denne metode, er…

Som studerende kan man føle sig uvant og uoriginal, når man bruger akademiske fraser, men de er vigtige at anvende i den akademiske genre, mener Lotte Rienecker.

”Man skal ikke tro, at man er uoriginal, fordi andre har sagt det. Man skal ikke nødvendigvis finde på nye fraser eller sproglige vendinger, for med de akademiske fraser sender man de rigtige signaler, som sikrer, at læseren kan afkode indholdet hurtigt,” fortæller hun.

Når man skriver akademisk, er det desuden vigtigt at forklare hvert begreb, før man går videre til noget nyt. Lotte Rienecker oplever, at flere studerende, måske især fra jura og økonomi, kan komme til at skrive for kompakt og abstrakt.

”Det er forkert i den akademiske genre bare at berøre noget og skøjte videre. I stedet er det en god idé at introducere en ting ad gangen og bruge flere sætninger på hvert begreb, man introducerer, udvikler over et par sætninger og gør færdigt. Det tager lang tid at lære for mange,” mener hun.

Der er nogle særlige redskaber, studerende kan gøre brug af, når de skal skrive gode akademiske tekster. Lotte Rienecker bidrager med seks gode råd, som du kan læse her.

 

1) Akademiske fremstillingsformer

Når du skriver opgaver på studiet, er det en fordel at kende de akademiske fremstillingsformer og bruge dem rigtigt:

  • Evaluering, vurdering, handleforslag, perspektivering
  • Konklusion
  • Diskussion
  • Fortolkning
  • Analyse, kategorisering
  • Definition
  • Redegørelse, referat, beskrivelse

2) Præcision og konkretion

Vær præcis og konkret i dit sprog. Et højt abstraktionsniveau kan modvirke let og klart sprog. Læseren skal ikke gætte sig til, hvad forfatteren vil udlede, men derimod have at vide, hvad der er subjekt, aktør(er) og genstand(e) i hver en sætning og afsnit. Du skal som forfatter være i stand til at konkretisere og eksemplificere.

 

3) Adskillelse af kilders og egne udsagn

Der skal være en tydelig afsender på alle sætninger med klare subjekter. Man skal kunne se, hvem der taler i hver sætning, og dermed skal der være et klart skift mellem kilder og egne udsagn.

 

4) Fremhævelser og forbehold

I akademiske tekster er det også vigtigt at udtrykke fremhævelser og forbehold. Der er nogle bestemte måder, man kan gøre det på. Fremhævelser kan man fx udtrykke med ord som dokumenteret, effektiv, hensigtsmæssige, sandsynlig, succesfuld, væsentlig osv.

Der er ligeledes nogle bestemte ord, som indikerer, at man tager forbehold. Det kan eksempelvis være: begrænset, i mindre grad, muligt, svært, uvist, utilstrækkelig, usikkert osv.

 

5) Tekstudvikling

En god akademisk tekst skal desuden kun bearbejde én ting, ét tema, ét begreb ad gangen – og hvert tema skal helst forklares over flere sætninger eller afsnit. Det vil sige, at man skriver om én ting og gør det færdigt frem for blot at berøre noget og skøjte videre. Det gør, at teksten stille og roligt tager form uden tekstlige huller.

 

6) Akademiske fraser

Til alle former for akademiske afsnit findes standardfraser. I en indledning kan man fx skrive: ”I denne opgave fokuserer jeg på…” eller ”Undersøgelsens formål er…”. I en analyse kan fraserne være ”Analysen er baseret på…” eller ”Vores analyse førte til følgende kategorier…”



At bruge fraserne gør dig ikke uoriginal – tværtimod hjælper det dig til at sende de rigtige signaler til læseren, der hurtigere kan afkode indholdet.

 

Hvis du tænker, at du godt kan bruge mere inspiration til, hvordan de akademiske fraser bør bruges i opgaver, kan du læse bogen ’Akademiske fraser til opgaver, projekter og artikler’ af Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Anne Sofie Jakobsen (2020), der er udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Du kan læse et afsnit om fraser til metodeafsnit på bogens hjemmeside. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.