Karriere

Løgnen, vi fortæller os selv om vores karriere

08-10-2020
5 min.
Det er en misforståelse at tro, at karriereforløb er lineære bevægelser, hvor den eneste vej frem er at træde opad i hierarkiet eller at få mere ansvar, påpeger Rie Thomsen, professor MSO i karrierevejledning. Illustration: Michael Driver/FolioArt

Ser du din karriere som noget lineært? Som en trappe, hvor den eneste rigtige vej er opad? Den fortælling fører let til en følelse af at sidde fast i dit nuværende job, forklarer Danmarks første professor i karrierevejledning, Rie Thomsen – som også peger på en vej ud af ’fastbrændtheden’.

Når vi taler om karriere, bliver det ofte en fortælling om et planlagt forløb: En lineær, opadstigende proces, hvor vi 'gør karriere' og arbejder aktivt på avancement med mere ansvar, højere løn og flere privilegier. Det er et narrativ, som politikere og virksomheder understøtter.

Uddannelsespolitikken er indrettet efter, at folk vælger den rette uddannelse i første forsøg, og arbejdsmarkedet er baseret på, at folk holder sig inden for deres fag.

Fortællingen er en afspejling af konkurrencestaten, hvor den gode borger er ham eller hende, som hele tiden maksimerer indsatsen på parametre, der skal styrke nationen i den internationale konkurrence.

Reelt fungerer vores karrierer bare helt anderledes, pointerer Rie Thomsen. Hun er Danmarks første professor i karrierevejledning, og hun forsker i spørgsmålet på Aarhus Universitet. Hun mener, at vi burde køre vores karrierer til service indimellem. Det vender vi tilbage til. Først den lineære opfattelse af karriere.

”I virkeligheden er en karriere ikke lineær. Der er hop og spring undervejs. Langt de fleste har oplevet, at noget, de gerne ville have gjort, ikke blev, som de havde tænkt,” siger hun.

”Karriere er, hvad vi påvirker gennem bevidste valg, men det er også, hvordan vi påvirkes af noget uden for os selv – bl.a. de mennesker, vi omgås, og tilskikkelser i livet. Det er det hele på samme tid. Karriere er en rejse, der former sig på farten."

Rie Thomsen ønsker at forstå karriere i et bredere, menneskeligt perspektiv, og hun kan se tegn på begyndende opblødning i den dominerende fortælling, fordi mere frihed og øget fleksibilitet er kravlet opad på manges dagsorden. Hun siger, at Covid-19-pandemien er en chance for at få et andet blik på karrieren, fordi alle ufrivilligt er blevet udsat for et kæmpemæssigt eksperiment, der er kommet til udtryk i alt fra hjemmearbejde og virtuelt samarbejde til afskedigelser og delejob.

Fastbrændthed

Skismaet mellem fortællingen om karriere og den faktiske oplevelse af karriere betyder, at mange er i vildrede om, hvad de skal stille op, når glæden ved arbejdet forsvinder, forklarer Rie Thomsen.

Hun bruger begrebet 'fastbrændthed' til at beskrive en længerevarende følelse af at sidde fast på jobbet og ikke se sig i stand til at forandre sin situation. Begrebet er opfundet af den svenske økonom og karrierevejledningsforsker Torild Carlsson. Rie Thomsen mener, at begrebet er forskelligt fra udbrændthed og stress, og at en popularisering af begrebet måske kan få folk til at reagere tidligere på deres situation.

”Fastbrændthed er en tilstand, hvor personen og jobbet er vokset fra hinanden, og hvor der ikke er overensstemmelse mellem personens arbejde og personens ønsker for livet i øvrigt,” siger hun.

Vær undersøgende!

Hvad kan den fastbrændte person gøre? Rie Thomsen siger, at det første er, at personen opdager tankerne om den utilfredsstillende jobsituation og tager tankerne alvorligt. Dernæst kan personen forholde sig undersøgende til sin arbejdssituation og alternativerne og tale med andre om det.



Måske kan man få andre arbejdsopgaver, måske skal man skifte job, måske kan det være relevant at skifte fag. Hertil kommer mulighederne for efter- og videreuddannelse. Det er vigtigt at være tålmodig med sig selv i denne proces, pointerer hun.

”Vi har et arbejdsmarked, hvor folk ret hyppigt skifter job, så der findes rimelige muligheder for at gøre noget andet. Vi skal sige til hinanden, at man kan have alle former for fremtidsforestillinger, og at nogle indebærer, at man arbejder samme sted, men andre indebærer noget andet,” siger Rie Thomsen.

Hensyn til familie og privatøkonomi er der altid som grundvilkår, og de kan pege i begge retninger – at blive eller at skifte spor, tilføjer hun.

Snæver adgang til vejledning

Rie Thomsen er kritisk over for karrierevejledningen, som den er organiseret i Danmark. Hun mener, hvis hun skal generalisere, at adgangen til vejledning er for sporadisk og desuden relativt usynlig.

”I det danske system bliver karrierevejledning sjældent set som praksis, der kan forebygge fastbrændthed. Det er, som om vi sætter ind, når skaden er sket. Det er typisk i forbindelse med disruptions – arbejdsløshed, stress, sygdom eller arbejdsskade – og kun hvis karrierevejledning overhovedet bliver inddraget som en relevant indsats i disse sammenhænge,” siger hun.

Rie Thomsen forklarer, at mange kan få karrierevejledning i deres fagforening eller a-kasse, men er ikke nødvendigvis klar over det. Men vejlederne har ikke altid den relevante efter- og videreuddannelse, og det kan begrænse deres udsyn i vejledningen.

”Fagforeningen kan være tilbøjelig til at foreslå personen løsninger, så han eller hun forbliver i samme fag,” siger Rie Thomsen og understreger, at der ikke findes forskning om dette aspekt.

MUS-samtaler kunne være et andet forum for karrievejledning, men er heller ikke uden problemer.

”Selv om mange ledere forsøger at tage højde for det, så er virksomhedsorganisationens fremtid og ressourcer med til at sætte rammen under en MUS-samtale. Samtidig har en medarbejder selvsagt svært ved at drøfte sin karriereudvikling, hvis det indebærer at forlade virksomheden,” siger Rie Thomsen på basis af forskning om radikale karriereskift.

Offentlig karriereservice

Der findes andre kanaler til karrierevejledning, og Rie Thomsen fremhæver eVejledning. Det er en digital uddannelses- og karrierevejledning, der drives af Styrelsen for IT og Læring. Den udmærker sig ved at være uafhængig, kompetent og bemandet med uddannede karrierevejledere. Et par alternativer er studievejledningen hos udbydere af efter- og videreuddannelse og private karrierekonsulenter. 

”Karrierevejledningen i Danmark er et kludetæppe,” siger Rie Thomsen, som foreslår en national udredning om karrierevejledning for voksne. Hun opfordrer samtidig til at hente inspiration i Norge, hvor der er offentlige karrierecentre i hvert fylke (region).

”I karrierecentrene er der uddannede karrierevejledere, og de skal skabe synlighed og dialog med folk i deres område,” siger hun.

Rie Thomsen håber, at en udredning herhjemme kan føre til en ændring af opfattelsen af karriere.

”Målet er jo, at mennesker får støtte til at træffe beslutninger om deres karriere, så deres liv bliver, som de ønsker. Det ideelle ville være jævnlig karrierevejledning ligesom serviceeftersyn på en bil." 

6 kommentarer
34
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Zaiga Strautmane

27.10.2020 kl. 20.49

Tusind tak for en yderst relevant artikel. Med den erfaring jeg har i baggagen er løsningen på fastbrændthed, udbrændthed osv. ikke nødvendigvis at skifte fag, type arbejdsplads, m.v. Det handler om at være bevidst om, hvilket bidrag man brænder for at yde verden (helt generelt-hjemme, på job, blandt venner), samt hvilke værdier der ligger til grund for det. Jeg var lykkelig for mit job i 10 år lige indtil der kom nye boller på suppen i form af en ny ledelse. Jeg kæmpede (for længe) for at få det til at fungere uden på det tidspunkt at have indset, at det handlede ikke om fagligheden. Det handlede om, at mine og den nye ledelses værdier var milelangt fra hinanden, og mine vigtigste værdier som menneske var stik modsat af deres. Derfor skal det første skridt i enhver karrierevejledning være en undersøgelse af ens passion (hvad får mig op ad sengen om morgenen, hvad bliver jeg begejstret for) og ens værdier (hvilke grundlæggende værdier kan jeg ikke gå på kompromis med som menneske). Først når man er bevidst om disse ting kan man begynde at overveje, hvilke jobs og hvilke virksomheder matcher ens passion og ens værdier.

1 kommentar
2

Rie

28.10.2020 kl. 08.31

Ja, i karrierevejledningen er den fælles undersøgelsesproces en væsentlig del af vejledningen. Faktisk er det også definitionen på karrierevejledning i rigtig mange teorier og metoder til karrierevejledning. Tak for et fint indspil.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rie Thomsen

15.10.2020 kl. 16.43

Tak for gode kommentarer til et emne som optager mig meget - og som det er vigtigt at få sat forskningsmæssigt fokus på. Ligesom det er en særdeles vigtig opgave at professionalisere vejledningen. De ting I genkender og udtrykker er nemlig almindelige faglige, teoretiske og metodiske tilgange i den professionelle vejledning, som vi underviser I på Master i vejledning. mvh Rie

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kis

12.10.2020 kl. 12.00

Spændende artikel - og ja - karrierevejledning "det kan alle" og man risikerer at give mange penge absolut for intet.
Det gælder om at handle mens man stadig har markedsværdi. Mange steder vil gerne være en attraktiv arbejdsplads for de unge og tilgodeser dem med spændende opgaver - og tilsvarende løn. 60 + bliver nok alligevel - hvad ellers?

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

anonym

09.10.2020 kl. 12.13

Dejlig artikel, kan kun nikke genkendende.
"Fagforeningen kan være tilbøjelig til at foreslå personen løsninger, så han eller hun forbliver i samme fag,” var præcis det jeg oplevede af DJØF karrierevejledning, også selvom jeg gav tydeligt udtryk for, at jeg var kørt død i det fag. Virkelig demotiverende. Så måske djøf også skulle køre deres egne karrierevejledere igennem det her emne?

0 kommentarer
11
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sacha Mendes da Silva

09.10.2020 kl. 09.43

Både relevant og aktuel artikel! Jeg er enig i, at kulturen omkring karrierevejledning typisk er centreret om de disruptive situationer.

Desværre er den tilgang, vi oplever, med til at fastholde et paradigme om specialisering. Om at vi hele tiden skal forfine og konkretisere vores kundskaber. Det er et lineært og bestemt ikke uvæsentligt mindset, men det rammer hårdt for os, der vælger at gå andre veje og springe lidt.

Det rammer mig i form af kommentarer til jobsamtaler som at man spørger ind til, hvorfor jeg vil gå fra at have medarbejderansvar til ikke. Hvorfor jeg ikke har fokuseret på en branche, men har kørt udvikling og skalering i mange forskellige industrier og virksomhedstyper, fra kommercielle til NGO.

Relevante spørgsmål, men samtidigt også et udtryk for et mindset, som fastholder arbejdstageren i at skulle "blive i sporet".

0 kommentarer
16
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.