Vær undersøgende!
Hvad kan den fastbrændte person gøre? Rie Thomsen siger, at det første er, at personen opdager tankerne om den utilfredsstillende jobsituation og tager tankerne alvorligt. Dernæst kan personen forholde sig undersøgende til sin arbejdssituation og alternativerne og tale med andre om det.
Måske kan man få andre arbejdsopgaver, måske skal man skifte job, måske kan det være relevant at skifte fag. Hertil kommer mulighederne for efter- og videreuddannelse. Det er vigtigt at være tålmodig med sig selv i denne proces, pointerer hun.
”Vi har et arbejdsmarked, hvor folk ret hyppigt skifter job, så der findes rimelige muligheder for at gøre noget andet. Vi skal sige til hinanden, at man kan have alle former for fremtidsforestillinger, og at nogle indebærer, at man arbejder samme sted, men andre indebærer noget andet,” siger Rie Thomsen.
Hensyn til familie og privatøkonomi er der altid som grundvilkår, og de kan pege i begge retninger – at blive eller at skifte spor, tilføjer hun.
Snæver adgang til vejledning
Rie Thomsen er kritisk over for karrierevejledningen, som den er organiseret i Danmark. Hun mener, hvis hun skal generalisere, at adgangen til vejledning er for sporadisk og desuden relativt usynlig.
”I det danske system bliver karrierevejledning sjældent set som praksis, der kan forebygge fastbrændthed. Det er, som om vi sætter ind, når skaden er sket. Det er typisk i forbindelse med disruptions – arbejdsløshed, stress, sygdom eller arbejdsskade – og kun hvis karrierevejledning overhovedet bliver inddraget som en relevant indsats i disse sammenhænge,” siger hun.
Rie Thomsen forklarer, at mange kan få karrierevejledning i deres fagforening eller a-kasse, men er ikke nødvendigvis klar over det. Men vejlederne har ikke altid den relevante efter- og videreuddannelse, og det kan begrænse deres udsyn i vejledningen.
”Fagforeningen kan være tilbøjelig til at foreslå personen løsninger, så han eller hun forbliver i samme fag,” siger Rie Thomsen og understreger, at der ikke findes forskning om dette aspekt.
MUS-samtaler kunne være et andet forum for karrievejledning, men er heller ikke uden problemer.
”Selv om mange ledere forsøger at tage højde for det, så er virksomhedsorganisationens fremtid og ressourcer med til at sætte rammen under en MUS-samtale. Samtidig har en medarbejder selvsagt svært ved at drøfte sin karriereudvikling, hvis det indebærer at forlade virksomheden,” siger Rie Thomsen på basis af forskning om radikale karriereskift.
Offentlig karriereservice
Der findes andre kanaler til karrierevejledning, og Rie Thomsen fremhæver eVejledning. Det er en digital uddannelses- og karrierevejledning, der drives af Styrelsen for IT og Læring. Den udmærker sig ved at være uafhængig, kompetent og bemandet med uddannede karrierevejledere. Et par alternativer er studievejledningen hos udbydere af efter- og videreuddannelse og private karrierekonsulenter.
”Karrierevejledningen i Danmark er et kludetæppe,” siger Rie Thomsen, som foreslår en national udredning om karrierevejledning for voksne. Hun opfordrer samtidig til at hente inspiration i Norge, hvor der er offentlige karrierecentre i hvert fylke (region).
”I karrierecentrene er der uddannede karrierevejledere, og de skal skabe synlighed og dialog med folk i deres område,” siger hun.
Rie Thomsen håber, at en udredning herhjemme kan føre til en ændring af opfattelsen af karriere.
”Målet er jo, at mennesker får støtte til at træffe beslutninger om deres karriere, så deres liv bliver, som de ønsker. Det ideelle ville være jævnlig karrierevejledning ligesom serviceeftersyn på en bil."
