Løgnen, vi fortæller os selv om vores karriere

Når vi taler om karriere, bliver det ofte en fortælling om et planlagt forløb: En lineær, opadstigende proces, hvor vi 'gør karriere' og arbejder aktivt på avancement med mere ansvar, højere løn og flere privilegier. Det er et narrativ, som politikere og virksomheder understøtter.

Uddannelsespolitikken er indrettet efter, at folk vælger den rette uddannelse i første forsøg, og arbejdsmarkedet er baseret på, at folk holder sig inden for deres fag.

Fortællingen er en afspejling af konkurrencestaten, hvor den gode borger er ham eller hende, som hele tiden maksimerer indsatsen på parametre, der skal styrke nationen i den internationale konkurrence.

Reelt fungerer vores karrierer bare helt anderledes, pointerer Rie Thomsen. Hun er Danmarks første professor i karrierevejledning, og hun forsker i spørgsmålet på Aarhus Universitet. Hun mener, at vi burde køre vores karrierer til service indimellem. Det vender vi tilbage til. Først den lineære opfattelse af karriere.

”I virkeligheden er en karriere ikke lineær. Der er hop og spring undervejs. Langt de fleste har oplevet, at noget, de gerne ville have gjort, ikke blev, som de havde tænkt,” siger hun.

”Karriere er, hvad vi påvirker gennem bevidste valg, men det er også, hvordan vi påvirkes af noget uden for os selv – bl.a. de mennesker, vi omgås, og tilskikkelser i livet. Det er det hele på samme tid. Karriere er en rejse, der former sig på farten."

Rie Thomsen ønsker at forstå karriere i et bredere, menneskeligt perspektiv, og hun kan se tegn på begyndende opblødning i den dominerende fortælling, fordi mere frihed og øget fleksibilitet er kravlet opad på manges dagsorden. Hun siger, at Covid-19-pandemien er en chance for at få et andet blik på karrieren, fordi alle ufrivilligt er blevet udsat for et kæmpemæssigt eksperiment, der er kommet til udtryk i alt fra hjemmearbejde og virtuelt samarbejde til afskedigelser og delejob.

Fastbrændthed

Skismaet mellem fortællingen om karriere og den faktiske oplevelse af karriere betyder, at mange er i vildrede om, hvad de skal stille op, når glæden ved arbejdet forsvinder, forklarer Rie Thomsen.

Hun bruger begrebet 'fastbrændthed' til at beskrive en længerevarende følelse af at sidde fast på jobbet og ikke se sig i stand til at forandre sin situation. Begrebet er opfundet af den svenske økonom og karrierevejledningsforsker Torild Carlsson. Rie Thomsen mener, at begrebet er forskelligt fra udbrændthed og stress, og at en popularisering af begrebet måske kan få folk til at reagere tidligere på deres situation.

”Fastbrændthed er en tilstand, hvor personen og jobbet er vokset fra hinanden, og hvor der ikke er overensstemmelse mellem personens arbejde og personens ønsker for livet i øvrigt,” siger hun.

Vær undersøgende!

Hvad kan den fastbrændte person gøre? Rie Thomsen siger, at det første er, at personen opdager tankerne om den utilfredsstillende jobsituation og tager tankerne alvorligt. Dernæst kan personen forholde sig undersøgende til sin arbejdssituation og alternativerne og tale med andre om det.

Måske kan man få andre arbejdsopgaver, måske skal man skifte job, måske kan det være relevant at skifte fag. Hertil kommer mulighederne for efter- og videreuddannelse. Det er vigtigt at være tålmodig med sig selv i denne proces, pointerer hun.

”Vi har et arbejdsmarked, hvor folk ret hyppigt skifter job, så der findes rimelige muligheder for at gøre noget andet. Vi skal sige til hinanden, at man kan have alle former for fremtidsforestillinger, og at nogle indebærer, at man arbejder samme sted, men andre indebærer noget andet,” siger Rie Thomsen.

Hensyn til familie og privatøkonomi er der altid som grundvilkår, og de kan pege i begge retninger – at blive eller at skifte spor, tilføjer hun.

Snæver adgang til vejledning

Rie Thomsen er kritisk over for karrierevejledningen, som den er organiseret i Danmark. Hun mener, hvis hun skal generalisere, at adgangen til vejledning er for sporadisk og desuden relativt usynlig.

”I det danske system bliver karrierevejledning sjældent set som praksis, der kan forebygge fastbrændthed. Det er, som om vi sætter ind, når skaden er sket. Det er typisk i forbindelse med disruptions – arbejdsløshed, stress, sygdom eller arbejdsskade – og kun hvis karrierevejledning overhovedet bliver inddraget som en relevant indsats i disse sammenhænge,” siger hun.

Rie Thomsen forklarer, at mange kan få karrierevejledning i deres fagforening eller a-kasse, men er ikke nødvendigvis klar over det. Men vejlederne har ikke altid den relevante efter- og videreuddannelse, og det kan begrænse deres udsyn i vejledningen.

”Fagforeningen kan være tilbøjelig til at foreslå personen løsninger, så han eller hun forbliver i samme fag,” siger Rie Thomsen og understreger, at der ikke findes forskning om dette aspekt.

MUS-samtaler kunne være et andet forum for karrievejledning, men er heller ikke uden problemer.

”Selv om mange ledere forsøger at tage højde for det, så er virksomhedsorganisationens fremtid og ressourcer med til at sætte rammen under en MUS-samtale. Samtidig har en medarbejder selvsagt svært ved at drøfte sin karriereudvikling, hvis det indebærer at forlade virksomheden,” siger Rie Thomsen på basis af forskning om radikale karriereskift.

Offentlig karriereservice

Der findes andre kanaler til karrierevejledning, og Rie Thomsen fremhæver eVejledning. Det er en digital uddannelses- og karrierevejledning, der drives af Styrelsen for IT og Læring. Den udmærker sig ved at være uafhængig, kompetent og bemandet med uddannede karrierevejledere. Et par alternativer er studievejledningen hos udbydere af efter- og videreuddannelse og private karrierekonsulenter. 

”Karrierevejledningen i Danmark er et kludetæppe,” siger Rie Thomsen, som foreslår en national udredning om karrierevejledning for voksne. Hun opfordrer samtidig til at hente inspiration i Norge, hvor der er offentlige karrierecentre i hvert fylke (region).

”I karrierecentrene er der uddannede karrierevejledere, og de skal skabe synlighed og dialog med folk i deres område,” siger hun.

Rie Thomsen håber, at en udredning herhjemme kan føre til en ændring af opfattelsen af karriere.

”Målet er jo, at mennesker får støtte til at træffe beslutninger om deres karriere, så deres liv bliver, som de ønsker. Det ideelle ville være jævnlig karrierevejledning ligesom serviceeftersyn på en bil."