Unge får skældud for at feste. Er det fair?

Midt i september gjorde den stigende corona-smittespredning blandt unge, at regeringen indførte en række restriktioner for nattelivet og restaurationsbranchen. Det betød bl.a., at værtshuse og barer skal lukke allerede kl. 22.

Den regel har flyttet en del af festerne indenfor i private hjem. Om det er godt, er der forskellige holdninger til blandt de studerende, som Djøfbladet har interviewet. Det vender vi tilbage til senere.

Hos Nina Pratt, der studerer journalistik på Roskilde Universitet, har begrænsningerne i nattelivet affødt mange forskellige spørgsmål: ’Er det her lovligt, og kan politiet finde på at komme? Skal jeg forkaste tanken om at hygge mig og i stedet fokusere på at holde afstand, eller skal jeg være ligeglad og bare have det sjovt? Vil jeg fortryde, at jeg kom til denne fest?’

Det er tanker, der især fyldte hos hende, da hun deltog i privatfester i sommer.

”Det var, som om der – ligesom i en tegnefilm – sad en engel og en djævel på hver skulder og holdt mig splittet mellem moralen og lysten.”

”Jeg føler, at jeg ikke udlever min ungdom korrekt”

For Nina Pratt betyder de begrænsede muligheder for at feste, at hun føler sig afskåret fra alt det, som hun forbinder med at være ung.

”Jeg savner at føle nervøsitet og spænding. Jeg savner at flirte. Fraværet af disse følelser gør, at jeg ikke føler, jeg udlever min ungdom korrekt. Det er en ængstelig tilstand – følelsen af, at éns liv udspiller sig et andet sted, langt væk, og at man ikke er en del af det.”

Ensomheden rumsterer. Selvom hun aktivt gør noget for, at følelsen ikke skal tage over, har hun brug for at mærke noget midt i al den kaos. Privatfesterne kan derfor virke som en virkelighedsflugt, hvor man værdsætter, at man er til stede på en anden måde.

Nina Pratt kan sagtens genkende, at når en fest foregår bag lukkede døre, tager man ikke højde for restriktioner i lige så høj grad. Lysten til at stå tæt på eller røre ved fremmede forstærkes, når man er til en fest, hvor man endelig kan det, fortæller hun.

”Til fester er vi alle hudsultne væsener, der har brug for at mærke slående hjerter imod vores eget. Det er en næsten euforiserende rus at få det behov tilfredsstillet. Der bliver delt cigaretter og vinglas. Man snakker i tætte grupper, kysser og rører – man tænker ikke over konsekvenserne,” mener Nina Pratt.

Anders Friis Holløse, bachelorstuderende i erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet, oplever også, at fornuften ofte sættes til side, når øllene kommer på bordet. I hans omgangskreds tænker de dog over at tage forbehold.

”Man mingler stadig med alle og drikker, til man ikke kan huske noget. Jeg var til fest i tirsdags og torsdags i sidste uge, og der havde vi vand i Beer Pong-kopperne i stedet for øl, og man drak af sin egen øl,” siger han.

Kl. 22-reglen hæmmer hyggen

Hvis man bor alene, har man måske et endnu større behov for at være social, og der kan det være rigtig svært at begrænse sig, mener Mira Kamini Hansen, bachelorstuderende i jura på Københavns Universitet.

Ensomheden kan nogle undgå ved at gå i byen, og hun tror, at hvis byen lukker helt ned, vil det især ramme dem, der bor alene som hende selv. Dog synes hun samtidig, at man kan være social på mange andre måder. Hun er selv ikke tilhænger af at deltage i store privatfester, men mærker alligevel, at restriktionerne påvirker hende, efter at hun for nylig er flyttet til København.

”Der er mange af mine venner og veninder, som også bor herinde. Og det er jo fedt at mødes til en øl eller drink om aftenen. Det er bare sværere i øjeblikket, når tidsrammen for, hvor lang tid man er sammen om aftenen, er så begrænset,” fortæller hun.

Samme oplevelse havde hun, da hun med sin familie holdt fødselsdag og sen studenterfejring for sin lillebror, hvor de fik en treretters-menu.

”Desserten skulle vi skynde os at spise på et kvarter. Man tænker, at nu skal man huske at komme videre, for vi må ikke sidde her for lang tid. Når man ved, at der ikke er nogen tidshorisont for, hvornår man skal hjem, nyder man ofte samværet noget mere,” mener hun.

Hvis festkulturen skal ændres, kræver det, at dem, som holder privatfesterne, tager forbehold og holder festen mere nedtonet. Det har hun selv tænkt sig, når hun holder housewarming for en mindre venindegruppe på under 10 personer:

”Jeg har besluttet mig for at købe håndsprit, som jeg siger, folk skal bruge, når de kommer ind og i løbet af aftenen. Jeg tror, at jeg dropper Beer Pong. Hvis der kommer et drukspil, har man sin egen drink og må fylde den op selv.”

Er privatfester et problem?

Ifølge Emmeli Rose Adler, der studerer på Copenhagen Business School, er privatfesterne et stort problem. Selvom de unge er klar over alvoren, så glemmer de den, når de først får noget indenbords. Og er man hjemme i nogens lejlighed, er der ingen, der holder øje med, at der bliver holdt den rette afstand.

”Forleden var jeg en til fest hos et Tinder-match i selskab med en masse fremmede. Hele dagligstuen var indrettet som et stort dansegulv. Vi stod op og ned ad hinanden og dansede til musikken uden at skænke afstand og COVID-19 en tanke,” fortæller Emmeli Rose Adler i et indlæg i Information.

Hun beskriver, hvordan mange unge mødes ude foran barerne efter lukketid for at feste videre i små lejligheder. Ellers bruger de sociale apps som Instagram og Tinder til at lokalisere andre at feste med. Det er langt mere kontrolleret på barerne, skriver hun.

I Aalborg oplever Anders Friis Holløse imidlertid ikke, at privatfester er et problem. Når han fester, er det med folk, han kender i forvejen.

”Du kan måske undgå færre privatfester ved at åbne op for nattelivet. Men samtidig kan man sige, at når man holder privatfester, inviterer man jo dem, som man ses med til hverdag alligevel. Er man på en klub, er der høj musik, og så er man nogle gange nødt til at råbe hinanden i hovedet,” siger han.

Ved de enkelte fester, han har været til, har de haft en liste over, hvem der kom. På den måde har de kunnet kontakte alle, hvis der var en, som blev smittet.

Er regeringens linje den rette?

I flere ombæringer – og især i efteråret – har regeringen kritiseret unge for at feste. Har ministrene kommunikeret det budskab ud til de unge på den rigtige måde? Nej, lyder det fra Mira Kamini Hansen. Hun finder det forkert at skælde en hel aldersgruppe ud og påpeger, at hun også har oplevet ældre mennesker, der glemmer at tage forbehold

”Jeg kan godt se, at der er et behov for at hive nogle af os unge i ørerne. Men jeg tror ikke, at vejen frem er at køre en skræmmekampagne og udpege os som nogle sorte får. Regeringen skal ikke opdrage de unge. Det skal forældrene,” siger hun og pointerer, at man som ung også kan risikere at blive smittet på uddannelsesinstitutioner eller andre steder.

Modsat mener Anders Friis Holløse, at regeringen gør klogt i at opfordre de unge til at feste mindre.

”Da jeg var i byen en fredag aften i starten af september, kom jeg ned på Jomfru Ane Gade, som bare var helt fyldt med folk, der stod i kø til de forskellige barer. Man kunne ikke komme ind nogle steder. Det var, før der kom opholdsforbud på gaden,” fortæller han.

Også Nina Pratt mener, at det er bedst at beholde de nuværende retningslinjer, indtil myndighederne vurderer, at det er forsvarligt at genåbne nattelivet.

”Det bliver en lykkelig genforening, når den engang finder sted,” siger hun og ser frem til igen at sidde med et glas hvidvin under en varmelampe.