Studerende: Fint med ny karakterskala – men det er feedback, vi mangler

I alt har ekspertgruppen fremlagt fire forslag til en ny karakterskala, og det er nu op til regeringen, hvad der skal ske. Djøfbladet har spurgt tre studerende, hvilken model de mener vil virke bedst, og hvordan de oplever karaktergivning og feedback på deres studie.

Ny 7-trins-skala giver mening

Forslaget om at modificere 7-trins-skalaen kan flere studerende se fornuft i. Det er 24-årige Ida Bech Karlsens favorit, da den bl.a. fjerner de store spring, der er før og efter karakteren 7. Hun læser samfundsfag og matematik på 9. semester på Syddansk Universitet (SDU) og er studenterrepræsentant i universitetets bestyrelse.

”Der er en iboende meningsløshed i, at du kan få -3. Det giver ikke mening, at du kan dumpe ekstra meget. Det er også et problem, at et 7-tal ikke betyder det samme i alle situationer, når der er det brede spring mellem 4 og 7 og mellem 7 og 10. Det går ud over sammenligneligheden, som jo er formålet med en karakterskala,” siger hun.

Fie Bressen, der læser statskundskab på tredje semester på Københavns Universitet (KU), er også størst tilhænger af at tilpasse 7-trins-skalaen. Ifølge hende er 7-tallet en alt for bred karakter. I gymnasiet brugte hendes lærere pile i karaktergivningen for at give en bedre idé om, hvor eleverne lå henne fagligt.

”Nu hvor pile ikke tæller noget, tænker jeg, at et 6- og 8-tal vil være meget mere retvisende end det 7-tal, vi har nu,” mener hun.

Er 10 eller 12 det eneste acceptable?

Ekspertgruppen skriver i sin rapport, at der med den nuværende 7-trins-skala er sket en inflation af karakterer, så kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer.

Den oplevelse har Fie Bressen også. Hun mener, at studerende kan ende med at blive ’straffet’ i deres karaktergennemsnit, når der ikke er lige langt mellem karaktererne.

”Personligt synes jeg selv, at det er et pres. Når karakteren er så afgørende for, hvilken uddannelse du kommer ind på senere, er det blevet nærmest forfærdeligt at få 7-taller,” fortæller hun.

Mens ekspertgruppens forslag til en justeret 7-trins-skala lever op til kravet om at være anvendelig i internationale sammenhænge, løser det til gengæld ikke et andet problem. I den nuværende 7-trins-skala mangler der en karakter, der fremhæver den ekstraordinære præstation, fremgår det af rapporten.

Det kan Ida Bech Karlsen nikke genkendende til.

”Jeg kan godt forstå ønsket om at ville give en karakter for den helt ekstraordinære indsats. Der er forskel på, hvad et 12-tal betyder. Der mangler lidt et mål for: ’Hvor rent ramte jeg med mit 12-tal?’” mener hun.

På den anden side synes hun, at man kan finde andre måder at give en særlig udmærkelse på – fx med en kommentar på eksamensbeviset og med god feedback fra underviserne.

Fra 0 til 100

En anden model, som ekspertgruppen har haft oppe at vende, er den engelske karakterskala, der er baseret på et pointsystem fra 0 til 100, hvor 0 er det laveste. Alle tre studerende mener, at den vil være sværere at implementere, når den er så markant anderledes end 7-trins-skalaen.

Ifølge Lars Møller Haase på 24 år, der læser jura på sidste år af kandidaten på Aarhus Universitet (AU), kan pointsystemet være svært for underviserne at følge, når der er så mange forskellige trin at navigere i.

”Den engelske model giver mulighed for at have flere variationer uden de store hop. Men det kan også være et problem, da det er lidt subjektivt, når man sidder og vurderer skrevne opgaver. Når der ikke nødvendigvis er et direkte facit, så bliver det svært, for alle opgaverettere er jo ikke ens. Der er det nok nemmere, jo færre trin man skal tage stilling til,” påpeger han. 

Ja tak til mere feedback

Af rapporten lyder det også, at det er vigtigt at udvikle og forbedre feedbackpraksissen for at give de studerende en bedre indikation på, hvad de kan tage med sig og lære.

Ida Bech Karlsen genkender problematikken. Hun har manglet feedback undervejs i semestret, som har gjort, at hun har følt sig ladt alene. Selvom hun er et udpræget resultatmenneske, pointerer hun, at karakterer ikke kan stå alene.

”Feedbacken skal komme i løbet af semestret før karaktergivningen, hvor man stadig er ved at fordybe sig i faget og afprøve fagets teorier og metoder, så man fagligt kan nå så højt op som muligt,” mener hun.

Hendes oplevelse er, at også hendes medstuderende savner feedback fra undervisere. Da hun i februar 2020 tog et statistikfag på kandidaten af statskundskab på SDU, var der ikke afsat tid til feedback, men alligevel havde underviseren gjort sig den umage at printe alle opgaver ud og rette dem ved at sætte nogle cirkler, flueben, streger og skrive en kommentar.

”Det var ikke meget feedback i det, men der var så mange af mine studiekammerater, som sagde, at det var rart. At få at vide, hvad underviseren har tænkt, var mere end det, mange af os havde oplevet af feedback i løbet af vores bachelor,” fortæller hun.

Det er dog ikke alle, der er utilfredse med mængden af feedback. Lars Møller Haase mener generelt set ikke, at det er en mangelvare på jura på AU.

”Det er meget blandet fra fag til fag med feedback, og om fagene afsluttes med skriftlige eller mundtlige eksamener. Generelt har det været meget fint, men der er nok altid plads til forbedring. På jurastudiet er der et fokus på at give de studerende mere hjælp i starten af studiet, så de kommer ordentligt i gang,” vurderer han.

Karakterer og feedback er lige vigtige aspekter i hans eget studieliv. Til eksamenerne ser han karaktererne som det vigtigste, fordi de står på hans karakterbevis i sidste ende, mens han undervejs sætter stor pris på feedbacken, som bidrager til, at man forstår faget.

Karakterfrit semester med feedback giver gevinst

Fie Bressen har på egen krop oplevet, hvordan det er at få en pause fra karakterræset, da hun startede på statskundskab på KU. På det første semester var der ingen karakterer, hverken for øvelsesopgaver undervejs eller til eksamen. Til gengæld modtog de studerende en halv eller hel sides konstruktiv feedback. På den måde blev Fie hurtigt klar over, hvad hun skulle gøre bedre til næste gang.

”Jeg synes personligt, at det var rigtig rart at få en pause fra karakterer. Nu var jeg vant til at fokusere rigtig meget på karakterer i gymnasiet, fordi jeg vidste, jeg skulle søge ind på en uddannelse, som krævede et vist snit – og det var en stor stressfaktor,” fortæller hun.

Hvis det stod til hende, ville hun gerne have en kommentar knyttet til alle opgaver og eksamener, så hun kan forstå, hvad vurderingen er baseret på, og dermed tage ved lære af sine fejl.

”Statskundskab skal have virkelig meget ros for at sætte meget tid af til at give feedback, særligt under det karakterfrie semester. Jeg lærer jo ikke noget af bare at få en karakter, så bliver jeg på ingen måde bedre. Feedbacken er derfor det vigtigste for mig 110%,” siger hun.

Hun er nu begyndt at få karakterer og understreger alligevel, at karakterer for hende er et vigtigt pejlemærke, der bør bruges i samspil med feedbacken, da de øger hendes motivation for at forbedre sig fagligt.