”Da lægerne vil give ham elektrochok mod hans vilje, råber han en trussel i ren afmagt. Det fører så til en retssag, som ender med, at manden får en tidsubegrænset behandlingsdom. Det, der sker i retten, er, at lægdommere fra almindelige pæne sociale lag ser sagen som meget alvorlig. De identificerer sig med den offentligt ansatte, for de har selv et middelklassejob. Havde lægdommerne været fra et lavere samfundslag, hvor man bedre forstår den tiltaltes afmægtige situation, så ville han måske blive frikendt.”