Arbejdsmarked

Rekordhøj ledighed blandt nyuddannede – se hvem der er hårdest ramt

14-10-2020
2 min.
Kombinationen af fremdriftsreformen og corona-krisen har skubbet ledigheden blandt nyuddannede djøfere op på et hidtil uset niveau i løbet af sommeren. Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af denne sommers nyuddannede djøfere har ikke fået job endnu. Men nogle kandidater er hårdere ramt end andre. Se, hvem der kommer hurtigst i job.

Ledigheden blandt de nyuddannede djøfere slår alle rekorder. Ifølge den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne – der bygger på tal fra august 2020 – er ledigheden på 41,5 % blandt dem, der er blevet kandidater det seneste år. Sidste år ved samme tid var dimittendledigheden på 35,6 %, mens den for 10 år siden – under finanskrisen – ’kun’ var på 28,8 %.

Benn Gandløse Vestergaard, cheføkonom hos Akademikerne, understreger, at ledighedstallene fra juli og august altid ser sortest ud. Men i år er det altså ekstra slemt.

”Før kom dimittenderne glidende ud fra uddannelserne i løbet af året, i takt med at de blev færdig med deres speciale. Men fremdriftsreformen har betydet, at rigtig mange af dem kommer ud i en stor klump i juni, og derfor varer som regel lidt tid, før de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Og i år har vi så også en corona-krise, der spiller ind.”

Der er dog variationer i ledigheden, alt efter hvilken uddannelse man har taget.

Fx er ledigheden for dem, der er blevet kandidater de seneste tre måneder, næsten på 50 % blandt universitetsøkonomer og cand.merc.er, mens den er på knap 40 % hos de juridiske kandidater.

Men der er også store forskelle på, hvor hurtigt dimittenderne fra de enkelte uddannelsesretninger kommer i job. Seks måneder efter dimissionen er 83,8 % af universitetsøkonomerne i job, blandt juristerne er det 70,3 %, mens det kun gælder 55,8 % af cand.merc.erne.

Øjebliksbilledet kan godt se sort ud, når man står som nyslået kandidat. Men de historiske tal viser altså, at de fleste med tiden kommer i job – nogle dog hurtigere end andre.

”Håbet er også, at årets dimittender også stille og roligt får fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi er dog i en speciel situation, så det er ikke til at sige med 100 % sikkerhed, hvor vi lander i år,” siger Benn Gandløse Vestergaard.

Da Djøfbladet i sommer undersøgte risikoen for, at de nyuddannede djøfere anno 2020 bliver en ’årgang corona’, der får svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, manede flere eksperter til besindelse. Eksempelvis tvivlede økonomi-lektor Birthe Larsen fra Copenhagen Business School på, at langtidsledigheden kommer til at stige markant. Og Djøfs daværende uddannelsespolitiske chef, Wenche Marit Quist, vurderede, at konsekvenserne for arbejdsløsheden bliver mindre end under finanskrisen.



”Dimittendledighedstallene er høje, men det skal også ses i det lys, at vi har fået meget større årgange. De studerende har fået jobs, selv om der er kommet flere af dem. Så der er et behov for dem derude, og det er en forskel fra finanskrisen,” pointerede hun. 

2 kommentarer
2
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Hans

16.10.2020 kl. 09.57

Ok, så fremdriftsreformen er skyld i at flere dimittender kommer til arbejdsmarkedet, når flest mulige arbejdsgivere går på sommerferie? Genialt tænkt af de danske politikere!!

Lad os endelig få de unge hurtigt ind på dagpenge, i stedet for at de lever på dampene af en udløbet SU.
Lad os endelig give flest mulige et hak i selvværdet og et par depressive sygdomme, så de ikke møder alt for begejstrede op på deres første job. (De skulle jo nødigt ødelægge kulturen på arbejdspladsen).
Og lad os endelig sørge for, at de har glemt alt fagligt indhold, inden de får brug for det, så de i virkeligheden bare er en flok dyre ufaglærte.

Det er en genial reform! Mere af det! Så skal landet nok snart bryde helt sammen, og det ser jo ud til at være politikernes fineste opgave i disse år.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Christine Raecke

16.10.2020 kl. 09.39

Det er skræmmende at så mange unge lever i usikkerhed for at få et arbejde efter endt uddannelse. Samfundet har brug for unge mennesker med nye ideer, nye kræfter og "gå på mod", til at løfte sundheds- og samfundsøkonomiske opgaver i forbindelse med det nye COVID-19-skabte liv. Vi er nød til at bruge ny viden og mere forskning i vores kommuner såvel som regioner og vi er nødt til at indgå i flere tværgående arbejdsfællesskaber, der formå at re- og nytænke strategier, mønstre, indsatser og operationalitet for at løse samfundets kerneopgaver. vi skal investere i unge mennesker til at hjælpe samfundet med at finde bæredygtige løsninger inden for sundhed og trivsel. Herunder re- og nytænke økonomi og lovgivninger således disse områder bliver mere fleksible og tilretter sig efter nye behov. Til disse opgaver har vi brug for mange flere veluddannede hænder, som måske heller ikke er blege for, at skulle kombinere deres akademiske viden med det mere operationelle felt. Lad os ikke prekarisere de unge, men inddrage flere i de nuværende strukturer og områder for et sundt og bæredygtigt samfund i balance.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.