Mit arbejdsliv har været fyldt med chikane

Hvor er det sørgelig - men for mig genkendelig - læsning. Jeg har nogenlunde samme dårlige statistik, når det kommer til arbejdspladser med chikane. I min seneste stilling bagtalte min fagleder mine kolleger, hun råbte af os, og 'dolkede' os i ryggen til møder, hvor hun gik imod fælles vedtagede beslutninger. Jeg blev ofte bedt om at godkende ting, der ikke levede op til reglerne. Min personalechef refererede min MUS til hele afdelingen. Det var et meget utrygt miljø at være i, og jeg blev sygemeldt med stress. For nogle år siden var jeg i en statslig styrelse, hvor min chef ignorerede mig, når jeg rakte hånden op på møder, eller bød ind på opgaver. Når jeg skulle ringe til eksterne, ville hun have et manuskript for, hvad jeg ville sige. Når jeg blev indkaldt til møde på hendes kontor, blev jeg bedt om at lægge mig på hendes chaiselong, og så skulle jeg i noget, der mindede om psykoanalyse. Jeg har også været i en konsulentvirksomhed, hvor chefen jævnligt sendte hasarderede mails ud, hvor hun skrev meget grimt til medarbejderne. Da hun skulle opbygge en fyringssag mod mig, bestod den af løgne om ting, jeg havde gjort, som jeg aldrig havde gjort, og folk, hun havde talt med, som hun aldrig havde talt med om mig. I mit første drømmejob i en statslig styrelse blev jeg den første dag bedt om at skrive min kollegas dating-profil. Han fortalte mig om hans ex-kones manglende lyst til ham og om hans erotiske drømme. Styrelsens direktør inviterede mig engang med hjem at sove efter et møde. Jeg modtog mails med pornografisk indhold fra en kollega, som også tog mig på røven til en julefrokost. En anden kollega satte sig altid ved siden af mig, og skulle hele tiden røre ved mig, og han stirrede konstant på mine bryster. Det var et meget intimiderende miljø, og jeg blev til sidst syg med stress.

Der fabrikeres i øjeblikket et utal af løgnehistorier sammen for at ramme mænd. Og denne her historie kan sikkert placeres i samme kategori

Inden publicering har Djøfbladet bedt Djøf efterprøve, hvorvidt skribentens skildring harmonerer med de oplysninger, der har figureret i de sager, hvor Djøf har bistået skribenten.
Djøf har her bekræftet, at skribentens fortælling om chefen, der ville være hendes terapeut, stemmer helt overens med de oplysninger, Djøf har om sagen.
Forløbet med den mandlige kollega, der ville have skribenten som sin elskerinde, ligger længere tilbage i tiden, end Djøfs arkiv rækker.

Venligst
Mikkel Arre
digital redaktør, Djøfbladet

Forfatteren: stalker-sagen der er ca 10 år gammel, kan jeg ikke udtale mig om, da jeg mod betaling på 200.000 kr underskrev tavshedserklæring. Ærgerligt den ikke længere er i Djøfs sagsarkiv, da de førte sagen for mig. Den anden sag, der fortsat er i Djøfs arkiv, kan bevidnes af kollegaer. Den pågældende chef er nu gået på pension.

Det er godt nok rystende læsning. Og endnu et eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at vi som samfund fokuserer på at skabe gode rammer for den tid og den måde, vi er arbejdsmarkedet på, i stedet for at fokusere på, hvor hurtigt vi kan komme væk fra at arbejde.

Efter 20 år på arbejdsmarkedet, heraf ca. 10 som TR, så troede man jo, at man havde set eller hørt om det meste - men nej! Og at alt det her så falder ned på een person, det er sq vildt! Dagens "Weirdo" T-shirt går til den "mandige" kollega, dog tæt fulgt af den psykologi-interesserede chef.

Hold da op. Sikke en omgang. Tak for at dele, og at sætte fokus på den del af Djøf'ernes arbejdsliv. Tænk at sensuelorientering overhovedet kan blive et emne for nogle mennesker !?! Tænk at en hel stab af kvinder skal sidde og regne ud, hvem der bliver det næste moppeoffer ! ... Som yngre kvinde har jeg af den økonomiansvarlige prøvet at få påtalt mit lønniveau. Jeg var chokkeret. Sagen var at jeg havde fået forhandlet bedre løn end ham. Han stod også og redegjorde for hvordan han hurtigt ville stige mere end mig. Jeg blev så mundlam da det skete, men tænkte at han aldrig ville have sagt noget hvis jeg var mand. Tror nemlig ikke han lavede det stunt overfor min mandlige kolleger. Jeg har også prøvet at få påtalt min bagdelsstørrelse, af en ellers respekteret kollega. Det var meget nedværdigende for mig. Og så har jeg oplevet at nærmeste leder hver dag råbte ud i kontoret, om vi ville med ned i hønsegården - vel et mærke først efter at de fleste kvinder i min afdeling var gået i kantinen.

Hvor er det altså deprimerende læsning! Utroligt at man så mange steder tillader fuldstændig utilstedelig opførsel....

Hold da ellers op for nogle oplevelser. Jeg kan ikke forstå hvorfor og hvordan personer der opfører så sådan kan forblive på arbejdsmarkedet, men det kan de åbenbart. “ Heldigvis “ er den eneste chilanerende Chef jeg har mødt været en kvinde - så det er ikke kun mænd der er røvhuller.

Kan vi ikke få at vide hvilke arbejdspladser der her disse nederdrægtige mennesker ansat, så andre ikke behøver lide samme skæbne???

Som mand, der aldrig har oplevet den kvindelige (overgriberens) side af sådanne absurditeter kan man kun være målløs. Som tidligere HR-mand har jeg ellers oplevet meget. God at det kommer frem så vi I fællesskab kan, håndtere disse klamme voldsmænd og psykopater.

Det er et mega problem, at folk ender med at vælge arbejdspladser - ikke udfra hvad de er gode til eller hvad de brænder for, men ud fra hvor de bliver behandlet ordentligt, ikke bliver syge og kan holde til at være. Og at folk, som skribenten, skal finde sig i dybt ulovlige forhold, fordi det er for omfattende at gå den lange juridiske vej. En arbejdsmiljørevolution skal der vist til.