Maria Flora drak gravøl for sin store drøm. Men så ringede telefonen...

Med et tomt blik i øjnene sidder Maria Flora Andersen og hendes grundlæggerteam på Sankt Annæ Plads i København og drikker et par øl. I en by fuld af mennesker og liv er det, som om de er mutters alene. Følelsen af nederlag overdøver alt.

Året er 2017. Forinden har de været til bestyrelsesmøde hos Tuborgfondet, som overvejer at give økonomisk støtte til at skabe Danmarks første innovationshus drevet af studerende. Huset skal gøre det muligt for studerende inden for bl.a. business, naturvidenskab, ingeniørvidenskab, it, design og humaniora at træne deres innovationsmuskler med hinanden og samfundet ved at samarbejde om nye idéer, projekter og løsninger.

Maria Flora og hendes team er meget i tvivl om, hvorvidt de vil få pengene eller ej. Ved mødet fik de en del kritiske bemærkninger. Måske er deres drømme for store og urealistiske? Hvordan kan de tro, at de kan skabe noget så stort, mens de stadig blot er studerende?

Alligevel var der en smule optimisme at spore, da der var en til mødet, som sagde: ”At se jer er ligesom at se en humlebi prøve at komme op at flyve – altså hvor man tænker: ’Det kommer aldrig til at lykkes, men alligevel lykkes det til sidst.’”

Efter mødet er de gået hen i en kiosk for at købe gravøl. Følelsen af, at drømmen om en fondsbevilling nok ikke gik i opfyldelse, er for trist til at bære. Maria Flora og de andre grundlæggere har taget alle de SU-lån, de kan, og lånt så meget som muligt af kærester og forældre. Ikke ret meget længere kan de fortsætte uden en fondsbevilling og arbejde frivilligt 60 timer om ugen ved siden af studiet.

”Mine kolleger og jeg sad bare og hang med mulen. Det var jo lige før, at man var gået hjem og havde kigget på stillingsopslag på caféjobs for at betale de penge af, som vi skyldte," fortæller Maria Flora Andersen.

Da hun senere på aftenen ikke længere er sammen med sine kolleger, finder hun sin telefon frem. Så begynder hendes hjerte at hamre løs: Der er et ubesvaret opkald fra Tuborgfondet. Forvirret fumler hun med mobilen og får ringet nummeret op. I den anden ende af røret siger personen: ’Vi vil gerne give jer en million kroner, og så må vi snakkes ved om et videre samarbejde, når vi ser, hvordan det går.' Smilet breder sig hurtigt på hendes læber, og hun kan næsten ikke få armene ned af glæde. Straks går hun i gang med at ringe rundt for at fortælle den gode nyhed.

Det bliver et afgørende skridt mod at lykkes med deres store fælles ambition, som de tre år senere nu har gjort til virkelighed: Fredag d. 9. oktober åbner Station, et studenterdrevet innovationshus på 3.700 kvadratmeter midt på Frederiksberg.

Fem studerende med en drøm

I 2013 sad fem CBS-studerende med en vild idé. De ville skabe et stort innovationshus, der som noget helt nyt skulle drives udelukkende af studerende på tværs af universiteter. Formålet med huset er, at studerende skal samarbejde om at skabe forandringer i samfundet gennem innovation og bygge bro mellem deres fagligheder.

Maria Flora Andersen sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de studerende bruger fem år på universitetet på at skrive akademiske tekster og læse, uden at de får prøvet teorien af i praksis.

”Tit er det en eller anden fiktiv case, som nogle i bedste fald har fundet på til det læringsmæssige formål, at de skal lære at løse et problem,” mener hun.

Men hvorfor ikke drage gavn af de studerendes kreativitet og evner inden for problemløsning til at skabe reel forandring i samfundet, hvor der er brug for den? Det er grundtanken bag Station.

”Siden vi startede, har vi fundet ud af, at samfundet enormt gerne vil i kontakt med de studerende. Virksomheder tænker: ’Hvordan kan vi få fat på nogle af dem, som er fremtidens forbrugere, arbejdskraft, ledere og beslutningstagere?’” forklarer Maria Flora Andersen.

Hun fortæller, at det både er virksomheder, NGO’er og kommuner, som kan se, at Station har nogle studerende, der går rigtig meget op i bæredygtighed.

Hvordan skaffer man 60 mio. kr. med et tomt cv?

Teamet bag Station har fundraiset 52,5 millioner kroner til transformationen af den gamle, forladte politistation på Frederiksberg. I ombygningsarbejdet har de bl.a. brugt millioner på at forstærke gulvene og gennembrudt samtlige etager, så bygningen fremstår mere transparent og indbydende. Derudover har de sammenlagt et utal af små kontorer til maker space, workshop-rum, co-working spaces og labs.

For at Station overhovedet kunne blive til virkelighed, har Maria Flora Andersen og hendes kolleger skullet skaffe en masse fondspenge og partnerskaber. De blev mødt med en vis skepsis, og nogle fonde har gentagne gange afvist at støtte projektet.

I 2016 havde hun og kollegerne det første møde med Tuborgfondet. Da de året efter var til bestyrelsesmøde hos fonden, fik de en del kritik. Der blev fx påpeget, at de kom som studerende uden nogen erfaring inden for området, og at de bad om hele fem millioner kr., gjorde det ikke lettere.

”Det, vi havde på cv’et, var, at vi var studerende. Vi havde været med i et studenterhus og havde måske bygget et fuglehus i sløjd. Så jeg tror ligesom, de syntes, at det var urealistisk,” fortæller Maria Flora Andersen.

I alt har de hentet over 60 mio. kr., og for at nå op på det niveau har teamet skullet forklare de involverede fonde, at det ikke bare handlede om at støtte Station, men dansk innovationskultur som sådan.

”Det har krævet, at vi overbeviste fondene om, at det ikke var os, de brugte pengene på, men at det var en investering i hele det danske innovations-økosystem. Det lyder måske lidt selvhøjtideligt, men når vi vil skabe innovation i verdensklasse – hvilket jo har været et politisk mål meget længe – så skal vi sætte ind tidligt og udvikle alle vores talenter på kryds og tværs af fagligheder. Derudover har det krævet, at vi kunne overbevise dem om, at vi kunne løfte opgaven med at skabe den innovationsplatform – til trods for at vi var unge og ’bare’ var studerende.”

Maria og hendes team var dog lige ved at opgive alt, indtil Tuborgfondet ringede og gav tilsagn om den første million kroner. I løbet af det næste år trykkede Maria og hendes team speederen i bund og begyndte at planlægge de første arrangementer, som man i dag kan finde inde på deres hjemmeside. Da året var gået, søgte de fire millioner kr. mere fra Tuborgfondet og fik pengene. De endte altså med at få de fem millioner kr., som de i første omgang havde søgt om. 

Ombygningen og udsmykningen af den gamle politistation blev støttet af seks fonde: Nordea-fonden, Villum Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Frederiksbergfonden og Weiman-Fonden.

Og på det organisatoriske plan samarbejder Station med Tuborgfondet, Otto Mønsted Fonden og DSEB Fonden. Pengene går bl.a. til forsikringer, økonomistyring, bogholderi og at give de frivillige noget at spise.

Da grundlæggerne gik i gang med projektet, havde de regnet med at være færdige på tre år og ikke først efter syv. Forsinkelsen skyldes bl.a. en lang juridisk proces, som skulle overstås, før de kunne gå videre med udbudsprocessen og finde arkitekter og håndværkere.

”Derfor blev jeg nervøs for, om nogle fonde ville falde fra, fordi det var en anden tidshorisont end den, som vi først havde lovet dem,” siger Maria Flora Andersen.

Derudover har de indgået partnerskaber med bl.a. Erasmus og CBS. De aktiviteter, som Maria Flora og hendes team har startet med støtte fra fondene, er begyndt at give indtægter.

På længere sigt er det meningen, at Station ikke skal være fondsstøttet. Håbet er, at organisationen kan leve uden fondsbevillinger i 2023 eller 2024. Station skal stadig leve af partnerskaber, og her er teamet allerede i dialog med en masse virksomheder og offentlige institutioner.

”Vi drømmer om, at alle de længere videregående uddannelsesinstitutioner er med til at bidrage til økonomien,” fortæller Maria Flora.

Tværfaglighed er et must

Som projektet vokser, kommer der flere hænder til. Over 300 frivillige studerende har bidraget til projektet. Maria og hendes team så nemlig hurtigt i øjnene, at når de ville skabe noget innovativt og nyt, havde de brug for nogle, som tænker radikalt anderledes end dem selv.

”Det ville være helt naivt at tro, at vi ville kunne skabe det her, hvis vi kun var CBS’ere. Der er brug for flere fagligheder,” mener hun.

Det betød, at de skulle lære at samarbejde med mange forskellige studerende såsom ingeniører, arkitekter og designere. Det gav pote, fordi der kom flere og bedre idéer til bordet. Men det skabte også gnidninger undervejs i samarbejdet.

”Arkitekterne faldt fuldstændig ned af stolen, da de så vores ønsker til udbudsmaterialet, som de skulle hjælpe os med at tegne,” fortæller hun og indrømmer, at hun og kollegerne gerne ville være med inde over alle de små beslutninger.

Motivator og lyseslukker

Maria Flora Andersen har arbejdet 60-70 timer om ugen ved siden af studiet uden at få løn. Hvorfor? Hun kunne ikke lade være: ”Jeg har nok altid været tiltrukket af vanvittige idéer, og det her var en af de mest vanvittige idéer, jeg havde hørt om.”

Siden hun blev færdiguddannet i filosofi og økonomi fra CBS i juli 2020, har hun arbejdet på fuld tid cirka 45 timer om ugen med løn. Hun er leder for fem medarbejdere og 70 frivillige, samtidig med at hun er mor til Georg på to år.

Maria Flora var den sidste, som kom ind i grundlæggerteamet, og så meget op til de fire andre.

”Dengang havde jeg ikke troet, at jeg skulle stå i spidsen for projektet. Så det var vildt, at vi pludselig gik fra at være fem, der var lige i en demokratisk styregruppe, hvor vi besluttede stort set alting i fællesskab, til at de fire andre nu sidder i bestyrelsen og skal vurdere, om jeg gør det godt nok,” siger hun.

Som direktør skal hun både håndtere de sjove og knap så sjove ting. Hun har opdaget, hvor hårdt det kan være at tage beslutninger som leder – særligt under en krise.

”De fleste dage synes jeg, at jeg har verdens bedste arbejde, fordi jeg arbejder på noget, som jeg brænder for med nogle fantastiske mennesker. Men der er nogle dage, hvor jeg skal tage nogle upopulære beslutninger og sige farvel til en medarbejder eller eksempelvis skære et åbningsarrangement ned,” fortæller Maria Flora.

D. 19.-23. oktober afholder Station et stort åbningsarrangement, som frivillige studerende siden januar har siddet og planlagt. Gæstelisten rummede oprindeligt 800 navne, men nu er arrangementet nødt til at blive afviklet virtuelt. Og både en koncert med sangeringen Jada og et lyskunstshow har måttet aflyses.

Det er ikke fedt at være lyseslukkeren, har Maria Flora erfaret.

”Nogle gange kræver jobbet, at jeg laver nogle fede ting såsom at holde en masse foredrag, ansættelsessamtaler med en masse frivillige, starte nye spændende arrangementer op, og andre gange skal jeg tage nogle rigtig upopulære beslutninger og sige nej. Og hvis der er noget, jeg er dårlig til, så er det at sige nej,” siger hun.

Internationalt vokseværk

Selv om innovationshuset altså stadig kun er lige på nippet til at åbne officielt, har Station-teamet allerede sat sig nye mål. De vil gerne vokse uden for landets grænser og har knyttet de første internationale bånd.

Station har opbygget et samarbejde med studerende fra Polen og London, som arbejder på at skabe nyt liv i bygninger med fokus på innovationssprints, der skulle afholdes i alle tre lande.

”I Polen har de brugt et palads i en forladt mineby, og i London samarbejder vi med University of the Arts London og en masse studerende derfra. De har et gammelt indkøbscenter, som ikke bruges længere,” fortæller Maria Flora Andersen.

Desuden har Station slået sig sammen med et finsk universitet og afviklet et praktisk innovationsfag, der giver ECTS-point. Her har danske og finske studerende online arbejdet sammen om innovationsprojekter – på tværs af studieretninger såsom ingeniør, business, politik, it og fødevarevidenskab.