”Jeg har bevæget mig væk fra alt det, jeg var god til”

Da Djøfbladet taler med Helle Stokkebye Johansen, er det på tide at få druerne i hus. Det tager fire-fem dage alt efter vejrlig og antallet af hænder. Men hænder er der nok af, for ligesom sidste år er nogle af kunderne inviteret med til vinhøsten hos By Stokkebye på Nordfyn – blandt dem ansatte fra flere danske Michelin-restauranter, fx Jordnær og Kong Hans.

Til frokost bliver hjælperne trakteret – typisk med boeuf bourguignon, franske oste og æblekage i orangeriet. Det er Helle og Jacob, der er værter, for det er deres vin, der skal høstes.

Helle Stokkebye Johansen mødte sin mand, Jacob Stokkebye, da hun arbejdede med offentlige-private partnerskaber i Udenrigsministeriet. De brænder begge for bæredygtighed og kvalitet, og ikke lang tid efter blev de et par. Hun er uddannet cand.merc. Han er uddannet tjener og butler og har blandt meget andet været kok for kongehuset på Chateau Caix og restaurantchef på Falsled Kro.

Efter et års tid flyttede Helle fra København over til Jacob på hans gård lidt uden for Kerteminde på Fyn. Hun har i mange år arbejdet i Udenrigsministeriet og FN med CSR og bæredygtighed, og i begyndelsen pendlede hun til jobbet i København. Siden blev hun selvstændig CSR-konsulent, med tidligere arbejdsgivere og partnere som kunder, for at få familie- og arbejdsliv bedre i balance.

I dag er hun vinbonde.

’Hvad blev der af min faglige identitet’?

Det er godt 10 år siden, at Jacob – sådan lidt for sjov – satte de første vinstokke. Det var samme år, de blev forældre til deres datter Stella, så det med vinen var udelukkende Jacobs projekt. Men for et par år siden gik de all in, købte nabogården og mangedoblede med et hug antallet af vinstokke. Og så blev der for alvor brug for Helle i dét, der nu er en voksende vingård og forretning.

Nu har de både ansatte, eget vineri med vinpresser, ståltanke og tønder samt en gårdbutik, som både Helle og Jacob betjener.

Helle har droslet sit konsulentfirma helt ned og regner med at lukke det. Hun har dog stadig en indre djøfer i sig – hun vil gerne have et teoretisk fundament at stå på – Jacob er ’learning by doing’-typen. Så det har taget hende noget tid at forene sig med tanken om, at hun nu faktisk er vinbonde.

”Det var Jacobs drengedrøm at stå med sin egen vin i glasset. Han er medstifter af Dansk Sommelier Forening og har arbejdet mange år i restaurationsbranchen, så det har ligget lige til højrebenet for ham. Men jeg har brug for en anden fortælling om mig selv end ’bare’ at være medhjælpende hustru på en vingård, ekspedere i gårdbutikken, fakturere og lave regnskaber.”

Helle oplever pludselig ikke at være eksperten længere – eller i hvert fald ikke endnu.

”Jeg har vendt hele den her transformation med en veninde, fordi jeg har haft følelsen af, at jeg har bevæget mig væk fra alt det, jeg var god til – væk fra min faglige identitet, som faktisk har betydet meget for mig.”

En kommende ekspert

Men veninden fik rusket op i Helle.

”Hun sagde: ’Hallo. Du kan godt klappe dig selv på skulderen. Du sidder med en masse tunge overvejelser. Du er med til at bygge en virksomhed op og vækste. Du står for den daglige ledelse, for salgs- og distributionsstrategier og for prisfastsættelse. Du laver da noget, det er mindst lige så tungt som før.'”

Det hjalp.

”Men jeg har altså lige skullet finde mine egne ben at stå på og ændre min selvopfattelse – finde en ny faglig stolthed over det, jeg laver. Jeg har jo en lang karriere bag mig, hvor jeg har brugt mange år på at specialisere mig i bæredygtighed og virksomheders sociale- og miljømæssige ansvar. Og jeg har arbejdet med så mange dygtige mennesker – bl.a. Mads Øvlisen (fhv. topchef i Novo Nordisk, red.). Men det er jo ikke specielt relevant, når man står og sælger vin.”

Og så alligevel – Helle har fundet ud af, at hun faktisk kan bruge sin faglige ballast, når hun fortæller kunderne om By Stokkebye.

”For med til den fortælling hører jo, at jeg netop på grund af min baggrund står for principperne om økologi og bæredygtighed i vores virksomhed.”

At hun så også står for økonomi, hjemmeside og sociale medier, skyldes også, at hun kan trække på sin faglige ballast.

Men lige nu lever hun med, at hun ikke er eksperten – i hvert fald når det gælder selve vinproduktionen. Til gengæld nyder hun, at hun stadig omgiver sig med meget kyndige mennesker – bare på et andet felt, end hun er vant til. Nu er det nogle, der ved, lige præcis hvilket glas vinen skal drikkes af for at få udfoldet smags- og duftoplevelsen til det yderste, og som ved, hvorvidt den mousserende vin skal sødes, og om en vin skal have mere fad eller mere stål. Selv om hun er kommet efter meget af det, er hun stadig dét, hun kalder gennemsnitlig.

”Jeg kan mærke, at jeg ville have det bedst med at få noget mere teoretisk viden om vin. Jeg kan rigtig godt lide at være teoretisk funderet, når jeg sidder over for mennesker, der er rigtig skrappe på deres felt. Så jeg er overbevist om, at jeg vil tage en vinuddannelse. Jeg vil gerne kunne komme med modspil, når det gælder vores egne processer, men også til de mange vinkyndige, der kommer her. Det vil bare være så fedt at have styr på bouquet, mousse, primære og sekundære duftnoter.”

’Når jeg siger, jeg er vinbonde, så går snakken’

Helle arbejder lige så meget, som hun altid har gjort. Men hun har fået en helt anden fleksibilitet, som hun sætter stor pris på. Hun kan rigtig godt lide at være sin egen chef. Fx går datteren Stella på en skole inde i Odense, hvilket betød, at hun skulle hentes og bringes hver dag, da hun var yngre.

Og der er også en anden fordel ved nu at kunne kalde sig vinbonde. Det er meget nemmere, når hun møder mennesker, hun ikke kender, og skal forklare, hvad hun laver.

”Før sagde jeg sådan noget med: ’Jeg rådgiver virksomheder om, hvordan de kan drive deres virksomhed ansvarligt – hvordan der ikke må være børnearbejdere involveret, at de skal passe på deres medarbejdere og på miljøet. Og jeg rådgiver om antikorruption og menneskerettigheder.’ Men det kan godt blive noget abstrakt for de fleste. Nu siger jeg, at jeg laver dansk vin på Fyn med min mand. Og så går snakken om, hvordan man laver vin i Danmark.”