"Alle disse idealer er tragiske forstået på den måde, at de aldrig når helt i mål, og der altid kan gøres mere. Det betyder ikke, at vi ikke skal stræbe efter retfærdighed, at vi ikke skal lave budgetter, og at vi ikke skal komme efter nepotisme og korruption. Men de slutter aldrig af sig selv. Det vil altid virke rationelt at gøre mere, men det, der er brug for, er mere fornuft: Rationaliteten vil sige: 'Skal vi da ikke have mere sikkerhed, lavere fejlprocent, mere kommunikation, flere tal, mere styr på det, højere standarder?' Her må fornuften svare: 'Nej, det er nok nu, for det står ikke længere i livets tjeneste'. På samme måde er vi blevet slaver af 'innovation'. Men det, der virkelig er brug for, er besindelse – på hvad der allerede virker godt nok. Vi må hver især – og det gælder især dem, som forvalter andres arbejdsliv – besinde os på, om vi 'innoverer' ud af begær eller for at se vigtige eller handlekraftige ud. For så var det måske bedre at lade være."