Forfatter: Omskol djøferne og sæt dem ned i tid

Man genkender 'pseudoarbejdere' på, at de taler på samme måde. Nedtrådte metaforer, et jævnt sprog i en særlig jargon af de samme udtryk. Man bliver hurtigt træt af at høre på dem. Mange vil kalde det djøfsnak.

Beskrivelsen her er filosoffen Anders Fogh Jensens. Han og antropologen Dennis Nørmark fandt i 2018 på ordet pseudoarbejde og skrev bogen 'Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting'. Successen var hjemme.

Er pseudoarbejde et synonym for 'djøfisering'?

"Djøfisering lyder som et skældsord og er det. Det er personificeringen af, at fagpersoner oplever, at de mister tid til deres kerneopgave, fordi andre sætter dem til at bruge tid på dokumentation, kontrol, registrering, rapportering, auditering, akkreditering, standardisering og ikke mindst kommunikation – uden at man anviser, hvad den ansatte så skal tage væk. Men det er vigtigt at skelne mellem dét og fagforeningen Djøf. For Djøf varetager godt nok interesserne for en del af dem, der står for den såkaldte djøfisering, men er jo ikke selv skyld i den. Det er også langtfra alle Djøfs medlemmer, der bidrager til djøfisering, mens der er mange medlemmer af andre organisationer, der gør det."

Man sov

Pseudoarbejde skyldes også meget andet end djøfisering, understreger Anders Fogh Jensen.

Bl.a. en kommunikationseksplosion, en blind teknologi- og digitaliseringsforivrelse og en stor forhippethed på at puste sig selv op som virksomhed eller organisation.

"Det, der skete fra midt-80'erne til langt hen i 90'erne, var, at mange faglige områder sov, mens en særlig administrationsrationalitet lagde sig hen over dem. Da man vågnede op igen, havde denne rationalitet – som var blandet op med neoliberal incitamentsstruktur og juridisk hysteri – gennemsyret alle fags ledelse og administration," siger han.

"Det vakte og vækker stor vrede hos alle de faggrupper, som ikke kan genkende sig selv i alt dét. Man har taget arbejdsglæden fra mange, og man har bidraget til, at vi ikke har fået arbejdstiden ned, så de her faggrupper kan komme hjem til deres kære, men i stedet sidder med hovedet i skærmen flere timer om dagen."

Smider du ikke en masse djøf-kerneopgaver overbord såsom retssikkerhed, gennemsigtighed, ens behandling, styr på pengene osv.?

"Alle disse idealer er tragiske forstået på den måde, at de aldrig når helt i mål, og der altid kan gøres mere. Det betyder ikke, at vi ikke skal stræbe efter retfærdighed, at vi ikke skal lave budgetter, og at vi ikke skal komme efter nepotisme og korruption. Men de slutter aldrig af sig selv. Det vil altid virke rationelt at gøre mere, men det, der er brug for, er mere fornuft: Rationaliteten vil sige: 'Skal vi da ikke have mere sikkerhed, lavere fejlprocent, mere kommunikation, flere tal, mere styr på det, højere standarder?' Her må fornuften svare: 'Nej, det er nok nu, for det står ikke længere i livets tjeneste'. På samme måde er vi blevet slaver af 'innovation'. Men det, der virkelig er brug for, er besindelse – på hvad der allerede virker godt nok. Vi må hver især – og det gælder især dem, som forvalter andres arbejdsliv – besinde os på, om vi 'innoverer' ud af begær eller for at se vigtige eller handlekraftige ud. For så var det måske bedre at lade være."

Lad djøfere omskole og gå ned i løn

Hvad skal Djøf bidrage med, for at vi får mindre pseudoarbejde?

"Djøf skal lade være med i egeninteresse at prøve at holde på sine medlemmer. Hvis vi skal have et bedre samfund, skal vi have mange af djøferne omskolet til andre erhverv. Vi skal have dem tættere på kerneydelsen og ud at gøre nytte dér i stedet for at opfinde nye strategier og politikker. Eller som minimum gå ned i tid for at lave mindre og dele arbejdet med hinanden, og Djøf kan for samfundets og vores alles skyld lade være med at stritte imod den lønnedgang, det fører med sig."

Selv har filosoffen Anders Fogh Jensen valgt Djøf som sin fagforening. Det kunne man se på Nyt Job-siderne her i bladet i 2019, da han skiftede fra højskoleforstander til selvstændig.

Hvorfor?

"Et fagforeningsmedlemskab skal vel afspejle éns funktion snarere end éns uddannelse. Derfor burde mange offentligt ansatte akademikere også være medlem af HK, for de har mere brug for deres kurser. I mit eget arbejde som konsulent og forstander syntes jeg, at Djøf var det mest passende, og jeg stoler på, at de vil hjælpe mig, hvis jeg skulle blive klemt."