Tema: Fyringer

Fyret efter 20 år: Det slog hårdt, da der ikke kom nogen julegave

21-01-2020
2 min.
"Indimellem føler jeg, at min fyring var uretfærdig, men der er kun én, der kan gøre noget ved det – og det er mig selv. Så det nytter ikke noget at være et tudefjæs," siger Kai Ormstrup. Foto: Martin Bubandt

"Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle fyres. Aldrig." Sådan siger Kai Ormstrup, der måtte sige farvel til sin arbejdsplads efter 20 år. Han savner mest den faglige ros.

Kai Ormstrup er 64 år, og der foregår stadig en kamp i ham, efter at han blev fyret og stoppede i sit job som innovationsagent for et år siden.

”Det svarer jo til at miste en kæreste. Jeg kan jo ikke bare lægge min faglighed bag mig.”

Han havde overhovedet ikke set det komme, siger han.

”Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle fyres. Aldrig.”

Heller ikke da han fik at vide, at der ikke længere var finansiering til hans job. Han troede, at han kunne bruges et andet sted i organisationen – i det mindste på nedsat tid. Men nej.

”Grunden til, at jeg blev fyret, var ene og alene – og det tror jeg på – at innovationsagentordningen blev nedlagt ved en regeringsbeslutning,” siger Kai Ormstrup.

Han var fattet i situationen, og når det nu skulle være, synes han, at chefen gjorde det så godt, som hun overhovedet kunne.

Men reaktionerne kom i flere tempi.

”Da jeg kom tilbage til min computer, efter at jeg var blevet fyret, var det, som om den spænding, jeg havde i hele min krop, blev udløst. Der rullede en tsunami af tanker ind over mig: ’Hold da op, Kai, nu kommer du til at se ind i et svært forløb.’ Men samtidig tænkte jeg, at det nok skulle gå, for jeg har en indre styrke, der nok skal holde mig oppe.”

Det er flovt, men jeg må erkende, at jeg lever af ros – det er det, der giver mig energi

Kai Ormstrup blev sagt op i maj, men hans ansættelse varede helt frem til nytår. Han afsluttede alle sine opgaver, og fra oktober blev han fritstillet.

Den første hverdag i oktober  var hård. Men det værste var op til jul, siger Kai Ormstrup.

”Jeg har altid været vant til at få en julegave fra min arbejdsplads og forventede også at få én, for jeg var jo stadig ansat. Men så fandt jeg ud af, at der ikke var nogen gave til mig. Af en eller anden grund slog det altså særligt hårdt.”

”Det hjælper ikke at være et tudefjæs”

Kai Ormstrup brugte tid på at aktivere sit netværk og styrke sin LinkedIn-profil.

Det blev da også til et par jobsamtaler via netværket – men ingen job.

”Det kan godt være, at der er nogle, der synes, det er enormt uretfærdigt, at jeg blev fyret – og det kan jeg også godt selv føle indimellem. Men der er kun én, der kan gøre noget ved det, og det er mig selv. Så det hjælper ikke at være et tudefjæs,” siger Kai Ormstrup.



Så hvad nu? Skal han pensionere sig selv? Eller skal han klø på og forsøge at skabe et job selv? Han forventer ikke at få et fast job – det tror han ikke rigtig på længere, men han kan ikke lade være med at håbe lidt.

Kai Ormstrup har svært ved at forlige sig med tanken om ikke at bruge sin faglighed længere.

”Jeg har fået enormt meget faglig ros gennem tiderne. Det er flovt, men jeg må erkende, at jeg lever af ros – det er det, der giver mig energi. Men det kommer der jo bare ikke så meget af mere." 

Kommentér
9
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.