Djøf viser medlemmerne som zombier. Hvad er meningen?

Henning Thiesen, formand for Djøf, hvorfor viser I medlemmerne som zombier?

"Vi prøver at gøre lidt grin med os selv. Men det er også et forsøg på at vise en karikatur af djøf-kritikken, når den er værst. Og hvordan det kan skygge for samtalen om, hvordan vi finder løsninger sammen."

Hvad vil I sige med kampagnen?

"At selvom vi er forskellige, så har djøferne mere til fælles med de andre faggrupper, end de måske tror. Deraf navnet 'Mere til fælles'. Og at djøferne ligesom andre faggrupper ønsker mindre kontrol, mindre unødvendigt bureaukrati og mere tillid, og det vil djøferne være med til at slås for."

Hvorfor er det nødvendigt med denne kampagne?

"Det er unfair, at djøfere bliver gjort til dem, der ødelægger den offentlige sektor med styring og kontrol. Nuancerne i debatten forsvinder. Vi vil fortælle, at selvom djøferen, og social- og sundhedsassistenten, pædagogen og lægen har forskellige fagligheder, er det ikke et 'os' mod 'dem', sådan som det så tit lyder i debatten. Vi har de samme frustrationer over for fejlanbragt kontrol, over mangel på tillid, besparelser, der ikke er tænkt til ende, og forhastede reformer. Det vil vi gerne gøre noget ved sammen med de andre faggrupper."

Tror du på, at folk på stedet bliver overbevist om det, når de ser zombie-filmen?

"Helt så stor ambition har jeg ikke. Men jeg har den ambition, at filmen vil sætte nogle tanker i gang om, at vi måske skal holde op med at lave stereotyper om hinanden. Og at det bliver hørt, at vi siger, at vi tror på, at vi kan finde bedre løsninger for samfundet, når vi går sammen om det og lytter til hinanden med respekt for hinandens faglighed. At vi vil samarbejde med de andre faggrupper om at skabe et samfund med mindre kontrol og mere tillid."

Men djøferne i toppen af pyramiden har vel som politikernes rådgivere et stort ansvar for det, hvis der er blevet hældt for meget kontrol og styring ud over den offentlige sektor?

"Vi har demokrati. Beslutninger træffes politisk. Men jeg vil også medgive, at vi måske nogle gange i vores rådgivning af det politiske liv ikke har været tydelige nok – fx i kølvandet på en sag i medierne – med at få sagt til politikerne, at nu skal vi altså passe på med ikke at få unødvendig eller fejlanbragt kontrol og styring. Det skulle vi nok have været bedre til. Men samtidig er der fra politisk hold helt tydeligt vokset en ny bevidsthed frem om, at vi skal have trukket den offentlige sektor i en anden retning med mindre kontrol og mere tillid. Det vil vi fra Djøfs side meget gerne hjælpe politikerne med."

Øver I overhovedet nogen selvkritik i den her kampagne?

"Det gør vi bestemt. Med kampagnen siger vi, at vi har et medansvar for for meget kontrol og overstyring. At vi lidt tidligere skulle have anerkendt værdien af samspillet og fællesskabet med andre fagligheder. At vi ikke har været gode nok til at være med til at finde de gode løsninger på tværs af faggrupperne. Der er vigtigt, at vi djøfere ud over vores grundfaglighed – som jo er at holde styr på økonomien, sikre borgernes og de ansattes rettigheder og så videre – også bliver endnu bedre til at samarbejde."

Men de andre vil jo sige, at det handler om, at djøferne i toppen har for meget magt – hvad med fx en kvote for at sikre andre fagligheder i en topledelse end djøfere?

"Det forslag kommer vi ikke til at stille. Og der er jo andre fagligheder i ledelserne. Og heldigvis for det. For vi tror på, at vi bliver bedre, hvis vi samarbejder på tværs både af fagligheder og sektorer. Men vi er også nødt til sammen at anerkende, at djøferne har en uddannelse og nogle kompetencer, som er nødvendige i ledelsen af den offentlige sektor."

Hvordan skal djøferne helt konkret gøre for at lytte mere og bidrage til mindre kontrol?

"Det er ikke Djøf, som kan og skal komme med opskriften på, hvordan man ude i den enkelte institution bliver bedre til at lytte til hinandens fagligheder og skabe synergi og dermed bedre kerneydelser til borgerne og bedre arbejdsmiljø. Det er man selv bedst til at finde sin model for. Og det er jo også dét, man har gjort der, hvor tingene fungerer allerbedst. Men vi vil gerne inspirere vores medlemmer og andre til at finde sammen på tværs af fagligheder ude på arbejdspladserne og komme med nye idéer og løsninger."

Der er for meget kontrol – men hvad så med fx en Britta Nielsen eller for nylig mistanken om mulig slinger i korrekt brug af pengene i en styrelse under Forsvarsministeriet?

"Den slags sager illustrerer altid, at det er en balance mellem kontrol, tillid og frihed. Den balance kan vi ikke finde i et snuptag. Der skal et løbende arbejde til. For selvfølgelig skal der være kontrol med pengene og med retssikkerheden. Men hvis du bevæger dig ud i hverdagen hos social- og sundhedsassistenter, politibetjente, sygeplejersker og også djøfere, så siger de, at kontrol fylder alt for meget i deres daglige arbejde for borgerne. Det er dét, vi sammen skal have rykket ved."

Djøf: 10 timer mere med borgerne om måneden

Mandag præsenterede Djøf et helt konkret forslag, der skal ses som et indspark til den Nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen bebudede i sin åbningstale til Folketinget i oktober.

Forslaget går på, at velfærdsmedarbejderne skal have flere timer ansigt til ansigt med borgerne i løbet af deres nuværende arbejdstid. Helt konkret 10 timer mere om måneden i 2025. De 10 timer – som skal være et fælles, bindende mål – skal øremærkes til borgerkontakt og tages fra andre opgaver, ikke mindst New Public Management-baseret kontrol og dokumentation.

Målet skal ifølge Djøf nåes ved, at man nedsætter fem nærhedspartnerskaber, som sammen skal finde de konkrete løsninger på, hvordan man finder de 10 timer.

Partnerskaberne skal sammensættes af eksperter fra universiteter, politikere, myndigheder, private virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger, interesseorganisationer og borgerorganisationer med videre.

I fik god respons fra politikere og andre på budskabet om mindre kontrol og mere tid til kerneopgaven, men selve præmissen om de 10 timer var man mere lunken overfor – det kunne føre til nyt bureaukrati og minut-kontrol?

"Vi er rigtig glade for den opbakning, vi fik fra både FOA, FH, KL, Danske Regioner, fra regeringen og mange andre. Det tyder på, at mange er klar til at tænke anderledes, hvis vi for alvor skal gøre en forskel. Noget af det, der fik lidt mindre opmærksomhed, er vores ambition om, at offentlige medarbejdere får markant mere faglig frihed til at tilrettelægge arbejdet. Det er for os lige så vigtigt som de 10 timer, Tilliden til de offentligt ansatte er helt centralt i vores udspil. Målet er ikke nyt bureaukrati og minut-kontrol. Målet er det modsatte: Mere tillid og faglig frihed – og 10 timer mere borgerkontakt."

New Public Management-iveren fra djøfernes side skal være slut, siger du. Men noget af det var jo i sin tid med til, at politikerne både fik styr på pengene og svar på, om borgerne fik de lovede ydelser. Hvilke redskaber skal djøferne bruge i stedet?

"Der er ingen tvivl om, at NPM var nødvendigt i forhold til at stramme op, ikke mindst økonomisk. Men vores udspil er netop et udtryk for, at vi ser et behov for en ny retning med mere frihed til faglighed og tillid til de offentligt ansatte. Men vi kommer ikke med alle løsningerne. Dem skal nærhedspartnerskaberne blive enige om. Der er behov for, at vi samarbejder på tværs af alle fagligheder, så vi laver bæredygtige løsninger til gavn for hele samfundet."

Et af Djøfs budskaber til Løkke-regeringens Ledelseskommission om bedre ledelse i den offentlige velfærdssektor, var, at man endelig ikke måtte hælde 'one size fits-all' modeller ud over alle. Gør I ikke det?

"Nej. Vi opfordrer til, at vi bliver enige om et ambitiøst mål om, at velfærdsmedarbejderne får mere tid sammen med borgerne og mere faglig frihed. Og vi foreslår netop, at de fem nærhedspartnerskaber sammen skal finde de konkrete løsninger på at føre det ud i livet. De løsninger vil sikkert være meget forskellige, alt afhængigt af faggruppe og velfærdsområde."

Det hele handler om den offentlige sektor – hvordan kan Djøfs mange privatansatte medlemmer se sig selv i kampagnen?

"Det vedrører i allerhøjeste grad også vores medlemmer i den private sektor. Djøf-kritikken udspringer i den offentlige sektor, men stempler en hel faglighed, og det går også ud over vores privatansatte. De privatansatte djøfere skaber værdi ude i det private erhvervsliv, og det får de ros for. De offentligt ansatte djøfere skaber også værdi for samfundet – og bliver skældt ud. Det generer både vores offentligt og privatansatte medlemmer. For et af de smukke træk ved det danske samfund er, at vi har en velfungerende offentlig sektor, som er med til at sikre grundlaget for et stærkt privat erhvervsliv, som gør, at vi rent faktisk kan have en stor velfærdssektor."

Det er medlemmernes kontingentkroner – hvad koster sådan en kampagne?

"Det koster nogle penge. Men jeg tør godt sige, at når vi sammenligner os med, hvad andre organisationer og virksomheder bruger på at købe sig til tv-tid og spalteplads, kan vores kampagne slet ikke måle sig med de beløb. Djøfs bestyrelse er meget ansvarlig med pengene, og det har vi også været her. Jeg tror, at medlemmerne er enige i, at det er nødvendigt, at vi bruger nogle penge og nogle kræfter på at gå op mod den alt for ensidige djøf-kritik, der har raset i flere årtier."

Se hele kampagnen på meretilfaelles.dk

22. januar er der blevet tilføjet afsnit om forslaget om 10 timers mere borgerkontakt.