Brancheskift er sundt for alle

Jeg har været så heldig at skifte branche. Jeg er skiftet fra et job som leder inden for beskæftigelsesområdet i en kommune til at være chef i Kriminalforsorgen, Nyborg Fængsel. Godt nok inden for et område, jeg kender perifert, men organisationen, arbejdsgangene, kulturen, fagligheden, kollegerne, målgruppen, rammerne osv. er nyt i forhold til det, jeg hidtil har beskæftiget mig med. Og hvor er det sundt at blive udsat for et brancheskift. Det er i sandhed nye udfordringer, og det skærper virkelig alle sanser.

Samtidig er jeg glad for, at en organisation, som jeg ikke er ”opvokset i”, har ansat mig og været nysgerrig på, hvad jeg mon kunne tilføre. Både fagligt, personligt og ledelsesmæssigt.

Brancheskift er sundt for alle – både den, der bliver ansat, og organisationen, som tager imod. Jeg ville ønske, at der var meget mere af det inden for alle brancher. Både mennesker, som søger nye veje og udfordringer, men i høj grad også organisationer, der inviterer nye medarbejdere ind, som ikke kender produktet eller den måde, opgaven løses på, men som kan bidrage med rigtig meget godt. Uanset faglighed, uanset personlighed, ja uanset køn.

Nysgerrighed er et must

Brancheskift skal naturligvis ikke være kunstigt eller noget, man skal gøre ”bare for at gøre det”. Det skal give mening i forhold til den opgave, der skal løses. For medarbejderen skal det være et oprigtigt ønske om et job, som man tror på, og hvor man kan yde et seriøst bidrag. For organisationen skal det være et ægte ønske om nysgerrighed, udvikling og tro på, at de forskellige kompetencer, fagligheder og personligheder supplerer hinanden konstruktivt.

Og ja, det er muligvis lidt mere bøvlet at ansætte en medarbejder, som ikke er opvokset i branchen. Det kræver tålmodighed og vilje til læring fra begge parter. Og selvfølgelig er der nogle stillinger, som kun kan varetages med en bestemt uddannelse eller kompetence. For mig handler det imidlertid om, at man har et blik for de stillinger og funktioner – fx rigtig mange lederstillinger – som rent faktisk kan varetages af mange forskellige fagligheder og ”typer”. Her handler det om at være nysgerrig og åben. Måske opnås de samme resultater. Måske kan vi blive inspireret af hinanden.

Mageligt at lade være

Jeg anerkender, at set fra et driftsmæssigt perspektiv er der mange fordele ved at ansætte en medarbejder, der kender branchen. At ansætte en socialrådgiver, der kender det faglige område, en møbelsælger, der altid har arbejdet med møbler, eller at ansætte en leder, der både kender fagområdet og har ledelseserfaring. Det er mageligt og de fleste gange uden den store risiko.

Men lad os i højere grad kigge bredere på de kompetencer, vi hver især besidder og have mere fokus på det, frem for om det er en kompetence eller faglig baggrund, vi kender, og som ligner os selv. At kunne supplere hinanden er en vigtig forudsætning for udvikling, frem for at alle kommer med den samme baggrund, og vi dermed får mere af det samme. Hvis det er dét, opgaven kræver, eller det organisationen vil, er det selvfølgelig det, man skal gå efter. Det skal bare ikke fortrænge nysgerrigheden på det ukendte.

I mit lederskab kan jeg fx blive inspireret af folk fra Forsvaret eller iværksættere. De kan noget andet, tænker på en anden måde og har en anden tilgang, som ofte er nyttige for mig.

Forsvaret kan bl.a. inspirere med sin tilgang til motivation af medarbejderne, hvor der er særlig tydelighed om, hvad der skal udføres og hvorfor. Iværksættere har typisk et stort fokus på deres kunder og servicen over for dem. Som kunde hos en ny-startet virksomhed er det ofte helt naturligt, at du bliver stillet spørgsmålet ”er der ellers noget, jeg kan hjælpe med”. Dén tilgang inspirerer mig i forhold til, hvordan jeg som leder kan arbejde med service over for borgerne og derved skabe indhold i værdien om at sætte borgeren i centrum.

Refleksioner på begge sider

Et brancheskift kræver naturligt nogle overvejelser hos den person, der skifter: Kan jeg det, hvad kan jeg bidrage med, hvordan tager de imod én udefra, hvad hvis det ikke lykkes osv. Hos organisationen kan der på samme måde være mange overvejelser; hvad kan medarbejderen bidrage med, hvor lang tid tager det at lære medarbejderen op, hvad hvis det fejler osv.

Nogle af de overvejelser jeg selv har haft, har været alt fra ledelsesmæssige til helt personlige og lavpraktiske overvejelser; hvordan starter jeg op som ny leder i en organisation, hvor alt er nyt, hvordan balancerer jeg mellem ledelse og faglighed, og hvordan overfører jeg min hidtidige ledelsesmæssige erfaringer til den nye organisation og kontekst. Men også refleksioner i forhold til, hvad er mit konkrete bidrag, og hvordan vil jeg prioritere min tid i starten. Og så selvfølgelig refleksioner i forhold til, hvordan man bedst muligt skaber relationer og bevæger sig ud i en organisation, hvor man ikke kender dagligdagen. Endnu.

Men det kunne også være overvejelser i forhold til, at vi reelt gerne vil være nysgerrige, forandringsparate, inviterende, nytænkende, åbne og som organisation ikke mindst vise en oprigtig interesse for mennesket, som vi tror på og har tillid til rent faktisk kan begå sig i organisationen og løfte opgaven – måske til andre højder og nye horisonter, end vi havde troet.

Så lad os hver især være mere nysgerrige og nytænkende og tænke om brancheskift som noget mere naturligt og en del af en sund udvikling af både mennesket og organisationen. Jeg tror på, at vi vil få mere dynamiske organisationer, hvor opgaven løses i et samspil mellem de mange forskelligheder. Brancheskift er sundt for alle.