Guide
De fleste job bliver ikke slået op – her er en genvej til at få øje på dem
30.9.2020
af
Linda Overgaard
Foto: Alexander Höllsberg
Masser af stillinger bliver besat, uden at de slås op og bliver synlige for jobsøgende. I mindre og mellemstore virksomheder er det langt over halvdelen. Så hvordan får du fingre i de skjulte job? Vi har talt med eksperter og giver en guide.
Jeanette Mayland Olsen endte med at være uden job i lidt over to måneder. Den tid brugte hun bl.a. på 18 kaffemøder, 6 blog-indlæg, 6 ansøgninger, 4 jobsamtaler, 3 afslag, 2 LinkedIn-artikler og 1 klumme.
I dag er hun ikke i tvivl om, at især hendes blogindlæg har virket – og i øvrigt også givet hende mange nye kontakter og ny indsigt. Og hun mener ikke, det er forbeholdt kommunikationsfolk at gribe jobsøgningen an på den her måde:
”Jeg tror, det er en metode, som rigtig mange kan bruge, for formidling er relevant for alle faggrupper. Man kan fx bygge sin egen profil på sociale medier. Eller en økonom kan have en blog med refleksioner over makroøkonomien. Lav en blog, der viser det, du siger, du kan. Det gør også én skarpere på éns eget pitch og tvinger én til at reflektere.”
Guide
30.9.2020
af
Linda Overgaard
Foto: Alexander Höllsberg
Den sidste mandag i marts fik Jeanette Mayland sig noget af en overraskelse. Efter syv års ansættelse blev hun nemlig sagt op som leder af marketing- og kommunikationsafdelingen i data- og analysefirmaet Geomatic. Coronaen havde udløst en krise, og angsten var ved at brede sig.
Hurtigt besluttede hun at køre privatforbruget helt ned, så hun kunne klare sig i længere tid, hvis det trak ud med at finde et nyt job. Og så cyklede hun ellers ud i Dyrehaven og tænkte over, hvad hun ville gå efter i sit næste job. Med fem måneders opsigelsesvarsel havde hun tid at løbe på.
Der var dog langt mellem de interessante opslag, opdagede hun.
Kigger man på jobannoncer, får man dog også kun et begrænset udsnit af de samlede jobmuligheder. To ud af tre stillinger bliver nemlig aldrig slået op, fortæller en række rekrutteringsspecialister, Djøfbladet har talt med.
Inden længe indså Jeanette Mayland, at hun ikke kunne nøjes med at søge job på den almindelige måde. Hun måtte ud og fortælle omverdenen, hvad hun kunne fagligt, bl.a. på LinkedIn og i form af en blog. Den taktik viste sig at give resultat, hvilket vi vender tilbage til.
Hvordan kan det være, at så mange stillinger ikke bliver slået op? Ifølge direktør Finn Lund Andersen fra outplacement-virksomheden AS3 Transition er de traditionelle ansættelsesformer for 'langsommelige og bureaukratiske' for mange mindre virksomheder.
”Der kommer for mange ansøgere – og for mange ukvalificerede, bl.a. fordi de ledige løbende skal søge et bestemt antal stillinger,” fortæller han.
Hans vurdering bekræftes også i Kandidatanalysen 2019 fra Konsulenthuset Ballisager, som viste, at hele 69 % af stillingerne i små private virksomheder besættes uden stillingsopslag, mens andelen i mellemstore virksomheder var 61 % og 56 % i store private virksomheder.
Rekruttering foregår i stigende grad elektronisk, og netop e-rekruttering har lektor og ph.d. Anna B. Holm fra Aarhus Universitet forsket i. Hun forudser, at der i den kommende tid med stigende ledighed vil komme endnu flere ansøgere til de opslåede stillinger, og mange ansøgere vil slet ikke komme i betragtning – blot fordi mindre og mellemstore virksomheder ofte ikke kan overkomme at gennemgå flere hundrede ansøgninger.
”Så er det lettere fx at tage studerende i praktik og se dem an. Rigtig mange skriver opgaver for en virksomhed og bliver ansat bagefter, eller de er i praktik i en virksomhed før ansættelsen. Og nogle arbejdsgivere tager rigtig mange praktikanter og ansætter så de dygtigste bagefter,” siger Anna B. Holm.
Hun fortæller også, at en stilling undertiden kan blive besat allerede første dag, den er opslået. I dag bliver ansøgningerne nemlig ikke nødvendigvis lagt i en bunke og vurderet samlet, for chefer m.fl. kan løbende læse ansøgninger elektronisk, og hvis den rigtige kandidat hurtigt dukker op, bliver han eller hun måske ansat straks, især hvis det haster med at få jobbet besat.
Anna B. Holm fortæller også, at nogle arbejdsgivere bruger softwareprodukter og en form for kunstig intelligens til at gennemsøge ansøgninger. Afhængig af hvilken profil virksomheden leder efter, gennemsøges ansøgningerne elektronisk for nøgleord, der fx handler om erfaring, en specifik uddannelse, sprogkundskaber eller kørekort, og hvis de ord ikke står i ansøgningen, kommer ansøgeren overhovedet ikke i betragtning.
Gør dig synlig
Du skal gøre opmærksom på dig selv på LinkedIn og andre faglige sociale netværk – og tydeligt vise, at du er jobsøgende. ”Jeg hører fra virksomheder, at de bruger LinkedIn i stigende omfang, og særligt for djøfere er LinkedIn et virkelig godt redskab, eksempelvis hvis man er analytiker, leder, finansiel ekspert, controller eller andet med økonomi,” fortæller lektor Anna B. Holm fra Aarhus Universitet. Ifølge hende viger nogle nyuddannede tilbage fra at oprette en LinkedIn-profil, fordi de ikke har så meget at skrive. Men hun anbefaler klart, at de gør det alligevel, for profilerne bruges både af rekrutteringsfirmaer, headhuntere – og af personer i éns sociale netværk, som måske anbefaler én til arbejdsgivere, de kender.
Hold dine profiler opdateret med relevante søgeord
Når rekrutteringsfirmaet Shortlist tiltrækker og motiverer kandidater til stillinger i fx den finansielle sektor, sker det på baggrund af systematisk søgning på bl.a. LinkedIn og Facebook. Her leder de efter relevante titler, kompetencer og nøgleord, som matcher kundernes ønsker og behov, forklarer CEO Nicklas Mohr Andersen: ”Hvis man ønsker at blive fundet, gælder det om at have en fyldestgørende og opdateret profil, der giver os en indikation af, hvad vedkommende arbejder med. Det er vigtigt, at profilen indeholder de relevante søgeord, som vi kigger efter.”
Netværk, netværk, netværk
Foruden LinkedIn anbefales det også at netværke til konferencer, på kurser og andre events, hvor det er muligt at støde ind i nogen, som ansætter folk – eller kender nogen, der gør. ”Man skal på alle mulige måder gøre netværket opmærksom på, at man er jobsøgende. Og bruge alle midler som fx Facebook og private samtaler med studiekammerater og gamle kolleger. De vil måske fortælle om det, hvis de ser en mulighed,” siger Anna B. Holm.
Vær grundig i din research
Hos outplacement-virksomheden AS3 råder direktør Finn Lund Andersen til, at man meget omhyggeligt udsøger sig de virksomheder, der er relevante at gå efter. ”Gå ind på nettet og find ud af, hvad virksomheden laver, og hvad de prioriterer strategisk. Find ud af, hvordan du kan skabe værdi i virksomheden,” anbefaler AS3-direktøren. Han opfordrer den jobsøgende til at bruge flere dage på at sætte sig ind i virksomhedens forhold via mange forskellige kilder. Og gennem LinkedIn eller Facebook finde personer i netværket, som kan skaffe mere information og eventuelt lægge et ord ind for den jobsøgende. Med andre ord gælder det om at være grundig frem for at fyre masser af ansøgninger af samtidig. Anbefalingen fra AS3-direktøren er, at den jobsøgende begrænser sig til at være i gang med tre-fem ansøgninger ad gangen.
Søg uopfordret
Djøf anbefaler også, at ledige søger uopfordret, fordi de så ikke er i direkte konkurrence med en masse andre ansøgere. Og den jobsøgende udstråler, at han/hun er en person, der kan tage initiativ og er handlekraftig. Desuden er det muligt at nå ud til mange virksomheder på kort tid. Relevante virksomheder kan fx findes via erhvervsportalen BIQ, som Djøf-medlemmer har gratis adgang til. Her er der eksempelvis masser af information om de mange små og mellemstore virksomheder, som ofte lader være med at annoncere de ledige job. Få gode råd på djoef.dk/jobsøgning.
Rigtige søgeord og synlighed er da også helt centralt inden for rekruttering. Mens arbejdsgiverne tidligere kørte en mere traditionel proces med jobannonce, ansøgningsrunde, samtaler og ansættelse, er tendensen nu, at arbejdsgivere eller rekrutteringsfirmaer i højere grad finder og opsøger kandidater, fx ved at gennemtrawle LinkedIn-profiler.
Synlighed var også nøgleordet for Jeanette Mayland Olsen, da hun mistede sit lederjob inden for marketing- og kommunikation.
”Jeg havde ikke et navn i branchen, så jeg måtte ud og vise mine kompetencer – især fordi jeg arbejder med kommunikation. Så jeg lavede en blog med indlæg, som jeg også delte på LinkedIn. Dermed kunne jeg både stå på skuldrene af mit eksisterende netværk og nå ud til nye potentielle arbejdsgivere,” fortæller hun.
Hun begyndte med at skrive om problemstillinger, hun havde oplevet i sit arbejdsliv, og fortsatte med at skrive om forskellige faglige temaer og trends, som reelt var henvendt til de direktører, der skulle ansætte hende, og som hun gerne ville markere sig overfor.
Og hendes nuværende arbejdsgiver – tech-virksomheden Tjek – blev faktisk opmærksom på hende på den måde. Via noget fælles netværk fik de ansættende chefer øje på hende, og de havde talt om, at 'hende skal vi da i hvert fald have ind til samtale'. Hun søgte ganske vist selv stillingen, men hun er sikker på, at det spillede en positiv rolle i ansættelsesprocessen, at hun på forhånd havde gjort sig så synlig.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
