Arbejdsmiljø
Da Anna blev gravid, blev chefen rigtig ubehagelig
8.9.2020
af
Tine Santesson
Illustration: Simon Væth
Som nyansat i sit første job havde Anna Mikkelsen et glimrende forhold til sin chef. Men da hun så fortalte ham, at hun skulle have et barn, kørte det hele af sporet.
Arbejdsmiljø
8.9.2020
af
Tine Santesson
Illustration: Simon Væth
Da graviditetstesten viste to streger, var Anna Mikkelsen stadig i sin prøvetid. Og da lægen bekræftede, at hun var gravid, gav hun sig til at græde.
Hun ville gerne have børn. Meget gerne. Men det var ikke planen, at det skulle være lige nu. Hun var blevet færdig på universitetet og var netop startet i sit første job, som hun havde kæmpet for at få. Hun havde været til mange samtaler, men fik igen og igen at vide, at hun manglede erfaring. Men så var jobbet der – endda i en virksomhed, hvor hun tænkte: ’Her kan jeg blive i mange år.’
Anna Mikkelsen var i syv sind. Og hun gav ikke sig selv lov til at være glad, for hun havde dårlig samvittighed i forhold til sin nye arbejdsplads. Endda så meget, at hun talte med sin kæreste om ikke at få barnet. Men kæresten var rigtig glad for, at de skulle være forældre, selv om han godt kunne forstå, at hun stod i et stort dilemma.
Anna overvejede, hvornår hun skulle fortælle om graviditeten til sin chef. Hun havde ikke pligt til det endnu. Men lejligheden bød sig, da hun var tre måneder henne.
Hun skulle til en 1-1-samtale med chefen. Helt fra første dag følte Anna Mikkelsen, at de havde en rigtig god kemi og en helt særlig, faglig pingpong. Chefen lagde da også ud med at rose hende stort og sagde, at han var meget imponeret over hendes arbejdsindsats.
Så sagde Anna, at der var noget, hun var nødt til at fortælle ham. 'Er du gravid?’ kom det prompte fra chefen.
Han fik fremstammet et anstrengt tillykke, men understregede også, at Anna Mikkelsen ikke skulle fortælle det til de andre kolleger. Hun ved stadig ikke rigtig hvorfor, men gætter på, at det var, fordi chefen før havde prøvet, at nyansatte gik på barsel, og det var blevet et tabu i virksomheden.
Efter snakken med chefen gik hun fra at føle sig som en skattet medarbejder til nærmest at snige sig langs væggene. Anna Mikkelsen begyndte at gå i store, løse sweatre for at camouflere sin voksende mave. Og direktøren gik hver morgen lige forbi hendes skrivebord uden så meget som at kigge i hendes retning. Tidligere plejede han ellers at stoppe op og komme med en sjov bemærkning.
På et tidspunkt kom Anna Mikkelsens chef og spurgte, om de skulle mødes. Her spurgte han direkte, om hun virkelig var sikker på, at hun ville have løn under sin barsel. Det mente han, at hun kraftigt skulle overveje, fordi virksomheden ikke så positivt på, at hun var gravid så kort tid efter, at hun var blevet ansat, fik hun at vide.
Anna Mikkelsen havde slet ikke forventet, at hun skulle have løn under barsel, så det skulle ikke skille dem ad. Chefen spurgte hende også, hvor mange børn hendes søskende havde.
Hun følte sig som et rigtig dårligt menneske. Hun græd hver dag, når hun tog på arbejde, og gik også tit ud på toilettet for at græde. Det var kun her, hun kunne kigge på sin mave og stryge hånden over den. Men ellers fortrængte hun næsten, at hun var gravid, for det var det nemmeste.
Anna Mikkelsen var ikke særlig stor, men hun fornemmede, at hendes kolleger hviskede om, hvorvidt hun var gravid. Ingen spurgte dog. Og hun arbejdede nærmest mere end tidligere for at kompensere for sin dårlige samvittighed.
Så kom coronaen. For Anna Mikkelsen blev det et vendepunkt. Hun kunne få lov at arbejde hjemmefra, og for første gang kunne hun nyde sin graviditet. Det var faktisk først dér, hun helt accepterede, at hun var gravid. Hun behøvede ikke længere at sidde og tænke ’åh nej’, når babyen sparkede, og en lille fod bulede ud på hendes mave.
Nu er Anna Mikkelsen blevet mor til en søn. Og hun er lykkelig. Men hun fortryder, at hun ikke har nydt sin graviditet og været mere tilpas i den. Hun har det også skidt med, at hun gik og skjulte sin mave.
Efter hun har født, har hun fået en sms fra chefen og en hilsen fra en enkelt kollega.
Det viste sig i øvrigt, at hun faktisk ikke var berettiget til løn under barsel. Så hun får, hvad der svarer til barselsrefusion plus feriepenge samt pension.
Efter anbefaling fra Djøf har Anna Mikkelsen ønsket at være anonym, så kritikken af arbejdspladsen ikke kan skade hendes videre jobsøgning. Derfor optræder hun ikke under eget navn.
Var det en okay måde, arbejdsgiver behandlede Anna Mikkelsen på, efter han fandt ud af, at hun var gravid? Nej. Men var det ulovligt? Nej.
Sådan lyder den meget korte version fra René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.
Det er lidt kompliceret. Men der er simpelthen en skillelinje mellem, hvad arbejdsgiver må sige, og hvad han eller hun må gøre, fortæller han.
”Ifølge Ligebehandlingsloven må du ikke forskelsbehandle og give en medarbejder forringede ansættelsesvilkår begrundet i, at hun eller han skal på barselsorlov eller er på barselsorlov. Men den siger ikke noget om, at du ikke må stille alle de dumme spørgsmål.”
”Arbejdsgiver stiller ikke Anna Mikkelsen ringere ved at sige: ’Kan vi lave en aftale om, at du går ned i løn?' Det er jo en ren forhandling. Og hvis hun siger ja, er det okay – for hun havde mulighed for at sige nej. Men det ville ikke have været okay, hvis han havde sagt: ’Du bliver sat ned i løn, fordi du er gravid, eller fordi du er på barselsorlov.' At det så ikke er etisk okay, at hun bliver behandlet sådan, det er noget helt andet. Men juridisk set er der altså ikke noget til hinder for det,” siger René Óli Rasmussen.
Han sammenligner det med en jobsamtale. Her tror mange, at en arbejdsgiver fx ikke må spørge, om man har planer om at få børn. Men det er der faktisk ikke noget problem i juridisk set. Arbejdsgiver må bare ikke lægge vægt på det, når han eller hun skal udvælge en kandidat.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER