Politireform

Djøfere i Rigspolitiet frygter for deres job

1.9.2020

af

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For et år siden blev djøferne i Rigspolitiet beskyldt for at lave pseudoarbejde af statsministeren. Nu vil regeringen slanke Rigspolitiet markant. "Jeg er stærkt bekymret for, at det bliver nogle af os akademikere, der kommer til at holde for," siger tillidsrepræsentant. <em>(Opdateret)</em>

Er det pseudoarbejde, de laver i Rigspolitiet, så mange som de er, lød det fra Mette Frederiksen i åbningstalen til Folketinget sidste år. Senere bebudede hun en halvering af Rigspolitiets knap 2.000 medarbejdere.

At blive beskyldt for pseudoarbejde af landets statsminister gjorde ondt på Rigspolitiets djøfere, og de kom i tvivl om, hvorvidt politiet fremover kan stå troværdigt som en attraktiv arbejdsplads for akademikere – ikke mindst da man samtidig stod midt i en fyringsrunde, hvor 240 civile skulle afskediges.

Nu har regeringen så lagt et forslag til en reform af Rigspolitiet på bordet som led i en plan kaldet 'Trygheden først. Et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det'.

Fremover skal Rigspolitiet fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed, dvs. økonomi, jura, ledelsesstøtte og HR, i et lille slankt Rigspoliti under rigspolitichef Thorkild Fogde.

Størstedelen af de øvrige opgaver, som Rigspolitiet også laver i dag – efterretning, efterforskning, kriminalitetsforebyggelse, international kriminalitetsbekæmpelse med mere – skal skilles ud og samles i en ny national efterforskningsenhed.

TR: Plusser og minusser ved nyt udspil

Der er ca. 650 såkaldt civilt ansatte akademikere ansat i Rigspolitiet – heraf ca. 390 menige djøfere og knap 80 djøf-chefer. De øvrige er politiuddannede, it-folk og andre specialister og HK'ere.

Per-Martin Petersen er djøfer og fællestillidsrepræsentant for alle 650 akademikere. Han siger, at der er både godt og skidt i regeringens udspil.

"Det er godt, at man fokuserer på specialiseret efterforskning og opretter en ny enhed, hvor der i høj grad bliver brug for akademiske kompetencer."

Det er også positivt, at regeringen vil oprette en 24 uger lang uddannelse i civil efterforskning. Det betyder, at fx en djøfer, der ansættes i politiet, kan blive uddannet i efterforskning og få delvis politimyndighed.

"Det er noget, vi akademikere selv har slået på tromme for."

Holder fast i halvering

Men udspillet holder stadig fast i, at det nuværende Rigspoliti skal halveres og ressourcerne gå til det borgernære politi. Mere præcist til 300 flere nyuddannede blå skjorter i form af operative politibetjente ude i politikredsene (se den præcise tekst i udspillet i boksen under artiklen).

"Fokus er på flere politibetjente. Jeg er stærkt bekymret for, at det bliver nogle af os akademikere, som kommer til at holde for, når man skal finde de ressourcer," siger Per-Martin Petersen.

"Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Min bekymring lige nu er, om mine kolleger begynder at søge nye græsgange. Det gør man jo, når der er usikkerhed om éns fremtid, samtidig med at man overtager opgaver fra afskedigede kolleger."

Hverken justitsminister Nick Hækkerup (S) eller Rigspolitiets ledelse har endnu svaret på, hvad der skal nedprioriteres eller ikke længere udføres.

"Men man kan ikke halvere det nuværende Rigspoliti, uden at der er opgaver, som ikke længere kan løses," siger Per-Martin Petersen.

Rigspolitiet helt centralt under Covid-19

Tværtimod har organisationen siden marts fået tilført nye opgaver. For da Covid-19 ramte landet, fik Rigspolitiet en helt central opgave med krisestyring.

Her har djøferne været at finde på bemandingslisterne.

De har bl.a. stået for dokumentationssupport i de ledelsesstabe, der blev hasteoprettet og skulle drives 24/7. Andre djøfere sad ved telefonenerne og besvarede opkald fra bekymrede borgerne på Indrejse-hotlinen, mens atter andre analyserede fremtidsscenarier, for hvad der kunne gå galt. Desuden har djøferne været med til løbende at kommunikere nye retningslinjer ud til politikredsene, når regeringen har meldt ud om Covid-19, forklarer Per-Martin Petersen.

Retsordfører for Radikale Venstre, Kristian Heegaard, mener, at statsministeren stadig skylder et svar på, hvad det er for noget pseudoarbejde, man laver i Rigspolitiet.

"Man kan ikke slynge sådan en påstand ud mod offentligt ansatte i en så stor og vigtig institution uden at fortælle, hvad det er, der ikke mere skal laves. Jeg undrer mig stadig over, hvor de mange ressourcer, man vil hente fra Rigspolitiet, skal tages fra."

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke kommentere spørgsmålet om, hvilke opgaver der ikke længere skal laves i det nye Rigspoliti.

"Forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden er nu i fuld gang, og derfor ønsker jeg ikke at kommentere forskellige forslag eller udmeldinger i medierne. Det vil jeg i stedet diskutere sammen med partierne ved forhandlingsbordet, og det er mit håb, at vi kan lande en bred aftale, der skaber et mere nært og synligt politi til gavn for danskernes tryghed," lyder det i en skriftlig kommentar til Djøfbladet.

I regeringsudspillet understreges det, at Rigspolitiet er vokset med 25 % siden 2015 (se også faktaboksen).

 

Artiklen er opdateret 1.9. kl. 12.30, hvor der blev tilføjet et citat fra justitsminister Nick Hækkerup.

Det står der om Rigspolitiet i regeringens udspil

Reformen af Rigspolitiet skal styrke det borgernære lokale politiarbejde, indsatsen mod den komplekse kriminalitet og en bedre og mere sikker it-understøttelse. Det er regeringens vurdering, at der via reformen er grundlag for, at der i løbet af flerårsaftaleperioden kan ske en halvering af Rigspolitiets størrelse i forhold til i dag, når der ses bort fra Politiskolen. Det er afgørende med et stærkt rigspoliti, men Rigspolitiet er vokset med 25 pct. siden 2015. Balancen mellem strategifunktioner i toppen og fødder på gaden er tippet. Samtidig beskæftiger Rigspolitiet sig med mange forskelligartede opgaver, som udfordrer muligheden for at fokusere på det, der bør være Rigspolitiets kerneopgave: at understøtte politikredsene. Det betyder, at Rigspolitiet skal strømlines, og at visse opgaver ikke længere skal løses i Rigspolitiet.

Regeringen vil sikre, at flere af politiets ressourcer flyttes ud lokalt. Regeringen lægger derfor op til at flytte ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, så det borgernære politiarbejde i politikredsene kan styrkes med 300 betjente til operativt politiarbejde. Konkret lægges der op til, at reformen af Rigspolitiet skal finansiere de 20 nye nærpolitienheder og 150 dedikerede lokalbetjente samt 150 operative betjente til øvrige politiopgaver lokalt i politikredsene.

Kilde: 'Trygheden først. Et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det'. Regeringen, august 2020

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Erhvervsministeriets Departement
Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Roskilde Handelsskole
Job
Økonomistyrelsen
Job
Social- og Boligstyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet