Djøfbladet undersøger

Bliver rådighedsforpligtelsen brugt meget mere nogle steder end andre?

29.9.2020

af

Foto: Nahlik/Shutterstock

Foto: Nahlik/Shutterstock

Der er stor forskel på, hvor meget djøferne i det offentlige skal arbejde ud over den almindelige arbejdstid, selv med den samme rådighedsforpligtelse. Er det en indbygget uretfærdighed – eller bare vilkårene, når der er forskel på arbejdspladser? Vi undersøger et delikat spørgsmål om rådighedsforpligtelsen.

Djøfbladet har opfordret læserne til at stille spørgsmål, og så prøver vi at finde svaret. En læser ved navn Kasper vil gerne have, at vi undersøger den såkaldte rådighedsforpligtelse.

"Jeg er som ansat i centraladministrationen underlagt rådighedsforpligtelsen. Men jeg hører ofte rygter om, at andre offentligt ansatte med rådighedstillæg ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte. Men er disse rygter rigtige? Kan I undersøge, om det er rigtigt, og om der er nogle steder, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?"

For privatansatte djøfere lyder det her sikkert meget indforstået, men for offentligt ansatte djøfere er det ikke spor indforstået. Her kender de fleste rådighedsforpligtelsen, og mange har sikkert diskuteret, hvad den præcis dækker over på deres arbejdsplads med kolleger, på klubmøder – og med chefen. Du kan læse mere om forpligtelsen i boksen lidt længere nede på siden.

Lister Djøf rundt om den varme grød?

Kasper mangler klarhed, forklarer han til Djøfbladet. Også selv om Djøf har en vejledning på nettet.

"Jeg fornemmer, at det er et gråzoneområde, hvor både arbejdsgivere og Djøf lister rundt om den varme grød. Jeg kan sagtens forstå, at en arbejdsgiver i nogle kritiske situationer er nødt til at benytte rådighedsforpligtelsen, men jeg forstår ikke, at der tilsyneladende kan være stor forskel på, hvordan de forskellige myndigheder fortolker ordningen. Jeg føler, at Djøf er bange for at diskutere rådighedsforpligtelsen – og de forhandlinger, som det kunne medføre," siger han.

Kasper vil først og fremmest gerne have nogle svar fra Djøf.

"Jeg føler ikke, at Djøf har givet et klart svar på, hvad Djøfs præcise holdning er til rådighedsforpligtelsen."

Djøf: Ja, der er forskel

Vi spørger forhandlingschef i Djøf, Mads Carstensen.

Er det rigtigt, at man nogle steder ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte, og at der omvendt er arbejdspladser, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?

"Ja, det er rigtigt, at der er forskelle på, hvorledes rådighedsforpligtelsen udnyttes. Det ligger i ordningens natur, at det kan variere. For det er jo netop ikke en fast forøgelse af arbejdstiden. Der kan være forskelle på arbejdspladser, men også på afdelinger eller funktioner på samme arbejdsplads og fra én periode til en anden."

Så selv om der ikke er ens vilkår for alle, vil I ikke gøre noget ved det?

"Det er et ens vilkår for alle, at man har en rådighedsforpligtelse. At der er forskelle på, hvordan det håndteres på de enkelte arbejdspladser, er helt naturligt. Ligesom der på nogle arbejdspladser er fleksordninger, og ligesom arbejdspladser har forskellig lønpolitik. For blot at nævne et par eksempler på lokale forskelle."

Hvad er rådighedsforpligtelsen?
Rådighedsforpligtelsen og tillægget har en lang og omdiskuteret historie, men den korte version er, at det står i overenskomsten for fuldmægtige/administrative generalister i stat, kommuner og regioner, at man for dén løn, man får – og som fra gammel tid er inklusive et rådighedstillæg – har en rådighedsforpligtelse pr. kvartal på p.t. indtil 20 timer i staten og indtil 35 timer i kommuner og regioner.

Rådighedsforpligtelsen forpligter til at stå til rådighed og til merarbejde i et antal timer ud over en gennemsnitlig 37-timers-arbejdsuge. Altså timer, man i givet fald ikke kan skrive på en merarbejdsopgørelse.

Spillereglerne

Rådighedsforpligtelsen kan ikke konverteres til en permanent udvidelse af den daglige, ugentlige, eller månedlige arbejdstid.

Der har aldrig været en nærmere fælles forståelse med arbejdsgiverne om, hvad der egentlig ligger i rådighedsforpligtelsen, men det var en klar forudsætning, at den ikke forpligter til et permanent ekstra arbejde eller til en systematisk udvidelse af kontortiden.

Kilde: Djøf
Djøf: Udnyttelsen er blevet højere

Har I en oversigt over, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver brugt på de forskellige arbejdspladser?

"Nej, Djøf følger ikke, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver anvendt for de enkelte djøfere eller arbejdspladser. Det ville være svært at gøre præcist op kvartal efter kvartal. Men vi følger udviklingen mere overordnet via vores kontakter med tillidsrepræsentanterne."

Hvordan har udviklingen været?

"Besparelser og krav om effektiviseringer har nok generelt over årene betydet, at udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen er blevet højere. Det er vores indtryk. Men vi er hele tiden opmærksomme på, at rammerne for rådighedsforpligtelsen ikke overskrides."

Tager fat i ledelsen

Hvor tit får I henvendelser om, at arbejdsgiveren bruger rådighedsforpligtelsen til en udvidelse af arbejdstiden?

"Vi får af og til henvendelser om rådighedsforpligtelsen – mest fra tillidsrepræsentanter. Vi har ikke en statistik over hvor mange, men mit bud er omkring en håndfuld sager om året, hvor vi går ind med en mere indgående behandling."

Hvad gør I ved sådan en henvendelse?

"Vi starter med at undersøge sagen: Hvad er egentlig meldt ud fra ledelsen? Hvordan? Hvilken periode gælder det for? Derefter finder vi så sammen med tillidsrepræsentanten ud af, om der skal reageres og hvordan. Måske er det tillidsrepræsentanten, der drøfter det med ledelsen; måske er det Djøf, der tager fat i ledelsen."

Rådighedstillægget i kroner

Rådighedstillægget stiger med lønancienniteten de første otte-ni år og udgør:

I staten: 
3.374-5.240 kr. + 9 % i pensionsbidrag

I kommuner: 
2.984-5.616 kr. + 18,63 % i pensionsbidrag

I regioner: 
3.090-5.817 kr. + 18,46 % i pensionsbidrag

Når rådighedsforpligtelsen er højere i kommuner og regioner, end den er i staten, er det, fordi der ved overenskomstforhandlingerne i 2003 blev aftalt og betalt for en nedsættelse af rådighedsforpligtelsen i staten.
Nej, det er ikke hemmeligt

Efter Djøfbladets fornemmelse er dét her med udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen et lidt delikat emne ude på de enkelte arbejdspladser. Det er noget, mange tillidsrepræsentanter mener, man skal omgås med forsigtighed i det offentlige rum – for ikke at give arbejdsgiverne gode idéer.

Er det også Djøfs strategi?

"Nej, der er ikke noget hemmeligt eller farligt ved rådighedsforpligtelsen. Det er jo en del af vores overenskomst."

Burde man ikke komme af med den, når nu der er denne indbyggede mulige forskelsbehandling fra arbejdsplads til arbejdsplads?

"Så skal vi tænke os meget godt om, for rådighedstillægget er bundet op på rådighedsforpligtelsen. Hvis rådighedsforpligtelsen forsvandt, ville det alt andet lige betyde en lønnedgang for hele fuldmægtiggruppen, uanset hvordan man vender og drejer det."

Men Djøf er altid åben for drøftelser med arbejdsgiverne om at få forbedret ordningen, understreger Mads Carstensen.

Kasper: Forventeligt svar

Vi har vist Djøfs svar til Kasper.

"Jeg tror, at svaret fra Djøf var det, jeg forventede: At det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, og at det jo er individuelt som med så meget andet – løn, fleks mv. Jeg anerkender, at Djøf gør, hvad de kan for at begrænse en egentlig udnyttelse af rådighedsforpligtelsen, og at tillægget jo er en del af lønnen. Men jeg synes stadig, det er en forældet løsning på at få lidt ekstra i lønposen. Det skaber en unødvendig gråzone omkring overenskomsten, som man burde se at få rettet op på."

Kasper har ønsket at være anonym, men Djøfbladet er bekendt med hans fulde navn og ansættelsessted. 

Hvad skal vi undersøge?

Djøfbladet vil gerne tættere på de spørgsmål, vores læsere stiller i dagligdagen.

Har du et spørgsmål om arbejdslivet eller karrieren? Er der noget, du undrer dig over?

Send dit spørgsmål til djoefbladet@djoef.dk – så ser vi, om vi kan hjælpe dig med at finde svar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Djøf
Frist 4. mar. 2024
Job
Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg
Job
Styrelsen for Patientsikkerhed
Job
GrønlandsBANKEN
Frist 1. mar. 2024
Job
Verisure
Frist 23. mar. 2024
ANNONCE

Kommentarer

Eva
3 år siden
Jeg har været ansat i staten i 10 år ved to forskellige arbejdspladser, hvor rådighedsforpligtelsen har været pålagt ofte- nogen gange på noget af arbejdspladsen, mens andre er gået fri. Synes der burde laves nogle klare regler for brugen af rådighedsforpligtelsen. Opleves at den bruges på grund af manglende økonomi - og det synes jeg ikke er ok. Hvis der er for meget arbejde til det antal medarbejdere, der er på arbejdspladsen - så må der ansættes nogle flere istedet for at arbejdspladsen kan komme uden om nyansættelser ved at få os andre til at arbejde ekstra gratis. Og jo det er gratis - for den løn vi får inkl. rådighedsforpligtelsen - den er ikke spor for høj sammenlignet med andre lønmodtagere fra lignende uddannelsesområder, som ikke har en rådighedsforpligtelse. Så det er noget pjat det argument med, at det er en del af vores løn, som om vi så bare skal være ligeglade, når den iværksættes og bare indordne os.
Nikolaj
3 år siden
Jeg er i mine 10 år i staten aldrig, nogensinde, blevet pålagt at levere til rådighedsforpligtelsen i den tid, jeg var fuldmægtig. - Og jeg har heller ikke hørt om, at nogen anden i min styrelse er blevet det. Det ville være ganske fremmet, hvis det skete. Det sagt, er det også mit klare indtryk, at der i vores departement gælder andre regler, herunder at rådighedsforpligtelsen bruges - måske ikke beordret, men ikke desto mindre således, at der leveres til den. Til gengæld rykker man sig langt hurtigere fra fuldmægtig til special- og chefkonsulent; så det er jo et fair trade off, hvis man har tid og lyst til at spille med på den.