Er det sværere for 50+-årige at få nyt job?

”Jeg møder ofte udsagnet om, at det er svært at skifte job, når man har rundet de 50 år. I takt med stigende pensionsalder og en velfærdsreform, der forudsætter, at alle hænder er med til at løfte, kan det virke paradoksalt.

Men er det sværere at få nyt arbejde som 50+-årig?

Håber, spørgsmålet fanger jeres interesse. Jeg tænker, at det må være relevant for Djøf – både mht. varetagelse af medlemmers interesse og bidrag til den generelle samfundsdebat.”

Sådan skriver en læser, der gerne vil være anonym, så lad os kalde ham Lars. Han er chefkonsulent og har passeret de 50 år. Hans spørgsmål til Djøfbladet går på, hvad det egentlig er for et billede, der tegnes af 50+’erne på arbejdsmarkedet. Er de fx langsommere og løntunge?

”På den ene side tales der om det grå gulds kompetencer, og at de bidrager til bedre arbejdsmiljø og bundlinje. At de fx ikke skal have barsel, er mindre syge, arbejder mere og kan tilføre arbejdspladsen en social kapital til fordel for arbejdsmiljøet. På den anden side hører man også, at de er løntunge, men er de det, hvis man holder det op mod seniorernes aktiver?”

Vi tager spørgsmålet med videre til bl.a. en forsker og en outplacement-konsulent.

Det korte svar er, at det tilsyneladende er sværere at finde nyt job, når man har passeret de 50 år. Men meget afhænger af fx branche, virksomhedens størrelse og chefernes alder. Og hvad man selv gør for at stå stærkere på jobmarkedet.

Følg med og kom i job

Markedschef Palle Udsen fra outplacement-virksomheden AS3 mener, at det generelt handler om, hvilket mindset man har. Hvis man som 50-årig selv synes, at man er for gammel, så afspejler det sig også i den måde, man søger job på.

”Omvendt har jeg også mødt folk på over 60 år, der virker som sprudlende livstykker. Og hold da fast, de kommer i hvert fald foran i køen. Det er et spørgsmål om at redefinere sig selv og italesætte sig selv som et aktiv. Kan man det, har alder ingen betydning,” siger han.

Der er dog især ét punkt, hvor ældre kan have svært ved at følge med, mener han. Der er nemlig en tendens til, at ældre har sværere ved at bruge netværk, selv om det er her, at 2/3 af jobbene findes.

”Nogle på 55+, 60+ eller mere kan have rigtig svært ved at række ud og bede om hjælp. Men det gælder om at benytte venner og bekendte og høre, om de ikke kender ’én som kender én’ på den virksomhed, de gerne vil arbejde for. Det er måske noget indgroet for de aldersgrupper, at man skal kunne klare sig selv, hvorimod de yngre er fuldstændig ligeglade og bruger netværk på kryds og tværs,” siger han.

Han mener også, at det vil være en fordel i jobsøgningen, hvis man har revitaliseret og opdateret sit netværk undervejs og har arbejdet meget med sociale medier som fx LinkedIn.

”Hvis du som 50-årig er indstillet på at følge med og udvikle dig undervejs, så har du lige så gode jobmuligheder som en 35-årig, og du har måske også andre kompetencer som fleksibilitet, mindre spidse albuer og langt bredere erfaring,” siger han.

Reserverne kan godt bruges

Selv om seniorer kan have svært ved at finde et nyt job, så er antallet af seniorer i beskæftigelse faktisk nærmest eksploderet i de senere år. Ifølge et forskerteam fra Aalborg Universitet er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 55-64-årige nemlig steget fra 56 % til hele 71 % fra år 2000 til 2018. Det er en langt større andel end i mange andre lande.

”Det er nok, fordi vi har flexicurity. Det er nemt at komme af med folk i Danmark, mens det er sværere i andre lande, og det er sandsynligvis derfor, arbejdsgivere i udlandet er mindre tilbøjelige til at ansætte ældre,” siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet.

Men selv om danske seniorer nu i højere grad er i arbejde, er der dog betydelig forskel på, hvilke arbejdspladser der er mest villige til at ansætte seniorer.

Til forskernes overraskelse har det vist sig, at der er ansat flest seniorer på arbejdspladser, hvor chefen er oppe i årene, og hvor der i forvejen er mange medarbejdere over 55 år. Deres hypotese er, at det har betydning, om arbejdspladsen har kontakt med ældre i forvejen.

Noget tyder også på, at store virksomheder med en HR-afdeling er mere tilbøjelige til at ansætte seniorer.

”Har man på CBS lært, at mangfoldighed er godt, er tilgangen nok en anden end i en lille virksomhed, hvor ingen nogensinde har læst ledelsesteori,” siger Per H. Jensen og betoner, at der på dette punkt er tale om et gæt uden forskningsmæssigt belæg.

Cv’er skal fokuseres

Magistrenes A-kasse (som især har humanister og scient.er som medlemmer) har været med til at belyse, hvordan ledige medlemmer over 50 år hurtigere kommer i arbejde igen. Og en række interviews med ledige akademikere, rådgivere og arbejdsgivere viser, at begrebet 50+ på mange måder betragtes som forældet, fordi det omfatter næsten halvdelen af befolkningen og i øvrigt dækker meget forskellige livssituationer.

Undersøgelsen viser også, at alder har betydning, når virksomhederne ansætter nye medarbejdere, selv om der var delte meninger om, hvorvidt ledige 50+’ere har større udfordringer med at finde et nyt job. På plus-siden tæller, at akademikere over 50 år har egenskaber som fx ’rutineret’, ’erfaring’ og ’ro’, men modsat nævnes negative egenskaber som ’uformbar’ og ’overkvalificeret’.

Det siges også, at 50+’erne er dårlige til at skrive og disponere, når de skal sende ansøgninger. Fra en virksomhed lød det eksempelvis: ”Dem, som er 50+, har meget på cv’et, og de er dårlige til at fokusere deres cv. De tager det hele med.”

Karriererådgivere opfordrer derfor til, at de jobsøgende over 50 år skal arbejde mere med deres ansøgningsmateriale og i højere grad målrette det til den konkrete arbejdsplads.

Et aspekt er også, at medarbejdere over 55 år relativt sjældent skifter job – ja, de klamrer sig nærmest til det arbejde, de allerede har. Af en analyse, som Djøf udsendte i maj 2020, fremgår det, at kun 13 % af danskere over 55 år fik nyt job året før. Til sammenligning rykkede 40 % af dem under 35 år til et nyt job.

Undersøgelsen viser også, at det er de ældste medarbejdere, der har sværest ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de først bliver ledige. Men det er uvist, om arbejdsgiverne ikke vil ansætte de ældste medarbejdere, eller om de ikke søger stillingerne. Generelt er mobiliteten blandt 55+-årige lav, og det opfattes som et problem, da det er vigtigt at få nye impulser og nye udfordringer, hvis man skal have bedre chancer på jobmarkedet.

Alt i alt er 50+'erne altså en udfordret gruppe, når det gælder om at skaffe et nyt job. Så svaret til spørgeren – den 50+-årige chefkonsulent Lars – må altså være, at det er sværere at få nyt job, når man er fyldt 50 år. Men der er stadig mulighed for at forbedre sine chancer.