'Alle præster burde have en bachelorgrad i statskundskab'

Da Gerda Neergaard Jessen på vejen til sit andet præsteembede var til jobsamtale, sagde den daværende Aarhus-biskop Kjeld Holm til hende, at ’alle præster burde have en bachelorgrad i statskundskab.’

I dag er hun både provst og præst, men hun er også stadig halvvejs-djøfer, som hun siger.

Men lad os først spole tiden tilbage til 1990. Gerda Neergaard Jessen var 20 år, samfundsfaglig student og fortsatte direkte videre ind på Aarhus Universitet som statskundskabsstuderende. Hun havde været elevrådsmedlem og var på det tidspunkt ’meget interesseret i politiske forhold i ind- og udland’.

”Jeg havde nogle tågede forestillinger om, at jeg ville noget med ledelse og administration. Det var egentlig bare noget, jeg gik rundt og sagde, for jeg vidste jo reelt set ikke noget om det, som de fleste ikke gør, når de er 20 år.”

Men hun havde en ven, der var startet på statskundskab året før, og da hun hørte om studiet, faldt det hele på plads for hende – altså lige på det tidspunkt.

”Jeg nåede at blive bachelor, men i virkeligheden blev jeg ret hurtigt klar over, at det ikke var på statuskundskab, jeg fagligt set hørte til. Det var svært for mig på en måde, som jeg ikke havde været vant til i gymnasiet. Det, der blev sagt, var ganske enkelt fremmed for mig.”

Og langsomt begyndte noget at trække i Gerda Neergaard Jessen. Hun er efterkommer af fem generationer af præster i lige linje.

”Det betyder, at det løber i årerne på mig. Men jeg turde ikke tage skridtet og læse teologi, for jeg var bange for, at jeg så kun gjorde det, fordi det er noget, vi gør i min familie.”

Der var også noget andet, der gjorde, at hun fortsatte på statskundskab, selvom det faglige tyngede.

”Statskundskab var toppen af min ungdom – socialt set. Der var et usædvanligt godt studiemiljø, og jeg gik på et fantastisk hold. Vi havde det så sjovt. Der var et utal af fester og komsammener. Så vidt jeg husker, var vi 28 på holdet, og alle blev kandidater på nær én, der dog nåede at blive bachelor: Mig.”

Ensomhed og kærestesorger

Men selv om det sociale var i top, var det i starten også nogle gange ensomt at være statskundskabsstuderende i Aarhus. Gerda Neergaard Jessen var født og opvokset på Thyregod Præstegård langt væk fra Aarhus. Nu boede hun på alene på et værelse i Højbjerg væk fra familien og 10 kilometer fra universitetet, hvor hun i starten kun var til undervisning ugens tre første dage.

”Torsdag, fredag, lørdag og søndag, sad jeg så på mit lille værelse og brugte rigtig lang tid på at læse statistik og økonomi, fordi jeg ikke forstod ret meget af det. Og når jeg kom til søndag morgen, var jeg helt modløs. Jeg følte mig ensom og havde kærestesorger – som jeg ofte havde dengang.”

Men så begyndte hun at cykle ind til byen – ind til Vor Frue Kirke, domkirken i Aarhus.

”Det var som at komme hjem. Ordene, stemningen, orglet og samlerne. Jeg var helt høj, når jeg cyklede hjem.”

Men hun fortsatte alligevel på statskundskab.

”Der ligger et eller andet indgroet i mig om, at jeg skal afslutte det, jeg begynder på.”

Kirken kaldte

Efter at Gerda Neergaard Jessen blev bachelor, besluttede hun sig dog for at holde et sabbatår, men med ambitionen om at vende tilbage til statskundskab for at tage kandidaten også. Det skete aldrig.

”Midt om natten inden sidste tilmeldingsfrist tog jeg en beslutning: Jeg ville læse teologi. Jeg havde følt mig kaldet længe, og det var en stor lettelse, da beslutningen endelig var taget – også selv om jeg skulle starte helt forfra på et studie, der tager seks år plus et halvt år på pastoralseminariet.”

Hun gjorde det dog på fire et halvt år.

”Da jeg begyndte at læse teologi, forstod jeg pludselig, hvad der blev sagt, så det gik over stok og sten.”

Årene på statskundskab hjalp hende også på vej.

”Jeg havde jo fået en grundig introduktion til studieteknikker, til at skrive opgaver og til at søge i biblioteker, så på den måde var jeg foran de andre.”

”Det er ikke djøfernes skyld”

I dag er Gerda Neergaard Jessen i sit tredje præsteembede. Hun er sognepræst i Nibe-Vokslev – dog på halv tid, for hun er også provst i Aalborg Venstre Provsti og sygehusprovst i Region Nordjylland. I begge job kommer bachelorgraden i statskundskab hende til gode.

”Jeg kan ikke huske så meget faktuelt fra statskundskab. Men jeg lærte at danne mig et overblik over et stort materiale på kort tid, jeg blev vant til at læse en stor tekstmængde hver dag, og jeg lærte at få sat ting i system. Og det har jeg kæmpe glæde af i dag. Min mor har også sagt, at i forhold til min far er jeg er meget mere systematisk og har dermed kunnet klare en masse arbejde uden samtidig at få stress.”

Hvis jeg siger djøfer, hvad siger du så?

”Jeg kan godt finde på sige: ’Åh, han er sådan en rigtig djøfer’, og når jeg gør det, er det ikke ros. Men det er ikke djøferens skyld. Vi lever jo i et samfund, der er gennemreguleret, og hvor vi hele tiden efterspørger retningslinjer. Det gør vi også inden for min stand. I forbindelse med genåbningen af folkekirken efter corona-nedlukningen er jeg blevet kontaktet af mange præster, som gerne vil have håndfaste regler for, hvor lang afstanden fx skal være, når folk knæler ved alterskranken, og om de skal have handsker på, når de skal døbe et barn. Så det er jo ikke kun djøferen, der tænker sådan – det sidder jo i hele vores samfund.”

Hun betragter som nævnt også sig selv som ’halv-djøfer’ og takker for sine tre år på statskundskab. Hun holder MUS-samtaler, ansætter og afskediger medarbejdere, laver budgetter og ferieplaner og har et driftsregnskab og en anlægsramme, der skal gå op. Og så er der også lederudvikling af præsterne og personaleopgaver i det hele taget.

”Men jeg er glad for, at jeg ikke kun sidder med djøf-opgaver, for jeg synes, at det er meget mere interessant at være præst, når der er et klart mål med opgaverne. Der er et mål med at skrive en prædiken, og der er et mål med at have en sjælesorgssamtale eller en begravelse.”

Så Gerda Neergaard Jessen har på intet tidspunkt fortrudt, at hun ikke blev kandidat i statskundskab.

”Jeg er gift med mit arbejde. Det tror jeg ikke, jeg ville være, hvis jeg var blevet fuldtids-djøfer. Havde jeg gjort statskundskabsstudiet færdig, var jeg blevet en middelmådig statskundskaber med de job til følge, som kunne komme ud af det.”