Sådan undgår du, at frygt, afmagt og ensomhed hijacker dit sind

Den største trussel for vores fysiske og psykisk helbred er oplevelsen af isolation, manglende social støtte og ensomhed. Corona-krisen og nedlukningen af Danmark har udgjort den perfekte kombination af disse trusler. Mens Danmark gradvist genåbner, er hverdagen dog langtfra normaliseret, og vi kan forvente reaktioner på krisen, selvom restriktionerne lempes.

Derfor er det vigtigt aktivt at holde fast i vores robusthed. Robusthed er ikke et teflonlag eller en medfødt særlig form for stamina. Robusthed afgøres i langt højere grad af de mestringsstrategier, vi anvender, når vi møder modgang – om de er konstruktive eller det modsatte.

Andre mennesker er den bedste modgift til livets nedture

Et stort antal danskere har været sendt hjem fra arbejde, og mange har først udsigt til at vende til tilbage til en normal hverdag efter sommerferien. Det medfører en risiko for, at arbejdslivet bliver endnu mere grænseløst, og når éns arbejdskapacitet samtidig er reduceret, fordi krisen og nye arbejdsformer beslaglægger en stor del af éns mentale kapacitet, øges risikoen for stressreaktioner. Gode kolleger, som man sædvanligvis sparrer med og spejler sig i, er ikke i så høj grad tilgængelige, og vi bliver usikre.

Samtidig er mange hårde i deres bedømmelse af og forventninger til egen indsats, og derfor kommer vi under et større pres, netop fordi andre mennesker ellers ville have været en buffer.

Forskning viser, at når vi flytter fokus fra os selv – og optagethed af vores egen afmagt eller bekymringer – til i stedet at fokusere på andre, så får vi det selv bedre, ved fx at spørge os selv, hvordan vi kan være noget for andre. Man skal minde sig selv om, at vi alle er berørte af corona-krisen – det er ikke noget, der isoleret rammer mig. Corona-krisen er en anledning til at minde os om vores fælles sårbarhed, men også vores forbundethed og alt det vi deler, hvilket kan styrke oplevelsen af samhørighed.

Undgå tankefælder

Tankefælder er ikke en diagnose, men en forvrængning af virkeligheden, som typisk opstår, når vi er under pres som fx pga. corona-krisen. Tankefælder kan vise sig i form af katastrofetanker, hvor problemer forstørres til ugenkendelighed, fx at man ikke arbejder hårdt nok, at alle de andre klarer hjemmearbejdet bedre end én selv, og at man sikkert bliver fyret.

Når man er mindre presset, kan man komme ud af tankefælderne ved at perspektivere eller lede efter et objektivt bevis på en sammenhæng for herefter at kunne afvise tankefælden. Man er mere robust, når man evner at tænke tanker om tanker og at huske på, at tanker bare er tanker og ikke nødvendigvis en sand afspejling af virkeligheden.

Nye arbejdsformer, ny diagnose

Corona-krisen har medført store ændringer i vores arbejdsformer, og det slider på robustheden konstant at skulle arbejde under forhold, der svarer til at asfaltere, mens bilen kører.

De nye møde- og arbejdsformer, fx med brugen af it-platforme som Teams, Skype, Facetime og Zoom, har allerede afstedkommet en ny diagnose: Zoom Exhaustion, som handler om, at vi bliver kognitivt udmattet af at skulle afkode vigtige sociale cues på et skærmbillede, hvor vi mangler væsentlige dele af de visuelle informationer, vi ellers benytter os af, når vi aflæser andre mødedeltageres reaktioner. Her er strategier for restitution og pauser kun endnu mere vigtige at huske.

Gør det, du er bedst til

Forskning viser, at vi trives bedre, når vi udretter noget – forudsat at aktiviteten er meningsfuld. Alle kender glæden ved at udføre en opgave, som man ved, at man er dygtig til, og som andre anerkender, mens det omvendt kan medføre stress, når man oplever, at éns kompetencer eller ressourcer ikke matcher de krav og forventninger, der stilles. Ligeledes ved vi, at arbejdsløse oplever et særlig højt stressniveau. Begge scenarier er accelereret under corona-krisen.

Nogle har mistet deres job med den store grad af uvished og uforudsigelighed, dette medfører; andre har mistet opgaver, de brænder for; og paradoksalt nok har mange fået endnu mere travlt end før nedlukningen af samfundet. Hvad enten man er inden for eller uden for arbejdsmarkedet, har det betydning for éns robusthed, at man udlever sin virkelyst med opgaver, man føler, at man er dygtig til – uanset om det er arbejdsrelateret eller noget helt andet.

Delt glæde er dobbelt glæde

Positive følelser er flygtige, mens vores negative oplevelser huskes bedre, vejer tungere og fylder mest i vores bevidsthed. Det er en biologisk mekanisme, som kaldes negativitets-bias. Det gavner ikke at forsøge at eliminere negative følelser – derimod styrker det éns robusthed, når man intentionelt leder efter nuancerne og derved lader det positive få plads.

Den nok mest potente positive følelse, når vi taler om mentalt helbred, er følelsen af taknemmelighed. Forskning viser, at alle kan træne evnen at føle taknemmelighed og herigennem styrke egen robusthed, øge livstilfredshed og oplevet lykke.

Corona-krisen har formentlig udgjort den største trussel for vores mentale robusthed siden 2. verdenskrig – og har allerede sat dybe spor. Reaktionerne på alt det, vi har gået igennem, vil kræve, at vi fortsat holder fokus på at fastholde vores mentale helbred og robusthed. Og ikke forfalder til quick-fixes som ”du skal bare…” eller ”sig pyt”, men tager ansvar for eget mentale helbred, investerer i at styrke relationer til andre, forholder os refleksivt til vores indre tankeverden, bidrager med det vi er bedst til, og – sidst, men ikke mindst – giver plads til positive følelser i form af taknemmelighed for det nære og håb for fremtiden.

Eva Hertz er psykolog, ph.d. og stifter af Center for Mental Robusthed. Hun har knap 30 års erfaring som klinisk psykolog, underviser, oplægsholder og forfatter til artikler og bøger om robusthed.

Ida Hertz er cand.mag. i psykologi og kommunikation, certificeret Compassion Educator fra Compassion Institute, Stanford University, og chefkonsulent i Center for Mental Robusthed.

Sammen underviser de i mental robusthed hos Djøfs Kurser og Uddannelser.