Efter tre års jagt fik Maj job, fordi hun råbte op på nettet

’Kære fremtidige arbejdsgiver. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke har fundet hinanden endnu. Jeg har søgt så længe…! Mistet såvel tålmodighed – og på et tidspunkt også håbet – undervejs. Men det kan simpelthen ikke passe! Jeg ved, at du er derude :)’

Sådan indledte Maj Munk Christensen et indlæg på LinkedIn, efter at hun forgæves havde søgt job i næsten tre år. Hun var tæt på bristepunktet og lavede derfor et opråb, der sagde ’hjælp mig’. Og hjælpen kom også.

Indlægget førte til et job som fuldmægtig i kontoret Pipeline og Portefølje hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er en del af Skatteministeriets koncern. En veninde så Majs opslag på LinkedIn. Hun arbejder i styrelsen, kunne anbefale den og fortalte, at den havde vokseværk. Desuden mente hun, at det kunne være et godt match og sendte derfor et link med et jobopslag.

”Jeg anede ikke, at styrelsen overhovedet eksisterede og ville nok aldrig have fundet opslaget, hvis ikke det havde været for min veninde,” fortæller Maj Munk Christensen, der er kandidat i international sikkerhed og folkeret.

I de tre år, hvor hun søgte job, holdt hun sig i gang med frivilligt arbejde, kurser og virksomhedspraktik. På et tidspunkt begyndte hun dog at miste modet.

”Det kan føles ekstremt nytteløst at blive ved med at finpudse sit cv og sende ansøgninger af sted. Og måske særligt som nyuddannet, hvor man bare brænder for at komme i gang og få prøvet sig selv og sine kompetencer af og blive honoreret og anerkendt for det arbejde, man udfører.”

Hvordan holdt du jobsøgningsgejsten oppe i tre år?

”Det kunne jeg ærligt talt heller ikke. Jeg tog derfor en pause på et par måneder. Jeg havde midlertidigt mistet troen på mig selv – på trods af at jeg vidste, at jeg havde en hel del at byde ind med og ville kunne få mine kompetencer i spil på mange arbejdspladser. Jeg søgte dog alligevel et par stillinger i perioden. Det var svært at stoppe fuldstændigt, selvom jeg var nået til et punkt, hvor jeg var ved at brække mig, når jeg skulle skrive nye ansøgninger.”

Hvad motiverede dig til at lave opslaget på LinkedIn?

”Jeg skammede mig ikke over min indsats for at komme i arbejde, og tiden var for øvrigt ved at løbe ud. Inden pausen havde jeg ikke haft modet til at gå ud så åbent og ærligt og sige ’hjælp’. Jeg havde håbet, at det ikke havde været nødvendigt. Men jeg havde genvundet troen på mig selv og kom ind i et skrivemode, hvor jeg bare fik lyst til at få det hele ud. At få fortalt, hvor nederen det er at være jobsøgende – og være det så længe.”

Hvordan havde du det, da det så endelig lykkedes?

”Jeg var vildt lettet – og kunne samtidig ikke helt tro på det. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det vitterlig skulle vise sig at være så svært, når jeg har knoklet hele vejen igennem både på og ved siden af studiet, arbejdet i udlandet og hele tiden har holdt mig i gang og ’bygget på’. At det så lykkedes at komme i job under en pandemi og global krise, hvor mange mister deres job, er temmelig ironisk. Forhåbentlig kan det dog give anledning til håb om, at det kan lykkes – selv på nuværende tidspunkt.”

Er du begyndt at arbejde midt i coronanedlukningen?

”Ja, jeg havde min første arbejdsdag lige efter påske og har arbejdet hjemme lige fra starten af.”

Så du har ikke mødt dine kolleger i kød og blod endnu?

”Kun et par enkelte, men ellers har jeg alene mødt de andre over nettet. Det har dog fungeret over alle forventninger. Jeg har jo også været vant til at arbejde hjemmefra som jobsøgende, så det har ikke været den store omvæltning. Jeg glæder mig dog helt vildt til at kunne møde mine kolleger ordentligt inde på kontoret.”

Artiklen er rettet den 4. juni klokken 14.47 for at pointere, at det var Majs første faste job.