Her risikerer offentlige djøfere jobbet på grund af coronaen

Corona-krisen har ramt privatansatte på jobsikkerheden, men ikke offentligt ansatte. Det gælder også for djøferne. Men på ét område frygter de offentligt ansatte djøfere, magistre og andre faggrupper for fremtiden efter corona-nedlukningen: På landets professionshøjskoler, hvor efter- og videreuddannelsesvirksomheden er gået i sort.

Professionshøjskolerne uddanner bl.a. lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejesker. Men skolerne har også en stor efter- og videreuddannelsesvirksomhed. Her bygger faggrupperne oven på med kurser og uddannelser, og det er lagt ned på grund af corona-krisen.

Formanden for Danske Professionshøjskoler, rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, forventer, at omsætningen vil falde med op mod en tredjedel i 2020. Han siger til Magisterbladet, at han frygter, det vil blive svært at undgå fyringer.

"Vi forventer en betydelig nedgang trods en perspektivrig og fleksibel digital omlægning," siger Stefan Hermann til Djøfbladet.

"Det ærgrer mig, fordi efter- og videreuddannelse i forvejen prioriteres for lidt. Bliver det en realitet også ind i 2021, bliver vi tvunget til tilpasninger og nedskæringer af de faglige miljøer, der også vil svække kvaliteten af de ordinære uddannelser."

Efterspørgsel på kurser i bund hele resten af 2020

Under nedlukningen er kurser blevet aflyst, indtægterne røget og de ansatte i kursusvirksomheden sendt hjem uden at kunne løse deres opgaver, men skolerne har ikke som private virksomheder haft adgang til hjælpepakkerne.

Samtidig neddrosler det offentlige efterspørgslen på kurser resten af året, fordi man nu koncentrerer sig om at komme i normal drift efter corona-krisen. Eksempelvis har Region Hovedstaden sat alle ikke-hastende kurser og uddannelser i bero i 2020, forklarer Stefan Hermann.

Staten må gribe ind

På Københavns Professionsskole er der ansat godt 130 akademikere i skolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed.

Henrik Tarp Vang, der er tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole, er meget bekymret for skolens samlede økonomi. Hans klub dækker skolens administrative AC'ere, og her er halvdelen djøfere.

"Vi understøtter en lang række aktiviteter i vores efter- og videreuddannelsesvirksomhed. En nedgang i indtægter her vil også betyde en mindre efterspørgsel af det, vi leverer," forklarer han.

Henrik Tarp Vang håber meget, at politikerne griber ind.

"Hvis staten ikke hjælper med at dække vores underskud, frygter vi betydelige fyringsrunder og tilpasninger," siger han og påpeger som Stefan Hermann, at det også vil kunne ramme skolernes grunduddannelser til fx sygeplejerske, pædagog og lærer.

Dialog med ministeren

Uddannelses- og undervisningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der ved flere lejligheder har været fortaler for at styrke professionsuddannelserne, ønsker ikke selv at udtale sig til Djøfbladet om skolernes økonomiske klemme på grund af corona-krisen.

Stefan Hermann understreger over for både Magisterbladet og Djøfbladet, at skolerne er i en dialog med ministeren om udviklingen.

Der er ansat cirka 630 Djøf-medlemmer på landets professionshøjskoler. De er adjunkter og lektorer, arbejder med efter- og uddannelsesvirksomheden eller administrerer.