Online
23.4.2020
af
Mads Bang
Djøf holder fredag sit repræsentantskabsmøde digitalt på grund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forhold til COVID-19.
Fredag mødes Djøfs repræsentantskab digitalt i stedet for det traditionelle møde i DGI Byen. På baggrund af myndighedernes retningslinjer og det midlertidige forsamlingsforbud er det ikke muligt for repræsentanterne at mødes fysisk i år.
"Vi havde valget mellem at udskyde alle møderne og ikke vide, hvornår de kan afholdes. Eller afvikle dem alle som skriftlige afstemninger," siger formand for Djøfs bestyrelse Henning Thiesen i en video-optakt til repræsentantskabsmøderne.
Bestyrelsen har valgt at afvikle møderne som skriftlige afstemninger i overensstemmelse med Djøfs vedtægter.
"Det er ikke optimalt, men vi skønnede det nødvendigt for at sikre Djøfs fortsatte drift og fremdrift," siger Henning Thiesen i videoen.
Djøfs delforeninger har forskellige regler for afviklingen af møder og afstemninger og de seneste uger har repræsentantskabet arbejdet med at forberede de kommende afstemninger, der altså bliver afviklet i løbet af fredag 24. april.
Repræsentantskabet skal bl.a. tage stilling til Djøfs nye strategi, en ny kontingentstruktur, regnskab og budget.
Du kan læse de forskellige formænds beretninger og om repræsentantskabets beslutninger på Djøfbladet.dk og djøf.dk i næste uge.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER