7 ting djøferne gerne vil lære

Når djøfere tager på efteruddannelse, efterspørger de i stigende grad personlige, sociale og digitale kompetencer. Vi har talt med tre kursusudbydere om tendenser i efteruddannelsen: Direktør for kursusforretning ved kursusvirksomheden Mannaz, Signe Hyldgard Heskia, direktør for ledelselshuset CfL, Anja Neiiendam, og chef for Djøfs Kurser og Uddannelser, Lena Meyer-Karlsen.

1. Bæredygtig business

I Danmark anno 2020 er det svært at komme udenom, at bæredygtighed fylder mere og mere – også for virksomhederne.

I Mannaz er det især virksomheders ønske om at leve op til FN's Verdensmål, der kan mærkes på efterspørgslen af efteruddannelse. 

”Det er nu, vi skal i gang med de her verdensmål. Selv om virksomheder eller offentlige instanser ikke har lavet en strategi eller en handleplan endnu, er der stadig små skridt, de kan tage allerede i dag. Og det oplever vi, at rigtig mange gør,” fortæller Signe Hyldgard Heskia.

Mannaz' mest efterspurgte kurser inden for bæredygtighed har fokus på, hvordan virksomhederne tager verdensmålene – der kan virke forholdsvis abstrakte – og omsætter dem til konkrete strategier, initiativer og handlinger, som virksomhederne kan gå videre med. Også i flere af firmaets ledelseskurser indgår bæredygtighed som et tema.

2. Virtuel undervisning

En anden tendens inden for efteruddannelse er, at efterspørgslen på virtuelle kurser stiger. Virtuelle kurser skal ikke forstås som webinarer eller elearning, men liveundervisning over computeren med webcam og mikrofon.

Det fortæller Anja Neiiendam, direktør i ledelseshuset CfL. Firmaet arrangerer bl.a. interne kurser for virksomheder, og det er her, hun oplever, at interessen på virtuel undervisning er stor.

”Vi har flere kunder, der siger, at det er den måde, de vil efteruddanne deres medarbejdere på fremover – i virtuelle klasserum. Det er billigere, det sparer dem timer, og så fylder miljøhensynet meget for mange virksomheder. Så de kan ikke stå på mål for at flyve ansatte rundt, når der er alternativer,” fortæller Anja Neiiendam.

Når det kommer til efteruddannelse uden for arbejdspladsen, er det stadig kurser, der kræver fysisk tilstedeværelse, der efterspørges mest. For det giver – ud over selve undervisningen – deltagerne mulighed for at interagere med andre kursister og opbygge nye relationer. En undersøgelse om efteruddannelse fra Djøf viser også, at 70 % af de adspurgte foretrækker kurser og uddannelser med fremmøde.

3. At tænke digitalt

Et andet efteruddannelsesområde, der er i høj kurs ved Djøfs Kurser og Uddannelser, er udvikling af digitale kompetencer. 

Det er især undervisning i generel teknologiforståelse, og hvordan både ledere og medarbejdere understøtter den digitale udvikling, der efterspørges.

”Djøferne skal ikke være it-eksperter og tekniske specialister. Men stort set alle navigerer i organisationer, hvor teknologien bliver en større og større faktor. Det kræver en teknologisk grundforståelse og for mange, at man skal kunne bidrage i digitale projekter. Og det stiller krav til, at man skal kunne arbejde sammen på tværs af fagligheder,” siger Lena Meyer-Karlsen, der er chef for Djøfs Kurser og Uddannelser.

Mannaz har også flere kurser med et digitalt fokus. Men de mest efterspurgte handler i høj grad om, hvordan man som leder er med til at understøtte en digital transformation af virksomheden.

"Lederen skal ikke selv være teknisk specialist, men skal kunne lede i transformation og forandring. Det har givet en ny vinkel på ledelse, der kræver nysgerrighed og mod,” siger Signe Hyldgard Heskia.

4. Sociale kompetencer

Kurser med fokus på at udvikle sociale kompetencer efterspørges også i højere grad ved Djøfs Kurser og Uddannelser.

Det kan bl.a. handle om at blive bedre til at skabe relationer og arbejde sammen på tværs af afdelinger og fagligheder og at kommunikere tydeligere.

Fællestrækket er, at mange arbejdsopgaver ude i virksomhederne vokser og bliver mere projektorienterede, så det er vigtigt at kunne arbejde sammen om dem, fortæller Lena Meyer-Karlsen.

”Fladere hierarkier, større projektorientering og ny teknologi betyder, at flere kommer til at skulle arbejde sammen om opgaver – også på tværs af afdelinger og fagligheder. Derfor bliver man nødt til at styrke den kompetence, der handler om at få funktioner og mennesker til at arbejde sammen på nye måder,” fortæller hun.

5. Hurtig, omsættelig undervisning

De tre kursusudbydere oplever alle en efterspørgsel på kurser, der er meget konkrete. Altså at kursisterne forløbet igennem kan se, hvordan de helt konkret kan omsætte deres nye viden til noget, de kan bruge ude på deres individuelle arbejdspladser. 

Og ved CfL oplever Anja Neiiendam også, at kursernes længde får en stigende betydning for efterspørgslen.

”Når vi taler med nogle, der egentlig gerne vil efteruddanne sig, så kan vi mærke, at de bliver helt stressede over, at de skal bruge tre dage på det. Så tiden er en knap faktor, der fylder for mange. Vi oplever et pres for, at tingene bliver komprimeret,” siger hun og fortsætter:

”Men du får altså ikke viden, du får ikke trænet, du får ikke kompetencerne ind under huden, hvis du kun har én dag på kurset – der kan du allerhøjst få en smagsprøve.”

Lena Meyer-Karlsen genkender også, at tiden har betydning. Hun mærker det tydeligst ved de privatansatte.

Signe Hyldgard Heskia hos Mannaz ser ikke en betydelig forskel på private og offentligt ansatte.

”Det kan godt være, at der tidligere har været tydelige forskelle, men jeg oplever, at de nærmer sig hinanden mere og mere. Det er måske lidt en vanetænkning, at hvis man er offentligt ansat, så ønsker man primært personlig udvikling, og privatansatte ønsker lidt mere hardcore strategikurser.”

6. Personlige kompetencer

CfL oplever også, at kursisterne efterspørger efteruddannelse, der har fokus på personlig udvikling. Det kan være kurser i, hvordan man bliver en autentisk leder, eller hvordan man bruger sine personlige kompetencer til at få gennemslagskraft. 

”Hvis vi fx taler projektledelse, er det ikke 'sådan styrer du et projekt', men 'sådan bruger du dine personlige kompetencer, når du er projektleder’, der efterspørges mest. Den type personligt fokus fylder meget. Du er nødt til at stå ved den, du er. Så hvordan gør du det bedst?” siger Anja Neiiendam.

Også i Mannaz mærkes efterspørgslen på den personlige udvikling.

”Der er en anerkendelse af, at vi alle sammen er forskellige, og at man derfor må bruge sin personlighed strategisk. Derfor kan det være godt at være bevidst om, hvad det er éns personlighed kan bidrage med,” siger Signe Hyldgard Heskia.

7. Leder uden ledelsesansvar

En sidste tendens, som Lena Meyer-Karlsen peger på, er, at hun ser en stigende efterspørgsel på ledelseskurser for ledere uden formelt lederansvar. 

Hierarkierne på arbejdspladserne bliver fladere, og flere udpeges til fx team- eller projektledere for de kollegaer, de før har arbejdet på lige linje med. Dermed får stadig flere en uformel lederrolle. De er ledere, men de har ikke formelt ledelsesansvar – de står ikke for at hyre og fyre medarbejdere.

”Når man træder ud af kollegarollen og fx bliver udpeget til teamleder, så skal man til at stille krav til sine tidligere kollegaer, og det kan godt være en udfordring. Det kan også være en udfordring for chefer at skabe ordentlige rammer for medarbejdere, der træder ind i en uformel lederrolle,” fortæller Lena Meyer-Karlsen.