Uforklarlig lønforskel på 8.000 kr. om måneden

Med ’uforklarlig’ menes lønforskelle, der er renset for faktorer som arbejdstid, arbejdsfunktion, erfaring, uddannelsesbaggrund samt sektor- og brancheforskelle, forklarer Kristina Eline Blomhøj, analysekonsulent i Djøf.

”Det betyder dog ikke, at den forklarede lønforskel nødvendigvis er rimelig. En del af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares ved, at mændene i højere grad bliver ansat i stillinger og brancher, der typisk giver en højere løn. Men det siger ikke noget om, hvorvidt de forskelle, der er på mænd og kvinders karriereveje og -muligheder, ikke er kønsrelaterede,” siger hun.

Men renset for de nævnte faktorer står der i hvert fald nogle tydelige lønforskelle tilbage, som ikke kan forklares – nogle steder større end andre. Og det kan spores allerede i djøf-studerendes studiejob, hvor der er en uforklaret forskel på 1,5 %.

Henning Thiesen, formand for Djøf, kalder tallene ubehagelige.

”De kan ikke forklares – jeg kan ikke forklare dem. I over 40 år har vi haft en lov om ligeløn, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn, og derfor er det meget svært at forstå det her,” siger han.

Her er den største forskel

Som nævnt er løngabene særligt store blandt privatansatte djøfere. Men det giver god mening, siger Kristina Eline Blomhøj.

”Der er meget mere faste rammer for lønningerne i den offentlige sektor. Her er kun en lille del af lønnen til individuel forhandling, mens hele lønnen er til forhandling mange steder i den private sektor. Nogle private arbejdspladser kan godt have fastsat nogle lønrammer, men andelen, der kan forhandles, kan variere meget mere.”

Henning Thiesen ser dog ikke en mere fast regulering af lønnen på det private arbejdsmarked som et muligt greb til at lukke løngabet.

”Nej, det er at gå for vidt. Men det er vigtigt, at politikerne og arbejdsgiverne er opmærksomme på den her problemstilling – også i den daglige praksis, når der skal udmåles løn til de enkelte medarbejdere.”

Djøf: "Det nytter ikke noget at give op"

Hvad gør Djøf ved problemet?

”Vi kommer med konkrete forslag til politikerne. Den ulige fordeling af barsel- og forældreorlov er klart en af hovedårsagerne til mange uligheder på arbejdsmarkedet – herunder det løngab, vi taler om her. Og så vil vi gerne have kravene til lønstatistikkerne ændret,” siger Henning Thiesen.

Han henviser til, at virksomheder med mindst 10 mænd og 10 kvinder i samme jobfunktion lige nu er forpligtet til at lave kønsopdelte lønstatistikker.

”Men vi ønsker at få det ændret til tre mænd og tre kvinder. Transparens er jo af afgørende betydning for, at vi kan komme uligelønnen til livs,” siger Henning Thiesen.

Han peger også på, at Djøf sidste år lancerede det såkaldte ’ligestillingsløfte’ – et løfte, hvor man forpligter sig til at arbejde målrettet for ligestilling, og som forbundet har opfordret politikere til at underskrive. 238 politikere har underskrevet løftet, og 75 af dem er medlemmer af Folketinget.

Men som du selv siger, har vi haft loven om ligeløn i mange år, og løngabet er ikke blevet mindre – tværtimod. Er det ikke svært at være fortrøstningsfuld?

”Jo. Men alle gode kræfter i det danske samfund er nødt til at arbejde i den retning. Det nytter jo ikke noget at give op. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at der er en politisk bevidsthed om, at det her løngab kan vi ganske enkelt ikke acceptere i Danmark.”