Studieliv
12.3.2020
af
Emma Brink
Foto: Jannick Børlum
Som underviser blev Sabba Mirza kontaktet af så mange studerende med problemer – ensomhed, stress, selvmordstanker – at hun ikke kunne hjælpe dem alle én ad gangen. Men så fik hun en idé.
Da Sabba Mirza havde afleveret sin ph.d. i jura på Københavns Universitet, begyndte hun i efteråret 2018 at have mange undervisningstimer på fakultetet. Hurtigt opdagede hun, at en del af de studerende havde voldsomme trivselsproblemer.
Allerede inden semesteret gik i gang, blev hun kontaktet af flere studerende, hun ikke kendte i forvejen.
Én kom til hende for at få hjælp efter en dumpet eksamen. Én var stressramt og søgte støtte. Andre manglede vejledning, og andre igen var ensomme, deprimerede eller døjede med selvmordstanker.
”Jeg fik en del henvendelser over kort tid. Og da jeg havde talt med nogle studerende og lavet aftaler med andre, tænkte jeg, at jeg jo ikke kunne blive ved med at tage timer ud af kalenderen for at tale med studerende. For det fyldte meget,” siger Sabba Mirza.
Så hun samlede en lille flok jurastuderende og fortalte om den idé, hun havde fået: At stifte en form for forening eller fællesskab, hvor de kunne italesætte deres problemer. Og sådan fødtes initiativet My Law Story.
De jurastuderende, der opsøgte Sabba Mirza, er ikke ene om at være udfordret med trivslen på studiet.
Den seneste studiemiljøundersøgelse fra Københavns Universitet viste, at hver anden jurastuderende har oplevet fysiske symptomer på stress i dagligdagen. Op til eksamen eller i forbindelse med aflevering af opgaver og projekter er det tre ud af fire jurastuderende, der mærker stresssymptomer.
Undersøgelsen viser også, at lidt over en fjerdedel af de jurastuderende føler sig ensomme til daglig på studiet.
Djøfs nyeste studielivsundersøgelse viser lignende resultater. 64 % af de jurastuderende Djøf-medlemmer føler sig stresset i hverdagen. 28 % føler sig ensomme.
Tallene for studerende på andre samfundsvidenskabelige fag er nogenlunde tilsvarende. På ét punkt skiller de jurastuderende sig dog markant ud: 58 % oplever, at der er hård intern konkurrence på studiet. For øvrige studerende er andelen 24 %.
My Law Story er en digital medieplatform, og noget af det første indhold var en række videoer med personlige samtaler, hvor erfarne jurister fortalte åbent om deres karriere, studieliv og op- og nedture. Samtalerne blev delt på sociale medier og kom meget bredt ud.
”Det gik over al forventning. Vi havde langt flere visninger, end der var studerende på fakultetet, så den måtte være nået endnu længere ud. Det måtte jo være, fordi der var et behov, vi havde ramt ind i,” fortæller hun.
Ud fra hvad jeg hører, er der virkelig en bevægelse i gang. Arbejdspladserne får øje for, at de bliver nødt til at handle, fordi alarmklokkerne begynder at ringe hos en del
Sådan fortsatte My Law Story i et halvt års tid og nåede 80.000 mennesker på sociale platforme. Det fik Sabba Mirza til at genoverveje, hvordan My Law Story skulle se ud.
”Fordi behovet stadig måtte være der, fik jeg lyst til at gå all-in. Hvis vi for alvor skulle ændre noget, skulle vi have en holistisk tilgang til det. Vi kunne heller ikke bare have denne ene feature. Det kunne ikke stå alene. Så jeg præsenterede mit team for idéen om at blive selvstændig.”
De andre bakkede op, og hun begyndte at konceptudvikle og søge sponsorater. I maj 2019 fik Sabba Mirzas nystartede virksomhed et rygstød: Den tidligere omtalte undersøgelse af studiemiljøet på Københavns Universitet blev offentliggjort og udpegede de samme problemstillinger, som My Law Story havde sat fokus på.
”Det var helt vildt at se, at vi havde ret. Der var jo noget om snakken, så vi var pludselig ikke alene om at sige, at mange studerende mistrives: Stressniveauet er højt, mange er ensomme, præstationsangst og stresssymptomer fylder meget,” siger hun.
Da de studerende begyndte at komme til Sabba Mirza, var det et chok for hende, at de i den grad mistrivedes. Det var ikke problemer, hun kunne genkende fra sin egen studietid.
”Da jeg startede på universitetet tilbage i 2004, havde jeg allerede fået et barn. Så jeg havde en helt anden prioritering – studiet var noget, der kom i anden række. Hele mit første år var jura nærmest bare noget, jeg havde som en hobby,” fortæller hun.
Derfor forbløffede det hende, at studiet blev omtalt i så negative vendinger blandt de studerende, der kontaktede hende.
”Studiet var noget, der var hårdt og skulle overstås – noget, som fyldte så meget, at der ikke var plads til andre ting i livet. Og sådan har jeg jo slet ikke set mit eget studie.”
Sabba Mirza er derfor nået frem til, at en mulig årsag til trivselsproblemerne simpelthen kan være, at de studerende tager studiet for seriøst.
”Jeg tror, at jeg havde en større naturlig lyst til at lære og få viden, netop fordi jeg ikke var presset. Og jeg tror, at det betød, at jeg lærte bedre. Så jeg har nok været mere i balance med mig selv på studiet, fordi jeg ikke tog det sådan helt vildt seriøst.”
Sabba Mirza mener også, at de studerende især er pressede af, at de sammenligner sig meget med hinanden. Derfor håber hun, at My Law Story kan være med til at vise, at der ikke er én rigtig vej at gå i sin juridiske karriere.
I dag har My Law Story flere sponsorer, der støtter projektet økonomisk. Sabba Mirza håber, at virksomheden i fremtiden kan blive selvkørende, så hun kan vie al sin tid til projektet.
My Law Story har lanceret tre nye koncepter, heriblandt ’Legal Talks’, der skal skabe bedre kontakt mellem forskere og studerende, ’Stud. Jur. Life’, der inviterer seerne med ud på en studiearbejdsplads, så de kan se, hvordan livet foregår inde bag murene på arbejdspladserne, og en online undervisningsserie kaldet ’Digital Legal Learning’.
Og nu er det så nærliggende at spørge: Virker det?
Ja, lyder svaret.
”Vi kan se, at vi har nået en rækkevidde på cirka 400.000 mennesker. Så vi er jo nået langt ud over den håndfuld jurastuderende, vi troede, vi ville nå med de her events. Vi oplever også, at flere og flere studerende kontakter os, fordi de gerne vil være en del af initiativet. Og så mærker jeg, når jeg kommer ud på arbejdspladserne for at søge sponsorater – og det sværeste er jo at få en virksomhed til at lægge penge på bordet – at det har været ret ligetil,” siger Sabba Mirza.
Og det tror hun bunder i, at behovet for bedre trivsel også mærkes af arbejdsgiverne.
”Ud fra hvad jeg hører, er der virkelig en bevægelse i gang. Arbejdspladserne får øje for, at de bliver nødt til at handle, fordi alarmklokkerne begynder at ringe hos en del – tag bare advokatbranchen. Historier om, at to ud af tre overvejer at forlade branchen, ødelægger jo fuldstændig de forskellige advokatkontorers rygte.”
Sabba Mirza understreger, at My Law Story ikke er en mirakelkur. Hun og hendes team kan langtfra løse alle trivselsproblemerne, men kan skabe opmærksomhed på problemet.
”My Law Story er også et projekt, hvor vi rusker de andre op, og siger: 'Kom og vær med, vi har brug for at gøre det her sammen.' Det er også sådan, vi helst vil gøre det. Vi har ikke lyst til at sidde og bare være os, der taler om det her problem med os selv,” siger hun.
Derfor er det vigtigt at pointere, at der er brug for et samarbejde på tværs af fakulteter, universiteter, og arbejdspladser.
”Vi kan ikke komme trivselsproblemerne til livs selv. Det er simpelthen et arbejde, der skal gøres i samarbejde med det øvrige samfund.”
Ledige stillinger