Få løn uden at arbejde – men husk det med småt

Du kan ikke være sikker på, at ledelsen på din arbejdsplads helt har styr på, hvilke muligheder der er for at sende medarbejdere hjem med løn eller på arbejdsfordeling, mens corona-epidemien raser.

Derfor anbefales det, at medarbejderne selv sætter sig nøje ind i reglerne for arbejdsfordeling og hjemsendelse med lønkompensation fra staten.

"Rigtig mange arbejdsgivere skal finde ud af rigtig mange ting i den her situation. Især de mindre virksomheder er ikke nødvendigvis helt opdaterede om, hvad ordningerne går ud på. Det kan derfor være en god ide for medarbejderne at sætte sig ind i regeringens nye tiltag, når virksomhederne har så store udfordringer, at den er på nippet til at afskedige medarbejdere", siger chefkonsulent Louise Juhl fra Djøfs rådgivning. 

Her anbefale ikke ligefrem, at de ansatte selv foreslår en af ordningerne til at modvirke afskedigelser, men det kan på den anden side ses som en håndsrækning til chefen at kunne gøre opmærksom på ordningerne, hvis det bliver relevant at bruge dem. Og det forventes, at flere arbejdspladser i den kommende tid kan få brug for økonomisk hjælp til at fastholde medarbejdere.

”Vi taler også gerne med arbejdsgivere om, hvilken hjælp der kan være relevant. Det er fx vigtigt, at man ikke får blandet de to ordninger – arbejdsfordeling og lønkompensation – sammen,” siger Louise Juhl.

De nævnte ordninger for private virksomheder fungerer sådan her:

• Lønkompensation

Den ordning, som også kaldes ’Trepartsaftalen’, gælder for virksomheder, som er ekstra hårdt ramt af coronavirussen og derfor må afskedige minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. I stedet får virksomheden en lønkompensation af staten på op til 23.000 kr. pr. måned for hver funktionær i perioden 9. marts til 9. juni 2020. Til gengæld skal medarbejderen bidrage med fem ferie- eller afspadseringsdage. Alle medarbejdere skal sige ja til ordningen. Der blev åbnet for ansøgninger via Virk.dk 25. marts 2020.

• Arbejdsfordeling

Her nedsættes arbejdstiden i en begrænset periode på 13 uger, uden at medarbejderne kan opsiges, så de er altså fortsat ansat i hele perioden. Under en arbejdsfordeling vil det være muligt at få supplerende dagpenge i perioder, hvor man går hjemme pga. nedsat arbejdstid. Arbejdstiden skal være nedsat med mindst to hele dage pr. uge eller med en eller to ugers arbejde på fuld tid fulgt af en eller to ugers ledighed. Også denne ordning skal alle medarbejdere sige ja til, for at den kan gennemføres.

I Djøfs forhandlingsafdeling betegnes lønkompensationsordningen som ’rigtig fornuftig’ – ja, faktisk som den bedste af de mulige ordninger.

”Virksomheden køber noget tid til at fastholde de dygtige medarbejdere, frem for at de skal starte forfra, hvis de afskediger dem nu. Det koster jo at få nye folk ind,” siger lønforhandlingschef Helene Rafn.

Derimod anbefaler Djøf normalt ikke aftaler om arbejdsfordeling, selv om de kan være nødvendige i visse tilfælde. I så fald tilrådes, at aftalen giver ret til at gå på fuld med fuld løn i opsigelsesperioden, hvis det går sådan, at medarbejderen alligevel bliver sagt op.  

Foreløbig er det især de større arbejdspladser, der har gjort brug af ordningen med at sende medarbejdere hjem med løn, muligvis fordi de har meget store summer på spil, og fordi de generelt har lettere adgang til rådgivning, fx i form af stærke interne HR-afdelinger.

Ifølge en medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv gennemførte 18.-19. marts 2020, havde 16 % af virksomhederne opsagt medarbejdere, og 72 % havde sendt medarbejdere hjem. Knap halvdelen af virksomhederne forventer ifølge undersøgelsen at gøre brug af ordningen med lønkompensation.

Blandt dem, der har benyttet sig af ordningen, ses foreløbig store butikskæder, hoteller, restauranter og Københavns Lufthavn. Desuden gælder det for nogle virksomheder, der har svært ved at få fat i de råvarer, de skal bruge.

Lønforhandlingschef Helene Rafn fra Djøf fortæller, at mange virksomheder forud for en ordning med lønkompensation har aftalt med medarbejderne, at de skal acceptere en lønreduktion på 10, 20 eller 30 %. Nogle virksomheder har i øvrigt også afskediget medarbejdere, lige inden der er indgået aftale om lønkompensation. Dette er Djøf og andre faglige organisationer selvsagt utilfredse med.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du er på en arbejdsplads, hvor ordningen med lønkompensation er i spil, er det en god idé at være opmærksom på de her punkter – og ikke uden nærmere overvejelse klappe hælene sammen for at bidrage til, at virksomheden bedre kan klare sig igennem coronakrisen. Med andre ord: Husk dét med småt, og vær opmærksom på følgende punkter, selv om krisen er på vej ind over dørtrinnet:

• Planlagte feriedage kan godt spilles ind som en eller flere af de fem feriedage, medarbejderen selv skal bidrage med – eksempelvis de tre dage op til påsken.
• Fremtidig ferie kan også bruges som medarbejderens bidrag, uanset om ferien først er planlagt til at blive holdt senere som fx i maj måned.
• Opsigelse fra medarbejderens side er stadig en mulighed, så hvis du vil skifte job inden for perioden med lønkompensation frem til 9. juni 2020, kan det fint lade sig gøre – du er altså ikke stavnsbundet.
• Opsigelsesvarsler er de samme som hidtil, hvis virksomheden – til trods for en ordning med lønkompensation – alligevel bliver nødt til at afskedige folk, og medarbejderen skal også have fuld løn i opsigelsesperioden.
• Du må ikke arbejde i perioden med lønkompensation. Det er formentlig i orden at besvare et enkelt telefonopkald, men hvis du arbejder ved computeren hjemmefra, risikerer du at skulle betale pengene tilbage.

Generelt anbefaler Djøf-rådgiverne, at det er en god idé at udvise fleksibilitet i forhold til arbejdsgiveren. Men på den anden side gøres opmærksom på, at man som medarbejder risikerer at stå tilbage som taberen, hvis man fx tilbyder at holde hele sin ferie for at hjælpe arbejdspladsen – og så alligevel ender med at bliver afskediget.

Ikke fuld lønkompensation

I Djøf ses ordningen med lønkompensation altså som noget positivt, selv om medlemmernes arbejdsgivere i de fleste tilfælde ikke får dækket 75 % af lønnen. De privatansatte medlemmer af Djøf tjener i gennemsnit omkring 52.000 kr. om måneden, så statens lønkompensation på maksimalt 23.000 kr. rækker ikke til en dækningsprocent i den størrelsesorden.

Alligevel mener lønforhandlingschef Helene Rafn, at der er grund til at være tilfreds med ordningen set fra et medlemsperspektiv, da medlemmerne ikke skal arbejde i perioden frem til 9. juni 2020 – ja, faktisk må de som nævnt slet ikke arbejde og kan i stedet bruge tiden til fx at tage sig af deres børn, som ikke kan komme i skole eller daginstitution.

Hun mener i det hele taget, at ordningen med lønkompensation er et plus for Djøf-medlemmerne i det private, selv om nogle kan være bekymrede for, hvad der så sker, efter at ordningen udløber 9. juni 2020:

”Jo, vi ved ikke, hvad der sker bagefter. Men det gør i hvert fald ikke din situation ringere. Ordningen giver en timeout, medarbejderne får noget frihed, og de er sikret mod opsigelse i en periode”.