Tidligere Alternativet-profil: ”Min benzin er ikke at stå i Debatten hver torsdag”

I december begyndte Carolina Magdalene Maier som sekretariatschef i paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. På det tidspunkt var der gået et lille halvt år, siden hun måtte sande, at Alternativets svage resultat ved folketingsvalget kostede hende pladsen på Christiansborg.

Hvad havde du af tanker om fremtiden, da du ikke blev valgt ind?

”Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle med mit professionelle liv. Så jeg gav mig selv lov til at tænke tingene igennem. Jeg tog derfor på en måneds vandretur i Spanien. Jeg havde brug for at komme lidt ud og blive konfronteret med naturen, mig selv og hvad jeg ville i mit liv.”

Hvad gik du med af tanker derude?

”Jeg overvejede, om jeg skulle søge et lederjob eller blive selvstændig fx med at facilitere politiske debatter. Men da jeg var ude at vandre, kunne jeg mærke, at jeg har brug for at komme ind et sted hver morgen og mærke et arbejdsfællesskab og være en del af noget større. Kun at være sin egen… Det havde jeg ingen energi på.”

Hvordan endte du så hos Dansk Folkeoplysnings Samråd?

”Jeg tjekkede min mail i ny og næ, mens jeg var ude og vandre. Og jeg fik en mail fra en rekrutteringsagent, som skrev, at denne stilling var kommet, og at han gerne ville opfordre mig til at søge. Hvis han ikke havde skrevet, havde jeg ikke opdaget den stilling. Men det var lige sådan noget, jeg skulle, tænkte jeg, da jeg så stillingen.”

Hvorfor var det lige den her stilling, du havde lyst til?

”Jeg har været meget engageret i dannelsesområdet i min tid på Christiansborg og var ordfører for idræt og hele frivillighedsområdet. Jeg har mødt mange mennesker, som brænder for det her område, og de har nok smittet mig. Det er gået op for mig, hvor svært civilsamfundet har det i dag.”

Hvordan svært?

”Der er en tendens til, at staten bevæger sig ind på mange af civilsamfundets områder. Man kan blot se på de forskellige indskrænkninger af frihedsrettigheder som ved imamloven, tildækningsloven, lovgivning om hvem kommuner må udleje lokaler til. Det er alt sammen eksempler på indskrænkning af civilsamfundet. Men civilsamfundet har en legitimitet i sig selv. Og det er et budskab, jeg vil kæmpe for i mit nye job.”

Hvordan var det ikke at blive valgt ind?

”Det er underligt, når man har været et sted i fire år, hvor alting er så trygt, og så pludselig ikke at have noget. Jeg vil ikke sige, at jeg var specielt ked af det, for jeg havde også lyst til noget andet.”

Jeg tror ikke, at de fleste tænker på Christiansborg som et ”trygt” sted?

”Når man er i politik, bliver man hurtigt forvænt med, at tingene bare bliver leveret til dig. Alle vil hjælpe dig, og du får en god løn, men samtidig er det selvfølgelig sindssygt hårdt. Man får så meget lort kastet i hovedet nogle gange.”

Hvorfor tror du, at du ikke blev specielt ked af ikke længere at skulle være en del af politik?  

”Jeg har intet imod at være en offentlig person, men det er ikke min benzin. Min benzin er at arbejde i et felt, hvor jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for nogle mennesker. Min benzin er ikke at stå i Debatten hver torsdag.”

Så hvordan har det været ikke at være en del af politik?  

”Det var meget nemmere, end jeg havde regnet med. Jeg har selvfølgelig skullet lære, at jeg ikke skal være med i Debatten, og at jeg ikke modtager sms’er hele tiden. Men mest af alt har det været en kæmpe lettelse.”

Hvordan er det at have den offentlige profil?

”Det er meget grænseoverskridende. Som politiker sælger man jo på en måde sig selv, men det ligger ikke til mig at skulle være så opsøgende. Den del har jeg aldrig brudt mig om. Jeg har ikke noget imod at være medierne, men jeg kan ikke lide at sælge mig selv for at komme derind.”

Er det det, du kommer til at savne mindst ved at være i politik?

”Ja, og så har jeg haft et stort behov for fordybelse. I politik har man ikke tid til at fordybe sig i sit område. Ikke når man er i et lille parti i hvert fald. Det har været en af mine største frustrationer. Det kan jeg i mit nye job.”

Hvad kommer du så til at savne mest?

”Jeg elskede at være i salen og tage de politiske debatter. Og så kommer jeg til at savne kollegaskabet med politikere fra de andre partier. Noget af det, der bliver undervurderet mest, er, hvor godt et kollegaskab der er partierne i mellem. Selvom politikere kan være benhårde krigere en gang imellem, er de fleste også meget søde og venlige mennesker. Da jeg havde min shitstorm (Carolina Magdalene Maier blev beskyldt for hykleri, da flere medier berettede om hendes flyvaner, alt imens Alternativet opfordrer til, at man reducerer sine flyrejser, red.), var det helt sindssygt, hvad jeg oplevede af opbakning fra politikere af andre partier. Som skrev, ringede og kom hen og gav et klap på skulderen. Det kollegaskab kommer jeg til at savne.”

Hvordan føler du, at politik har styrket dig til det her job?

”Jeg kan mærke, at jeg står 1.000 gange bedre fast i forhold til at tale min sag. Min ryg er blevet meget bredere i forhold til, hvad jeg kæmper for. Politik er en fantastisk oprustningsplads.”

Hvorfor tror du, vi så ofte ser, at politikere befinder sig i disse lederstillinger for diverse organisationer?

”Politikere er meget profilerede, så måske tænker ledelsen flere steder, at denne person kan være med til at bringe vores sag for bordet hos politikerne. Men risikoen ved den opfattelse er, at man ikke forholder sig til, om politikeren har ledelseskompetencer.”

Var de samme ting på spil i din ansættelsesproces?

”Selvfølgelig lagde de vægt på, at jeg er kendt i offentligheden og på Christiansborg. Men samtidig har jeg været leder i mange år, før jeg kom ind i politik. Jeg vil sige, at jeg oplevede en enorm vilje til et menneske, som både kan balancere det at udvikle og det at drifte.”