Loading component...

Har vi djøfere en fælles identitet? Næh, siger flertallet i Djøfbladets nye læserundersøgelse. Knap 40 % betragter sig som ’anderledes, end djøfere er flest’.

Har du det godt med at blive kaldt ’djøfer’? Synes du, debatten om djøficering er urimelig? Har vi djøfere en fælles identitet?

Det er nogle af de spørgsmål, Djøfbladets læsere har skullet tage stilling til i en netop overstået læserundersøgelse. Formålet har været at lære læserne bedre at kende og undersøge deres identitetsopfattelse, og resultaterne vil blive brugt i redaktionens arbejde med at udvikle Djøfbladet og djoefbladet.dk.

Kun 22 procent af læserne var overvejende enige eller meget enige i udsagnet ’Vi djøfere har en fælles identitet’ – 43 procent var uenige. Så var der større opbakning til udsagnet ’Jeg betragter mig selv som anderledes end djøfere er flest’. Her var 38 procent enige, 23 procent uenige – mens 32 var hverken enige eller uenige.

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...

ANNONCE

Loading component...

Loading component...