Djøf hjalp mig ikke, da jeg blev fyret

I anledning af forsiden af Djøfbladet nr. 1/2020 – "DU ER FYRET!" – og de fem artikler om medlemmer, der har prøvet at blive fyret, vil jeg fortælle, at jeg også har oplevet at blive fyret.

Det hele begyndte med en pludselig indkaldelse til et møde med det formål at give mig en advarsel. I det følgende vil jeg undlade at fortælle selve historien om min afskedigelse, selv om den på mange måder er nok så interessant. Jeg vil i stedet gå nærmere ind på, hvordan jeg i den konkrete sag oplevede min fagforening, Djøf.

Da jeg modtog den ubehagelige mødeindkaldelse fra min leder, kontaktede jeg straks tillidsrepræsentanten på min arbejdsplads. Jeg ville også gerne diskutere sagen med en rådgiver fra min fagforening, hvorfor jeg straks kontaktede Djøf.

Til min store overraskelse viste Djøf ikke megen interesse for hverken mig eller min sag. Jeg ønskede et personligt møde med en rådgiver fra Djøf, men rådgiveren kunne i første omgang blot tilbyde mig en telefonsamtale. Først da jeg insisterede på at få et personligt møde, lykkedes det.

På mødet virkede rådgiveren slet ikke, som om hun var interesseret i min sag. Derimod nedtonede hun den forestående advarsel fra min arbejdsgiver med ordene om, at "det var der så mange, der havde fået før mig, uden at det egentlig havde udviklet sig til mere".

Nuvel – mødet hos min arbejdsgiver endte med, at jeg blev fyret fra mit job, og at jeg modtog et forslag til en afvikling af min ansættelse fra min arbejdsgiver. Aftalen var jeg imidlertid utilfreds med, så jeg tog igen kontakt til Djøf. Jeg talte igen med den samme rådgiver, som til min store overraskelse syntes rigtig godt om det forslag til min afvikling, som min arbejdsgiver havde forelagt mig. Det viste sig også på mødet, at min repræsentant fra Djøf kendte HR-medarbejderen, der repræsenterede min arbejdsgiver, og hun undlod ikke at sige, at "ham syntes hun i øvrigt godt om".

Jeg fik nu en grim følelse af, at Djøf slet ikke var interesseret i hverken mig eller min sag, og jeg sagde til repræsentanten fra Djøf, at jeg nu var kommet i tvivl om, hvilke interesser Djøf egentlig varetog: Mine eller min arbejdsgivers?

Jeg gik meget skuffet hjem fra mødet med Djøf. Gudskelov var jeg så fattet, at jeg selv kunne skrive et alternativt forslag til en 'afviklingsaftale' til min arbejdsgiver. Det adskilte sig på mange punkter fra den aftale, som min arbejdsgiver først havde forelagt mig, og som Djøf opfordrede mig til at underskrive. Jeg sendte aftalen til min arbejdsgiver, som underskrev mit fremsendte forslag uden forbehold.

Og således udløste mit eget initiativ tre måneders løn (inklusive pension) mere end det, jeg havde opnået, såfremt jeg havde fulgt opfordringen fra Djøf.

Efterfølgende har jeg ikke haft meget til overs for Djøf. Jeg har altid været medlem af en fagforening, fordi jeg grundlæggende mener, at resultater skabes, når man står sammen. Som økonom var jeg tidligere medlem af C3, som (desværre) blev fusioneret med Djøf tilbage i 2009. Jeg fortsatte naturligvis som medlem af Djøf, men overvejer i dag at melde mig helt ud pga. mine oplevelser i den konkrete sag om min afskedigelse.

Jeg er i dag ledig og søger en masse jobs, som jeg desværre også får afslag på. Jeg er sund, rask og frisk – men jeg har også passeret de 60 år og kan for alvor mærke aldersdiskriminationen på arbejdsmarkedet. Og for hver dag der går som arbejdsløs, føler man sig mere og mere ladt i stikken af såvel arbejdsmarked som af egen faglig organisation.

Med venlig hilsen

Hans Erik Hermann

Kære Hans Erik Hermann

Det er for rigtig mange en voldsom oplevelse at blive fyret. Derfor skal vi som rådgivere også gøre vores bedste for både at nå et godt resultat, men også tilrettelægge vores rådgivning, så den opleves som nærværende og relevant. Det sidste er vi ikke lykkedes med i forhold til dig, og det beklager jeg.

Vi vil altid gerne mødes med et medlem i en konkret sag, men vi vil også altid afstemme med medlemmet, om det er nødvendigt med et fysisk møde, eller om det kan klares over telefonen. Og der blev jo faktisk aftalt et møde med konsulenten. Men du skal selvfølgelig ikke føle, at din henvendelse er ubelejlig.

I det her tilfælde skulle du til en samtale, hvor arbejdsgiver påtænkte at give dig en advarsel, og du havde en tillidsrepræsentant fra Djøf med som bisidder. Mødet med konsulenten kom til at handle om, hvad det betyder at få en advarsel. Netop en advarsel er ikke en fyring, men kan være et skridt i den retning, og derfor vil konsulenten også fokusere på, hvad der skal til for at få samarbejdet tilbage på sporet og dermed afværge en afskedigelse. Det er ærgerligt, at du har oplevet dette som en bagatellisering af den situation, som du stod i.

Du valgte på mødet med din arbejdsgiver at tilkendegive, at du ønskede at indgå en fratrædelsesaftale, og den havde du – som du også beskriver – ønsker til. På baggrund af det mandat, som du derfor gav konsulenten, blev der forhandlet en aftale med arbejdsgiver, som du tiltrådte. Når vi har en god relation til en modpart, og vi mener, at det kan gøre medlemmet mere tryg, så kan det sagtens være noget, som vi nævner.

Din sag ligger omkring halvandet år tilbage, og jeg håber – på trods af dine bekymringer om alder og arbejdsmarked – at jobjagten alligevel bærer frugt. Jeg ved, at du har en aftale i bogen med en af vores karriererådgivere, og da vi mødtes nyligt i anledning af dit læserbrev, fortalte jeg dig, at det, vi måler os selv på, er din tilfredshed med vores bistand i en svær situation. Her er vi ikke lykkedes, og jeg tager dine kommentarer med tilbage.

Med venlig hilsen

Mads Carstensen

Forhandlingschef, Djøf