Hjemvendt professor undersøger omstridte direktørlønninger

Selv om Kasper Meisner Nielsen i årevis har forsket på Asiens bedste business-universitet – Hong Kong University of Science and Technology – har han brugt rigtig meget dansk materiale i sin forskning. For selv om det helt afgørende er at publicere i de allerfineste internationale tidsskrifter, er det også vigtigt for ham at forske i noget samfundsrelevant.

”Mange sidder i elfenbenstårne og forsker for deres egen skyld, men for mig er det en ambition, at forskningen også skal være relevant for politikere og samfundsdebattører,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Han vil gerne prøve at finde svar på nogle af de vigtigste udfordringer i samfundet, og efter at der de seneste 10-20 år har været spotlight på direktørlønninger, tog han netop det tema op, da der ikke tidligere var forsket i, om direktører er deres høje løn værd.

Kasper Meisner Nielsen og hans forskerteam undersøgte, hvordan aktiemarkedet reagerer, når en direktør pludselig dør. Som datagrundlag brugte de pludselige dødsfald blandt 149 amerikanske topdirektører i perioden 1991-2008.

Resultatet af forskningen var, at direktører med en høj løn i gennemsnit også skaber høj værdi – men også at en tredjedel af topcheferne fik for høj løn i forhold til den værdi, de skabte. Konklusionerne er i øvrigt gengivet i denne artikel.

”Jeg har ingen politiske holdninger til direktørlønninger, men det motiverer mig at bidrage til at gøre debatten bedre, for hvis vi skal diskutere løn, så skal det være forskningsbaseret,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Professoren fik ekstra i løn

Professorens egen løn var for øvrigt et tema, da han skulle hjem fra Hong Kong. Han fik nemlig ligesom flere andre forskere et løntilskud fra foreningen Danish Finance Institute, der af kritikere betegnes som finanssektorens lobbyorganisation. De såkaldte research fellowships blev eksempelvis i Magisterbladet omtalt som i strid med armslængdeprincippet. Selv afviser Kasper Meisner Nielsen dog, at forskningsfriheden på nogen måde er i fare.

For ham er det væsentlige at publicere på højeste niveau, hvilket vil sige i de tre tidsskrifter The Journal of Finance, Journalist of Financial Economics og Review of Financial Studies.

Han siger også, at han ville have haft svært ved at vende tilbage til CBS, hvis der ikke havde vanket ekstra løntilskud. Han er gået ned i løn i forhold til Hong Kong, men var ikke parat til at sluge en yderligere lønnedgang. Han ønsker ikke at lægge beløbene frem, men fortæller, at lønnen på udenlandske eliteuniversiteter let kan ligge 50 % højere end på CBS. I forhold til Hong Kong er forskellen så også særlig markant, fordi skatten er lav.

”Løn og krav skal hænge sammen. Det er svært at tiltrække folk, hvis outputtet skal være på højeste niveau. Det kræver, at man presser sig selv til det yderste, så man hele tiden kan komme op med nye idéer og forskning, der er interessant,” siger Kasper Meisner Nielsen.

I Hong Kong oplevede han i øvrigt, at der var bedre tid til at få publiceret i toptidsskrifter, som er det eneste, der rigtig betyder noget. Efter amerikansk forbillede får forskerne derude nemlig typisk seks år til at etablere sig, så de ikke hele tiden skal vurderes og vente på at få at vide, om de er gode nok til at få tilbudt næste stilling.

Hjem med den transsibiriske jernbane

Trods fordelene i Hong Kong valgte Kasper Meisner Nielsen alligevel at vende hjem sammen med familien, så de to børn på 12 og 14 år kan nå at tilegne sig nogle af de færdigheder, der skal til for at begå sig på jobmarkedet i Danmark.

Hjemrejsen foregik med den transsibiriske jernbane, og det tog en måned fuld af oplevelser at køre igennem Kina, Mongoliet og Rusland.

Den vigtigste erfaring er dog ifølge Kasper Meisner Nielsen at have oplevet indefra, hvordan et ambitiøst universitet arbejder, og hvor meget Hong Kong University of Science and Technology har opnået på meget kort tid siden etableringen i 1991.

”Den seriøsitet, man arbejder med, giver sig udslag i, at man er enormt professionel og ambitiøs med alt. I Danmark har vi jo et relativt beskyttet jobmarked, så det er en meget sund oplevelse at mærke, hvor meget man er klar til at ofre derude. Og at man er klar til at gøre sit bedste, uanset hvad man laver. Det har været meget inspirerende.”