Studieliv

Så skæv er kønsfordelingen på dit studie

10-09-2019
3 min.
Stigende karakterkrav på universitetsstudierne er en af forklaringerne på, at der er kommet betydeligt flere kvinder ind på djøf-studierne de seneste årtier. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

På en række klassiske djøf-studier er der en klar overvægt af det ene køn, hvilket bekymrer Djøf. Hvordan ser det ud på dit studie? Se hele listen over andelen af kvinder og mænd på de forskellige djøf-uddannelser.

Der er langt flest kvinder, som læser jura, mens mændene er i klart overtal på økonomistudierne. Således er 65 procent af de optagne på jura på Aarhus Universitet i år kvinder. På økonomi er det 34 procent.

På alle sociologistudierne rundt om i landet er der da også en markant overvægt af kvinder – og på folkesundhedsvidenskab er det endnu mere udtalt. I Aarhus består 2019-årgangen af 51 kvinder og fire mænd.

Længere nede i artiklen kan du se en liste, hvordan kønsfordelingen er på dit og andre djøf-studier.

”Vi går glip af talent”

Henning Thiesen, formand for Djøf, synes, det er bekymrende, at der er så store skævheder mellem mænd og kvinders valg af uddannelse, fordi han mener, at det giver en ubalance på arbejdsmarkedet.

”Det betyder, at samfundet går glip af talent, når en række uddannelser kun rekrutterer fra halvdelen af talentmassen,” siger Henning Thiesen.

Flere kvinder på både jura og økonomi

Der er dog sket nogle ændringer i kønsfordelingen over tid – både i den ene og den anden retning. Økonomistudierne har altid være mandetunge, men der er dog kommet flere kvinder til de senere år.

I 1996 var der nemlig kun 26 procent kvinder, som startede på økonomistudiet på Aarhus Universitet mod som nævnt 34 procent i dag. Til gengæld var der en næsten en ligelig fordeling på jurastudiet i 1996, der i dag er kvindedomineret.

Karakterer spiller ind

At kvinderne fylder mere og mere på jura, skyldes ifølge Malene Kerzel, studieleder på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, én ting: Adgangskvotienten.

”Den er steget ret kraftigt. I 2014 lå den på 8,6, og nu er den 9,6. Og da det jo er kvinder, der kommer ud med det højeste gennemsnit fra gymnasierne, har de også nemmere ved at komme ind på jurastudiet.”

Synes du, det er problematisk, at der er kommet den skævvridning i kønsfordelingen på jurastudiet?

”Lige nu synes jeg ikke, det er et problem. Men på en eller anden måde er det jo ærgerligt, hvis man taber et køn på gulvet ved at have så høj en adgangskvotient. Jeg kan dog ikke se, hvad alternativet skulle være,” siger Malene Kerzel.

Kønsfordelingen gør noget ved dynamikken

På økonomistudierne er det som nævnt lige omvendt: Her er forskellen mellem fordelingen af kønnene blevet mindre. Bo Sandemann Rasmussen, der er studieleder på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, fortæller, at de ikke har gjort noget aktivt for, at det skulle ske.



”Vi har ikke været ude at markedsføre os særligt i forhold til kvinderne. Men det er gradvist lykkedes os at få flere kvinder blandt vores undervisere, så sammensætningen af køn er mindre skæv end i 80'erne og 90'erne. Og det kan selvfølgelig være med til at give en større synlighed om, at kvinder også kan være økonomer,” sige Bo Sandemann Rasmussen.

Han forventer dog ikke, at kønsfordelingen ender med at være lige.

”Økonomi er et matematiktungt fag, og da der er flere mænd end kvinder, der synes, det er interessant, er der også flere mænd, der søger. Men vi vil da gerne tilstræbe en rimelig balance,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Fordelingen af køn gør nemlig noget ved dynamikken i undervisningen, har han erfaret.

”Vi har haft år, hvor vi har oprettet hold alene med mænd. Men uanset hvad vi siger, så er der forskel på kønnene og den måde, de interagerer på i undervisningen. Derfor tror jeg, det er en fordel for hele undervisningsmiljøet, at der er en rimelig fordeling af kønnene.” 

1 kommentar
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen

13.09.2019 kl. 08.53

Jeg mangler I DEN GRAD dokumentation for, at der skulle være noget at bekymre sig om! Hvorfor bruger DJØF retorikken "skæv" om en fordeling af kønsidentiteter, som er opdelt i biologiske mænd og kvinder?
Siden hvornår har det biologiske køn haft nogen som helst indflydelse på de evner som DJØF studierne er baseret på?
Hvorfor ikke bekymre sig om ulige fordelinger af indkomstgrupper? Social baggrund? Intelligens? Hudfarve, hvis vi endelig skal rode os ud i kassetænkning? Hvad med opdeling i stræbere modsat livsnydere? Sælger-typer modsat sandhedssøgende. Morgenmennesker modsat syvsovere? Unge modsat gamle? Erfarne modsat grønne?

Kort sagt: stop den kønsretorik! Det er et spørgsmål om diversitet - og det er et spørgsmål om diversitet har statistisk signifikant positiv effekt eller ej, på det man nu engang ønsker mere af. Men diversitet er uendelig meget mere end et spørgsmål om biologisk køn!

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.