Nyt job

”Det her er sandsynligvis Europas mest spændende statskundskabs-miljø”

02-09-2019
7 min.
I sin egen forskning har Nina Græger især beskæftiget sig med forskellige aspekter af sikkerheds- og forsvarspolitik. Hendes mest citerede artikel er 'Environmental Security?' fra 1996, hvor hun undersøger forskningslitteraturen om sammenhængen mellem miljøproblemer og sikkerhedspolitik. PR-foto: Københavns Universitet

Statskundskab på Københavns Universitet henter den norske forsker og tidligere politiske rådgiver, Nina Græger, ind som ny institutleder. Det er et privilegium for hende at kunne arbejde i København – men det er en kamp at finde lejligheder, der er til at betale.

Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har været helt i Oslo for at hente sin nye institutleder. Norske Nina Græger, 54, afløser professor Mikkel Vedby Rasmussen, som efter knap tre år på posten er blevet dekan for hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Nina Græger har en doktorgrad i statskundskab og har siden 2006 været seniorforsker hos NUPI, Norsk Utenrikspolitisk Institutt, hvorfra hun bl.a. har fem års erfaring som mellemleder. Hun har deltaget i en stribe norske kommissionsarbejder og var i en periode rådgiver for den daværende norske erhvervs- og energiminister, den senere statsminister og Nato-generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Hårdere konkurrence om midler, forskere og studerende

Nina Græger tiltræder i det nye job 16. september, og hun skal lede et institut med over 2.000 studerende, 92 ansatte og knap 40 ph.d.-studerende.

Hvad er din vision som ny leder?

"At instituttet skal udvikle, levere og sprede fremragende og innovativ forskning og undervisning – og være relevant for nationale og internationale vidensmiljøer, politikere og samfundet i øvrigt," siger hun.

Det er særlig vigtigt i en tid, hvor den globale politiske og økonomiske orden er under pres. Hvilket også gælder de værdier og praksisser, vi tager for givet i Skandinavien, såsom politisk pluralisme, menneskerettigheder, ligestilling og økonomisk udjævning, forklarer hun.

Men det er også vigtigt, fordi konkurrencen om midler og mennesker øges.

"I et stadig mere internationalt forskningsmiljø og med hårdere konkurrence om midlerne bliver det mere krævende at tiltrække de bedste studerende og forskere. Institutlederens rolle er at facilitere, at medarbejderne og de studerende kan yde deres bedste ved at sørge for forudsigelige og gode rammevilkår, tovejskommunikation og trivsel. Jeg ønsker at være en engageret, åben og tydelig institutleder, som i samarbejde med de ansatte sørger for, at instituttet forbliver den mærkevare, det er i dag."

Hvorfor tage helt til Danmark for at udleve det?

"Fordi instituttet sandsynligvis er Europas mest spændende statskundskabsmiljø og -lærested. At få muligheden for at lede dette prestigefyldte institut og samarbejde med så dygtige, engagerede og ambitiøse studerende og ansatte kunne jeg ikke lade gå fra mig."

Kandidater med kritisk blik på samfund og verden

Hvad skal fremtidens kandidater i din optik gerne være kendt for at kunne?

"Ideelt set skal de beherske både det akademiske og det politiske område. Vores kandidater skal være rustede til at identificere dagens og morgendagens politiske og sociale udfordringer, analysere hvordan de påvirker os globalt, europæisk, nationalt og lokalt – og kunne adressere dem. Jeg ser det som en vigtig del af instituttets samfundsopgave, at vores studerende uddannes til at have et kritisk blik på samfundet og verden rundt om dem."

Men hvad med job? Djøfs og andres prognoser siger, at jobvæksten for de stadig flere nye scient.pol.ere ikke ligger i ministerierne, men i det private...

"Den debat har vi også indimellem i Norge. Men hvis universitetene skal løbe efter de trends og de kompetencer, som private arbejdsgivere til enhver tid efterspørger, vil vi helt sikkert altid løbe bagefter. Det betyder selvklart ikke, at vi ikke skal have øje for, hvad der rører sig. I bund og grund mener jeg, at evnen til at tilegne sig dybdekundskaber og til akademisk refleksion er et håndværk, som man også har brug for i mere hands on eller private virksomheter."

Du får som andre danske institutter et 'aftagerpanel', hvor du skal mødes med arbejdsgivere – hvad tænker du om det?

"At det er et potentielt meget nyttigt værktøj, som kan bidrage til at give undervisningsudbuddet den nødvendige jordforbindelse og bidrage til, at forskningen er relevant. Fra NUPIs forskningsprojekter har jeg positive erfaringer med jævnlig dialog med repræsentanter for vigtige offentlige og private aktører. Det gælder både i forhold til at kunne forstå, analysere og have indflydelse på samfundet."

Uni-ansatte skal ses og lyttes til

Universitetsansatte djøfere hører til blandt de mest stressede djøfere. Det viser Djøfs medlemsundersøgelser gang på gang.

Har du nogle overvejelser om stress og grænseløst arbejde på universitetet?

"Trivsel på arbejdspladsen og en håndterlig hverdag for alle ansatte er helt central for at lykkes som institut – og også for produktiviteten, hvad enten det gælder undervisning eller forskning. Det handler ofte om arbejdsmængde, men ikke bare. Ansatte har behov for at blive set og lyttet til," siger Nina Græger.



Hun pointerer, at forskere har fordelen med selv i stort omfang selv at kunne disponere over deres tid, men at friheden har sin pris.

"For forskere er det at rydde skrivebordet og lukke og slukke til imorgen, når man går hjem, sjældent en del af repertoiret. Der findes ikke noget ‘quick fix’ her. Det er udfordringer, som kræver samarbejde og dialog mellem ledelse og ansatte."

Sad i toppen af Stoltenbergs ministerium

Hvordan blev du rådgiver for Jens Stoltenberg – og svarede det til at være særlig rådgiver, som vi har det i Danmark?

"Stoltenberg spurgte mig, om jeg ville være hans politiske rådgiver, som er en politisk stilling. I Norge har departementerne en politisk ledelse, som består af statsråden, statssekretæren og den politiske rådgiver (norske ministerier har ligesom i Danmark en ikke-politisk ansat departementschef, men dertil også en politisk udpeget ledelse, red.), og når en statsråd skiftes ud eller skifter post, er den øvrige politiske ledelse også i spil. Som politisk rådgiver arbejdede jeg tæt sammen med Jens på kontoret, på arrangementer og på rejser, men jeg havde også min egen større portefølje i departementet og i forhold til Arbeiderpartiet."

Du var altså helt i toppen af ministeriet. Hvad lærte du af den tid?

"At arbejde sammen med et så dygtigt, vidende, engageret og skønt menneske var i sig selv et stort privilegium. Jeg lærte at håndtere mange og vanskelige politiske sager, ofte samtidig. Jeg fik hands on-indsigt i, hvordan politik udformes og forhandles i et parti, i en regering og i Stortinget – og i mediernes magt. Jeg fik testet meget af det, jeg lærte på statsvidenskab i praksis. Den erfaring har jeg haft stor nytte af siden."

Vil svare, hvis den danske regering kalder

Nina Græger har været en flittigt brugt kommentator i de norske medier på emner som norsk forsvars- og udenrigspolitik, NATO, transatlantiske forbindelser og nordisk og europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Kommer du nu til at droppe din forskning?

"Stillingen som institutleder giver mig en vis tid til forskning, og det vil jeg benytte mig af. Det er vigtigt, at også institutlederen er fagligt opdateret på eget forskningsområde og også tilegner sig ny viden i det omfang, det er muligt."

Er det slut med at tage telefonen, når medierne – nu måske også danske – ringer og spørger?

"Hvis journalister, regeringen eller andre i Norge, Danmark – eller andre lande – ønsker en kommentar eller et råd fra mig om sagsområder, som jeg kender godt, er jeg klar til at svare også fremover. Det betragter jeg som en del af jobbet. Men der er jo også en masse dygtige mennesker på instituttet – og jeg kommer næppe til at udtale mig om dansk politik lige den første uge, for nu at sige det på den måde."

Glæder sig til at cykle i København

Nina Grægers familie kommer til at leve lidt 'frem og tilbage' mellem Norge og Danmark i den første tid, som hun siger.

"Universitetet vil gerne have, at jeg begynder så hurtigt som muligt som institutleder, og at flytte familien til København er en lidt længere proces, så vi pendler på ugebasis i starten. Oslo-København er en nem pendlerrute med fly, og vi har jo også ’Danskebåten’ (Oslobåden, red.), som vi nordmænd kalder den. Vi har tidligere boet mange år midt i Oslo, og det bliver sjovt at bo i en rigtig storby igen," siger hun.

"Udfordringen er at finde en lejelejlighed i København, som er passende for os – og for pengepungen." 

Kommentér
2
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.