Kvinden bag Vestager

I bunken med egnede kandidater lå Ditte Juul Jørgensens cv, og da Margrethe Vestager kaldte hende til samtale, noterede den danske politiker sig bl. a., at uret på håndleddet gik fem minutter for hurtigt. Hvorfor? Ditte Juul Jørgensen er tidsoptimist, forklarede hun. Ved at sætte uret lidt frem i tid forsøger hun at kompensere for de udsving, det skaber, når hun lige presser et spontant opstået møde ind i kalenderen.

Forklaringen appellerede til Margrethe Vestager, der også selv har ry for at være tidsoptimist. Makkerskabet Vestager og Juul Jørgensen gik kort efter i gang med at sætte et stærkt hold omkring kommissæren, og de var enige om en ledelsesstil, der ikke er normen i det fransk-prægede embedsværk i Bruxelles.

Blød og markant

EU-systemet er visse steder gennemsyret af en rangorden, der betyder, at mindre erfarne embedsmænd skal kende deres plads og ikke blande sig, medmindre de bliver spurgt.

Ved jobsamtaler blev duoen Juul Jørgensen og Vestager spurgt, om det mon også var sådan i deres kabinet, at al kommunikation med kommissæren kun gik gennem kabinetschefen? Det svarede de nej til. Andre nybrud i kabinettet var, at døren til kabinetschefens kontor kun var lukket, når fortrolige møder krævede det, samt at møder efter kl. 17 blev bandlyst, fortæller medarbejdere.

For Ditte Juul Jørgensen og Margrethe Vestager var der intet problem i at efterleve ’bløde’ arbejdsværdier, hvor der er plads til familieliv og morgenkager om fredagen, samtidig med at man sætter markante aftryk. Summen af kabinettets politiske sejre de seneste fem år betyder, at det er svært at se samarbejdet mellem politikeren og topembedsmanden som andet end en succes.

Frugten af makkerskabet har da også skudt dem begge til vejrs i Bruxelles-boblen. Margrethe Vestager får en af de mest indflydelsesrige poster, en dansker har haft i EU-politik, når hun 1. november tiltræder sin nye stilling som viceformand i en ledelsestrio ført an af kommissionsformand Ursula von der Leyen. Tilsvarende vekslede Ditte Juul Jørgensen allerede i august sin titel som kabinetschef til generaldirektør på energiområdet i Europa-Kommissionen (også kendt som Generaldirektoratet for Energi, red.). Dermed rammer hun loftet for, hvor højt en embedsmand kan stige i graderne inden for EU-systemet.

“Man kan sige, at deres fælles mission er lykkedes. At succesen ikke kun er Vestagers, kan ses i, at man i EU-systemet har forfremmet Ditte Juul Jørgensen til generaldirektør. Den slags kommer ikke af sig selv,” siger en højtstående EU-kilde, der ønsker at være anonym.

Selv siger den nyslåede generaldirektør, at hun i sit nye job kommer til at trække på al den erfaring, hun har opbygget efter en lang karriere i Kommissionen. Men især stillingen som kabinetschef har rustet hende.

“Det har været en virkelig stor oplevelse at arbejde så tæt på den politiske beslutningsproces og lære af det. At følge Vestager i processen med at definere de politiske prioriteter, omsætte dem til politik, forslag, handling og kommunikation har været virkelig spændende. Det kommer jeg til at savne,” siger Ditte Juul Jørgensen.

Potentielle 'stinkere'

En dygtig kabinetschef kan ikke gøre en dårlig kommissær god. Men en dygtig kommissær bliver stærkere og får mere gennemslagskraft, hvis hun har en vidende kabinetschef i ryggen, vurderer iagttagere. Ikke kun på hendes eget felt skal kommissæren rustes. Hun skal også dyste og kunne give modspil, når kommissionsformanden på ugentlige møder samler sit hold af kommissærer for at diskutere nye udspil og lovgivning for EU’s mere end 500 millioner indbyggere. De allerbedste politiske rådgivere forstår at afkode kommissærens politiske ønsker, hjælper med at indfri dem og har desuden blik for at håndtere de sager, der potentielt kan blive ’stinkere’, inden de begynder at skade en kommissær.

Arbejdsfordelingen mellem kommissæren og hendes kabinetschef kan groft sagt udlægges sådan, at Margrethe Vestager traf beslutningerne, mens Ditte Juul Jørgensen har sørget for, at den travle kommissær var klædt ordentligt på til at træffe dem. Kabinettets arbejde har da også skabt internationale overskrifter og fået USA’s præsident Donald Trumps opmærksomhed, som eksempelvis når Margrethe Vestager har udskrevet milliardbøder til bl.a. Google for at udnytte firmaets dominerende position eller sagt nej tak til fransk-tyske togdrømme, fordi det ville være konkurrenceforvridende.

Margrethe Vestager fortæller, at den rådgivning, hun har fået fra sit kabinet, har gjort hende tilpas tryg til at tage de vigtige opgør med markedet og også lejlighedsvist at udfordre et tungt apparat som Kommissionens konkurrenceafdeling (Generaldirektoratet for Konkurrence, red.).

“Kabinetschefen er en nøgleperson, der bl.a. bygger bro ind til Generaldirektoratet. For det handler ikke kun om, hvor langt man kan gå. Det handler også om at finde ud af, hvad der er på spil her. At finde vejen for, hvordan vi kan være tilstrækkeligt vidtgående til, at det problem, der er i markedet kan løses, uden at vi bliver for brutale i lovhåndhævelsen,” siger Margrethe Vestager.

Derudover kalder den danske kommissær sin nu tidligere kabinetschef for et varmt og meget optimistisk menneske. Et ’glasset-er-halvt-fyldt-væsen’, der har ført an, når kabinettets godt 20 ansatte har været samlet over kage og andre søde sager for at fejre de sejre, der er grund til at dvæle ved. Endelig peger Vestager på Ditte Juul Jørgensens faglige overblik og evner som leder, når hun skal fremhæve de kvaliteter, hun sætter mest pris på hos topembedskvinden:

“Hun er meget hands on. Hvis der har været skærmydsler – en sten i skoen hos en medarbejder – som der jo er, når man arbejder tæt sammen og kommer med forskellige temperamenter, så bliver det håndteret. Så jeg synes, at hun kendes på at insistere på at fejre, hvad vi har opnået, og også at håndtere konflikter, når de opstår.” 

Det startede med en mur

Allerede inden Ditte Juul Jørgensen blev udnævnt til kabinetschef, blev hun set som en stjerne i Bruxelles. Selv siger hun, at det er lidt af et tilfælde, at hun er endt, hvor hun nu sidder, og peger på Berlinmurens fald i november 1989 som et vendepunkt i hendes liv. Ditte Juul Jørgensen var på det tidspunkt ved at færdiggøre sit jurastudium på Københavns Universitet, og hun fulgte med i det, der blev begyndelsen på enden for Den Kolde Krig.

De historiske begivenheder i Berlin blev et slags kald til at arbejde for et nyt og styrket Europa, har hun fortalt i flere interviews. Ditte Juul Jørgensen indskrev sig på Europakollegiet i belgiske Brugge og fik en mastergrad i jura. Studierne sendte hende videre ind i EU-systemet i 1992, hvor hun hovedsageligt har arbejdet i EU-Kommissionen med international handelspolitik. Først som kontorchef og siden direktør. I løbet af karrieren har hun og hendes tyske mand, Marc, også fået tre børn.

EU-veteranen Michael Starbæk Christensen, der i dag er Danmarks ambassadør i Frankrig, blev i 2010 hentet til Bruxelles som vicekabinetschef for klimakommissær Connie Hedegaard (K). Han kender primært Ditte Juul Jørgensen fra sit arbejde i Bruxelles i årene 2010-2013, hvor de og andre embedsmænd mødtes i en ’danskerklub’.

Og han blev hverken overrasket, da Vestager valgte hende til kabinetschef i 2014, eller da han i foråret læste, at hun nu har nået toppen af hierarkiet i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor Kommissionen holder til.

“Hun har stærke faglige og personlige kvaliteter, som er nødvendige i Kommissionen, hvor man skal kunne begå sig i komplekse miljøer og have tilbundsgående kendskab til sagerne for at få et ben til jorden,” siger han.

Klimapolitik bliver den store udfordring

I Generaldirektoratet skal Ditte Juul Jørgensen være øverste chef for cirka 650 ansatte, der har den faglige ekspertise og kender juraen i EU’s energipolitik. Hun skal også forholde sig til, hvad den nye energikommissær (der står til at blive estiske Kadri Simson, red.) måtte have af ønsker, uden at Ditte Juul Jørgensen dog selv skal være direkte politisk rådgiver.

Energi har traditionelt været et centralt arbejdsområde i EU, hvor vigtige handelsaftaler, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed har været i fokus. De seneste år er området kun blevet mere komplekst og endnu mere politisk varmt: Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har eksempelvis sat sin politiske kapital ind på en klimaplan, der skal leveres, senest 100 dage efter hun tiltræder, og som skal gøre EU-landene klimaneutrale i 2050. Derudover rumsterer ønsket om russiske gasrørledninger og den sikkerhedspolitik, der ligger i det spørgsmål. Endelig bliver det sin sag at føre tilsyn med, om hvert medlemsland med hver sin præference for energiforsyning overholder de love, der bliver vedtaget i Bruxelles.

Så selvom Ditte Juul Jørgensen ikke længere dagligt vil have kontakt med sin kommissær eller være direkte involveret i at få denne til at lykkedes politisk, så får hun stadig brug for sine evner til at læse og forstå det politiske spil i Bruxelles og ude i medlemslandene, påpeger Michael Starbæk Christensen:

“Den nye energikommissærs opgave bliver en grøn dagsorden. Men det er ikke en nem dagsorden, for den splitter medlemslandene. Der er lande, der ikke deler ambitionerne om klimamål.”

Fra 20 til 650 ansatte

Ditte Juul Jørgensen blev i foråret opfordret til at søge stillingen som generaldirektør i energiafdelingen, og hun kalder det selv et drømmejob. Indtil videre har “stort set alle” bedt om et møde, fortæller hun med et grin. At jobbet kræver en udadvendt generaldirektør, er hun indstillet på, siger hun også i næste åndedrag. For der skal være tæt kontakt med kommissærer, medlemslandene og Europa-Parlamentet, og så skal industrien og også i høj grad civilsamfundet høres for at sikre, at Generaldirektoratet for Energi i Kommissionen er tilstrækkeligt informeret.

Så selvom hun får travlt i sit nye job, får hun det også som en fisk i vandet, understreger hun:

“Jeg får nu mulighed for i højere grad at stå på mål for substansen. At sikre, at vi får udformet lovgivningen på en måde, så vi når de politiske mål på en teknisk stærk og relevant måde. Balancen bliver at finde en måde at styrke indsatsen på klimaområdet på, samtidig med at vi sikrer og bevarer vores konkurrencedygtighed.”

“Der er en masse dagsordener, der finder sammen i energipolitikken, så jeg får travlt. Men det bliver også virkelig spændende.”

Med det nye job følger også et ledelsesansvar for en markant større gruppe mennesker end de godt 20 personer, der var vant til, at kabinetschefens dør stod åben. Ditte Juul Jørgensen bilder sig ikke ind, at hun kan være lige så synlig for 650 ansatte og have en hånd på rattet i alle afdelingens beslutninger i sit nye job. Hun vil i første omgang få ledelsesholdet – hendes vicegeneraldirektører – med på en konstruktiv ledelsesstil, der skal forplante sig i organisationen.

“Uanset konteksten handler ledelse om at få et hold til at fungere, hjælpe alle med at levere deres bedste og arbejde sammen om fælles mål. Som kabinetschef, men også i mine tidligere funktioner som direktør, har det drejet sig om at komme ud gennem andre; at få andre til at levere og være engageret i det, de gør.”

Dine tidligere kolleger i kabinettet fremhæver, at du husker at fejre dine sejre. Hvordan fejrede du dit nye job?

“Ha, ha. Jeg planlægger at holde en fest for kabinettet for at takke dem. Og så fejrer jeg med venner og familie, hvilket jeg slet ikke er færdig med endnu.”