Hjernerystelser rammer djøfere ekstra hårdt

”Da jeg satte mig foran skærmen for at besvare mails og kigge i regneark, var mit syn uskarpt, og mit hoved dunkede. Det gik bare slet ikke. Jeg var faktisk ikke i stand til at varetage mit arbejde. Det kom som et kæmpe chok for mig,” fortæller Erik Rishøj Jensen.

Efter en uge blev han sygemeldt på grund af mén fra hjernerystelsen. Det er han stadig i dag, et helt år efter ulykken.

Erik Rishøj Jensens langstrakte sygemelding er ikke noget særtilfælde. Tværtimod har flere pensionskasser og fagforeninger i de seneste år meldt om stigende problemer med akademikere, der rammes hårdt af hjernerystelser.

At det er en særligt udsat gruppe, bliver nu bekræftet af ny dansk forskning. Et stort psykologisk studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at personer med videregående uddannelser har dobbelt så stor risiko for at miste jobbet, efter at de er blevet ramt af en hjernerystelse.

Omkring 25.000 personer bliver årligt ramt af en hjernerystelse i Danmark. De fleste er uden symptomer efter et år, men 10-20 procent oplever, at hjernerystelsen bliver langvarig.

Hjernerystelse blandt djøferne

Djøf fører ikke statistik over, hvor mange medlemmer der har problemer med hjernerystelser. Men Tom Hedegaard, chefkonsulent i Djøfs rådgivningscenter, vurderer, at der i hvert fald kommer et par henvendelser om måneden.

”Vi er generelt overraskede over, hvordan antallet af henvendelser angående hjernerystelser stiger. Det er tydeligt, at følgerne ved en hjernerystelse fylder rigtig meget for de ramte,” siger han.

En udbredt årsag til henvendelserne er, at mange er i tvivl om, hvornår de skal vende tilbage på jobbet.

”Mange føler sig pressede tilbage på arbejdet – af chefen, kollegaerne eller dem selv. Vi hører desværre fra flere, at de får tilbagefald, fordi de starter på arbejde for tidligt.”

Også i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) kan man mærke, at hjernerystelser fylder blandt medlemmerne. Derfor igangsatte pensionskassen sidste år et pilotprojekt med Hans Knudsen Instituttet, der kan rådgive og hjælpe i forbindelse med senskader efter en hjernerystelse.

”Vi gik fra ikke at have en eneste ansøgning om invalidepension på grund af hjernerystelse til omkring 10 på et år. Det tager vi meget seriøst. Vi er i gang med at blive klogere på den her slags sager, og har derfor besluttet at fortsætte pilotprojektet,” siger Linda Ankerstjerne, afdelingschef for JØP pensionskasse.

Hård cocktail for hjernen

Nicolai Aaen, der er daglig leder i Hjernerystelsesforeningen, har flere bud på, hvorfor en faggruppe som djøferne rammes så hårdt af hjernerystelser.

”Djøfere med hjernerystelser bliver hurtigere trætte, når de er på arbejde, formentlig fordi de ofte sidder med komplekse, kognitive opgaver, som kræver meget af hjernen. Der er ofte intenst skærmarbejde i mange timer dagligt, hvilket også kan være hårdt for en rystet hjerne,” siger Nicolai Aaen og fortsætter:

”Desuden kører mange djøfere i et højt tempo, hvor de selv har ansvaret for at tage pauser. Derfor kan de være mere tilbøjelige til ikke at hvile så meget, som deres hjerner efter en hjernerystelse har brug for.”

Noget af det vigtigste, man kan gøre, når man får en hjernerystelse, er derfor at tage den alvorligt.

”Man kan ikke arbejde sig igennem en hjernerystelse – det kan sammenlignes med at have en forstuvet fod. Den nytter ikke noget at løbe rundt på den, hvis du vil have, at den heler,” siger Nicolai Aaen.

Kræver tålmodighed

Det er en af de hårde erkendelser, Erik Rishøj Jensen har gjort sig efter et år som sygemeldt: Det tager tid og tålmod at komme tilbage på sporet, og der er stadig meget, han ikke kan.

Hans tilstand er dog langsomt blevet bedre, og i dag leder han efter en praktikplads, så han kan få testet sin arbejdsfunktion og forhåbentlig begynde at trappe op på timer. For han har ikke mistet håbet om at vende tilbage på job.

 ”Jeg regner med, at jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Men jeg har også tålmodighed til at vente på, at min hjerne fungerer helt igen,” siger han.