Erik slog hovedet og blev sygemeldt i et år

Han åbner sin mailboks. I løbet af sommerferien har hundredvis af ulæste mails hobet sig op, så han begynder at kigge dem igennem. Efter at have læst og besvaret de første kan han mærke, at teksten på skærmen begynder at blive uskarp. Han tager en kaffepause. Læser flere mails. Bogstaverne bliver stadig mere uskarpe. Tindingen begynder at dunke, og han skal koncentrere sig mere, end han plejer. Ny kaffepause.

Efter frokosten er han så træt og udkørt, at han tager hjem. Hans hoved kan ikke klare mere. Dagen efter tager han til lægen. Hun råder ham til lige at se tingene an i løbet af ugen. Det bliver ikke bedre. Tværtimod. Det bliver værre og værre. Efter en uge er han sygemeldt. Det er han stadig i dag – over et år senere.

Ramt af en hjernerystelse

Erik Rishøj Jensen vidste det ikke på det tidspunkt, men han havde fået en slem hjernerystelse. En måned tidligere havde han slået hovedet under et cykelstyrt. Han havde fået nogle småskrammer og en stor bule i panden og besluttede sig for at tage på skadestuen for en sikkerheds skyld. Her fik han en grundig undersøgelse. Han havde ingen synlige skader på hjernen og viste ingen tegn på de klassiske symptomer på hjernerystelse.

Han blev rådgivet til at tage den med ro og til at være opmærksom på eventuelle symptomer på hjernerystelse. Det lyttede han til og tog den med ro i resten af ferien. Han kunne godt mærke, at han var påvirket af ulykken, men feriens hvile havde hjulpet på hans tilstand og energiniveau.

Som specialkonsulent varetog Erik Rishøj Jensen mange forskellige arbejdsopgaver såsom økonomistyring, projektledelse og koordineringsarbejde. Meget af det skete på en skærm og i højt tempo. I løbet af ferien havde han både kunne læse bøger og bruge computeren, så da ferien var ovre, følte han sig klar til at starte på job. Derfor kom det som et stort chok for ham, at han ikke var i stand til at arbejde.

”Jeg plejer ikke at være én, der giver op. Men det blev jeg nødt til. Jeg følte mig magtesløs og tænkte: ’Hvad sker der for mig?’” siger han.

Efter sygemeldingen

Erik Rishøj Jensen blev diagnosticeret med post commotio syndrom (PCS), der er senfølger af hjernerystelse. Det er der flere tusind danskere, der får hvert år. Han havde svært ved at koncentrere sig, havde problemer med synet, og han døjede meget med pludselig træthed.

”Jeg mistede kontrollen. Jeg mistede evnen til sådan intellektuelt at tænke og reagere. Jeg kunne ikke læse. Jeg kunne ikke sidde foran en skærm – om det så var telefonen, computeren eller tv’et. Efter lidt tid oplevede jeg også, at min energi lige pludselig kan forsvinde mellem hænderne på mig. I efteråret brugte jeg mange af døgnets timer på bare at ligge på ryggen,” fortæller han.

Efter henvisning fra Jobcenteret begyndte han at gå til forskellige samtaler med fagprofessionelle for at få hjælp. Han fik rådgivning om sin situation, han begyndte til samsynstræning for at komme over sine synsproblemer, og så gik han i gang med at skrive dagbog.

”Det hjalp mig rigtig meget at skrive dagbog, for jeg fik reflekteret over dagen. Jeg kunne godt have svært ved at huske, hvad jeg lavede dagen før, så det var også en god måde at tænke tilbage på,” siger han.

Lange, daglige gåture langs havet hjalp også på Erik Rishøj Jensens tilstand.

”Gåturene var helt klart med til at styrke mig, fordi jeg fik renset ud – både fysisk og mentalt,” fortæller han.

Hjernerystet og jobsøgende

Erik Rishøj Jensens lange sygemelding resulterede også i, at han i november blev afskediget fra arbejdet som led i en større fyringsrunde. Derfor begyndte han efter årsskiftet at gå til jobsamtaler.

”Jeg havde hele tiden haft en forventning om at starte på arbejde i det nye år. Da den tid kom, troede jeg stadig, at det ville være overkommeligt at komme tilbage i arbejde,” siger han.

Men det skulle en hændelse til en jobsamtale i marts ændre på.

”Det fungerede ikke nede i maven, det jeg havde gang i her. Jeg kunne mærke, at jeg ikke troede på de ord, der kom ud af munden på mig. Det er jeg sikker på, at dem på den anden side af bordet gjorde, men dér gik det op for mig, at jeg slet ikke var klar til at varetage et job.”

Erik Rishøj Jensen måtte erkende, at han – efter cirka ni måneders sygemelding – stadig var langt fra at være jobparat.

”Tålmodighed blev virkelig et nøglebegreb. Og jeg har tålmodighed til at vente på, at min hjerne kommer til at fungere,” siger han.

Mangler kognitive egenskaber

Mange af Erik Rishøj Jensens symptomer er blevet bedre med tiden. Hans syn er ved at være på plads, han kan læse bøger og se tv, og han bliver ikke længere lige så hurtigt træt. Nu er det mere de kognitive egenskaber, han stadig er udfordret på.

”Jeg har stadig problemer med energiniveauet, hukommelsen og koncentrationen. Jeg har svært ved at multitaske. Hvis jeg skal flere ting, så kan det godt være, at jeg kan huske to eller tre ting, men så kan jeg senere finde ud af, at der også var tre andre ting, jeg skulle huske,” siger han.

Erik træner dagligt sin hukommelse og sin koncentration ved at læse og ved brug af forskellige læringsapps. Han kan mærke, at det langsomt bliver bedre, og derfor leder han efter en praktikplads. Han skal finde ud af, hvor meget han kan arbejde, og hvilke arbejdsopgaver han kan løse.