Vrede kritikere: Djøf skyder på egne medlemmer

"Farvel, Djøf" lød overskriften på et læserbrev i Djøfbladet i juni. Afsenderen var et tidligere medlem af Djøf med job i rådgivningsbranchen, og hun havde for nylig meldt sig ud, fordi Djøf op til folketingsvalget 5. juni krævede et loft for brug af eksterne konsulenter, når der laves reformer af den offentlige sektor.

Djøfs krav blev stillet i et utraditionelt parløb med FOA, social- og sundhedsassistenternes fagforening. De to forbund havde sammen nedfældet ni såkaldte velfærdsdogmer, som de gik ud med i valgkampen.

Et af dogmerne er, at når det går for stærkt og ofte galt med at lave reformer i det offentlige, er det, fordi man bruger for mange eksterne konsulenter til det.

DI-direktør faldt ned af stolen

På Rådhuspladsen var Henriette Søltoft, branchedirektør for DI Rådgiverne – som er DI's medlemsafdeling for bl.a. konsulenthuse, revisorer og advokater – ved at falde ned af stolen, da hun så Djøfs udmelding.

"Der er i sig selv intet galt med en alliance med FOA. Men her slår man på sine egne medlemmer. Djøf puster til den i vid udstrækning populistiske kritik af konsulenter, vi ser i forvejen."

Hun lægger nogle tal på bordet: Det er rent faktisk det bundlinjedrevne private erhverv, som indkøber ca. 91 % af alle konsulentydelser.

Den danske rådgivningsbranche beskæftiger ca. 146.000 medarbejdere. 33 % af dem har en lang videregående uddannelse, og af dem er knap halvdelen fra samfundsvidenskab.

"Altså nogle, som alle kunne være Djøf-medlemmer. Og dem går Djøf – som selv har 26.000 privatansatte medlemmer – ud og dyrker et modsætningsforhold til."

I underminerer jer selv, Djøf

Henriette Søltoft har fundet Djøfs strategi frem på djoef.dk.

"Djøf vil arbejde for at udbrede kendskabet til djøfernes værdiskabelse for samfundet og forbedre djøfernes omdømme. Det vil man jo på grund af den udbredte djøf-bashing, vi ser. Men her finder Djøf så en syndebuk blandt egne medlemmer, som man selv basher. Det er jo absurd."

To professorer, som har udgivet en meget omtalt bog om SKAT, skriver, at det bl.a. gik galt, fordi man forlod sig på letkøbte råd fra dyre konsulenthuse, og at hele centraladministrationen bør overveje, hvordan og i hvilket omfang man bruger konsulenter?

"Jeg synes, at bogen peger på mange faktorer og skyldige som årsag til, at det gik galt. Den peger i lige så høj grad på, at topembedsværket og politikerne var for hurtige til at høste forventede effektiviseringsgevinster og ikke fik gennemført den forudsatte implementering og meget mere. Det stiller krav til en ledelse at bruge konsulenter. Historien om SKAT er én lang, ulykkelig historie med mange skyldige i fællesskab."

Dermed ikke sagt, at rådgivningsbranchen ikke hele tiden skal reflektere over, hvordan man bliver bedre, understreger hun.

"Det tager branchen meget alvorligt, og det er enormt vigtigt for branchens renommé og for vellykkede projekter. Vi har fx for ikke så længe siden været rundt og tale med de store offentlige
kunder om, hvordan vi kan øge værdiskabelsen i samarbejdet."

Nej, vi tørrer ikke skylden af

Djøfs formand, Henning Thiesen, afviser, at Djøf er blevet djøf-basher.

"Vi kritiserer ikke konsulenterne for deres arbejde. Vi taler alene om reformprocesser, hvor man har fået speedet tempoet op ved at trække konsulenter ind, så det er gået for hurtigt, og medarbejderne ikke har følt sig hørt. Det tror vi er en af grundene til, at der er opstået et modsætningsforhold mellem fagmedarbejderne og det politisk-administrative lag i den offentlige sektor. Det problem er vi nødt til at tage alvorligt og adressere kritikken."

Men tørrer du ikke skylden for hele djøfiseringskritikken af på de eksterne konsulenter?

"Nej. Det, vi siger, er, at man bør arbejde på en anden måde, når man laver reformer. Man skal i højere grad bruge tid på at lytte til medarbejderne, så man ikke får udtænkt reformer og forandringer,
der måske så ikke kommer til at virke. Forandringer sker hurtigere, hvis man gør dem langsomt."

Men skulle I så ikke kritisere dem, som hyrer konsulenterne ind?

"Jeg vil ikke gøre mig til dommer over nogen i en meget kompleks virkelighed. Og vi har ikke noget mål om, at det offentlige skal bruge færre konsulenter. Vi peger alene på, at man skal bruge de eksterne konsulenter på den rigtige måde og til det rigtige. For konsulenter er helt nødvendige for den offentlige sektor både af kompetence- og af kapacitetsgrunde."

"Vi spidsformulerede det"

Det kunne I måske have indføjet en enkelt linje om?

"Jeg medgiver, at vi spidsformulerede det. Vi ville gerne høres i valgkampen. Men vi står inde for det, vi skrev. Igen: Det handler om, at der bliver givet mere tid til reformarbejde, og at der lyttes mere. Vi er kede af, hvis det bliver opfattet som en kritik af konsulenterne. Det var ikke vores intention."

Hvad med Mette Frederiksens valgløfte om at flytte tre mia. kr. fra konsulenter til kernevelfærd?

"Det er vi lodret imod. Fra Djøfs side har vi jo slet ikke talt om et generelt loft for konsulenter. Vi synes tværtimod ikke, det giver nogen mening at tale om et beløbsloft for køb af konsulenter. For når offentlige myndigheder og politikere beslutter sig for at investere i konsulenthjælp, sker det jo altid ud fra en vurdering af et behov for den hjælp."

Skylder du managementkonsulenterne en undskyldning?

"Jeg skylder i hvert fald at sige, at hvis vores budskab i valgkampen blev misforstået, så var det også vores skyld."