Barsel

Danske fædre er stadig mindst på barsel i Norden

24-09-2019
4 min.
Danske mænd er kortere tid på barsel end fædre i de øvrige skandinaviske lande. Og det vil de kommende regler om mere øremærket orlov til mænd næppe ændre på. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Regeringen og arbejdsmarkedets parter ser nu på, hvordan EU’s orlovsdirektiv skal indføres i Danmark. Men alt tyder på, at laveste fællesnævner bliver ved med at gælde i Danmark, så danske fædre fortsat får ret til færre dages øremærket barsel end i andre nordiske lande.

I Danmark er vi nummer sjok i Norden, når det kommer til barselsorlov for fædre. Og selv om EU’s orlovsdirektiv vil give ekstra øremærket orlov til fædre, når det omsættes til dansk lov, så vil Danmark formentlig fortsat have de ringeste barselsvilkår for mænd, sammenlignet med Sverige, Norge, Finland og Island.

Med det nye EU-direktiv får fædre ikke blot ret til to ugers barselsorlov som nu, men i stedet otte ugers øremærket barsel, som ikke kan gives til moderen.

I første omgang forsøgte ligestillingsminister Mogens Jensen (S) at skaffe en dispensation fra EU's orlovsdirektiv, men han blev klar over, at det ikke er en mulighed, så nu er regeringen på vej til at implementere direktivet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Direktivet træder senest i kraft i 2022.

Danske fædre tager mindst orlov

I Danmark tager fædre nu i snit 31 dages orlov, mens mødrene holder 298 dages orlov i gennemsnit, viser tal fra Ligestilingsministeriet.

Og i forhold til de øvrige nordiske lande ligger danske fædre altså på sidstepladsen. I en oversigt fra Nordisk Ministerråd viser tal fra 2015, at danske fædre kun holder 10 pct. af den samlede orlov i forbindelse med barsel. I Island er mændenes andel så høj som 30 pct., mens Sverige følger efter med 27 pct. og Norge med 21 pct.

I Danmark er alle udvidelser af orloven siden 1984 da også gået til mødre, mens fædre ikke har fået tildelt yderligere orlov i de forløbne 35 år.

I Djøf er der glæde over, at orlov til fædre endelig er på dagsordenen igen, fordi den skæve orlovsfordeling modvirker ligestilling på arbejdsmarkedet og hæmmer fædres mulighed for at indgå i et ligestillet forældreskab.

Forskning peger entydigt på, at den skæve orlovsfordeling har store konsekvenser for danske kvinders løn- og karriereudvikling, og Djøf er bekymret for, at der kommer ’en forkert implementering’ af EU-direktivet, som vil forstærke problemet med den skæve kønsbalance.

”Hvis vi for alvor vil stille forældrene frit til at fremme et ligeværdigt forældreskab, må vi derfor tænke nyt og overveje, om vi kan implementere direktivet på en anden måde,” mener Sara Vergo, som er formand for Djøf Offentlig og næstformand i Djøf.

Hun opfordrer også til, at man henter inspiration i fx Sverige, hvor der ikke skelnes mellem barselsorlov og forældreorlov, og hvor orlovsmodellen dermed også er enklere. Svenske forældre har tilsammen godt et års betalt orlov, hvoraf de 90 dage er en individuel ret, som hver forælder har og derfor ikke kan overdrage til den anden. 

Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge udviklingen mod ligestilling på alle områder i Danmark – og skal ifølge EU-direktivet have kompetence til at rejse klagesager om forskelsbehandling, hvis direktivet ikke overholdes.

Bjarke Oxlund, der er leder af Institut for Menneskerettigheders kønsteam, ser det som helt centralt, at mere barselsorlov øremærkes til faderen – uden at han dog vil foreslå en konkret ny model.

”Faderen er nødt til at have noget tid sammen med sit barn, for i dag har fædre for lidt barsel til, at de for alvor stempler ind. Det betyder også, at fædrene ikke så ofte tager barnets sygedage senere,” siger Bjarke Oxlund og henviser til, at øremærket barsel faktisk har virket på Island.

Island er rykket op som nr. 1

Tidligere blev Island nærmest regnet som ”et ligestillingsmæssigt u-land”, men den øremærkede barsel til fædre har betydet, at Island nu er rykket op til at være nr. 1 på nærmest alle ligestillingslister.



”Den nuværende danske barsels- og orlovsordning betyder på den lange bane, at kvinder stempler delvis ud af arbejdssfæren på det tidspunkt, hvor mænd tager de første skridt i forhold til lederstillinger og efteruddannelse. Derfor er det så vigtigt for ligestillingen, at fædrene kommer mere på banen,” siger Bjarke Oxlund.

Institut for Menneskerettigheder har ikke forslag til en konkret model, men har følgende overvejelse:

”Det store spørgsmål bliver, om der også skal øremærkes barsel til mødre ud over de 14 uger, som de danske regler i forvejen har øremærket til kvinder. Hvis det bliver tilfældet, vil fædre og mødre nemlig stadig være stillet meget forskelligt.”

Bjarke Oxlund opfordrer i øvrigt til, at EU-direktivet bliver indarbejdet i dansk lovgivning så hurtigt som muligt, så barselsreglerne i Danmark kan blive opdateret snarest og ikke først i 2022, når direktivet senest skal være implementeret. 

Kommentér
5
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.