6 fordele og 7 ulemper ved platformsøkonomien

”Det giver gigantisk frihed og store fordele, da jeg selv kan bestemme, hvornår, hvem og hvad jeg vil arbejde med,” siger hun.

Annemette Lomholt Gade er jurist og har 10 års erhvervserfaring fra Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Bank. Nu har hun i snart halvandet år arbejdet hjemme i Roskilde i sin egen biks, Lomlex, hvor hun rådgiver om GDPR samt forenings- og organisationsforhold.

Dermed er hun en del af platformsøkonomien, som i 2017 fyldte omkring 1 % af arbejdsmarkedet, men som forventes at brede sig i de kommende år, bl.a. fordi teknologien giver nye muligheder for formidling af opgaver.

Delte meninger

Langtfra alle er dog lige så begejstrede som Annemette Lomholt Gade, for frihed og fleksibilitet kan meget vel betyde lavere løn og et usikkert arbejdsliv. TechDK Kommissionen, som Djøf har nedsat med Stine Bosse i spidsen, peger fx på, at platformsøkonomiens vækst risikerer at destabilisere dele af arbejdsmarkedet. Som løst ansat har man nemlig ikke adgang til samme rettigheder som almindelige lønmodtagere, fx pension, barselsvilkår og løn under sygdom. Og platformene kan i det hele taget gøre det vanskeligt at sikre et ordnet arbejdsliv og stabil indkomst.

Budtjenesten Wolt er det seneste eksempel på en platform, der er havnet i en gråzone. De karakteristiske cykelbude med firkantede blå rygtasker hyres ind som selvstændige erhvervsdrivende, så Wolt skal hverken betale arbejdsmarkedsbidrag eller kildeskat, og ifølge Berlingske opererer Wolt tilsyneladende i et skattemæssigt limbo.

Kørselstjenesten Uber står fortsat som det helt store skræmmebillede for kritikere af platformsøkonomi, efter at Uber-chaufførerne blev idømt bøder for ulovlig taxakørsel, og Uber forlod Danmark i 2017.

Fagbevægelsen går med

Selv om flere platforme kritiseres for at behandle de løst tilknyttede medarbejdere dårligt, så har fagbevægelsen – og herunder Djøf – langt hen ad vejen valgt at omfavne de nye aktører på arbejdsmarkedet.

Fagforeningen 3F har fx markeret sig ved at indgå overenskomst med rengøringsplatformen Hilfr. I første omgang en et-årig prøveoverenskomst, men der forhandles nu om en ny permanent overenskomst.

Nicolai Søndergård Kjær er en af fire venner, som startede Hilfr. Han forklarer, at stifterne ret hurtigt indså, at Uber-modellen ikke passede ind på det danske arbejdsmarked, så de tog kontakt til 3F, og Hilfr tilbyder nu kunderne to modeller: Enten at få gjort rent af en freelancer til minimum 130 kr. i timen. Eller en Super Hilfr-rengøringshjælp, som er ansat og får en timeløn på mindst 141,21 kr. Den højere timetakst skyldes bidrag til feriepenge og pension samt højere momsbetaling ved fastansættelse.

”Vi er ret overbeviste om, at platformsøkonomi uden ansvar er fortid. Nogen har ikke indset det endnu, men det kommer de til. Jeg forventer, at den nye regering kommer til at gå lidt hårdere til værks over for platformene,” siger han og tilføjer, at det nok vil gå lidt som med Uber, hvis ikke platformsvirksomhederne selv går forrest og udviser rettidig omhu.

Hilfr oplyser selv, at virksomheden hver måned får cirka 10 % flere kunder. Det tolker Nicolai Søndergård Kjær som opbakning til modellen.

Hilfr har omkring 2.000 brugere og godt 500, der gør rent – hvoraf 150 er aktive lige nu. Omkring fire ud af fem rengøringsfolk er udlændinge, og mange går til og fra i perioder. Godt 30 af dem arbejder nu på overenskomst (som Super Hilfrs), og det er dem, der har flest timer. Dermed hentes i hvert fald 30 % af Hilfrs omsætning hjem af medarbejdere på overenskomst, anslår Nicolai Søndergård Kjær.

Kunderne vælger ifølge Hilfr den dyrere løsning, dels fordi de ønsker rengøring med overenskomst, dels fordi de så kan bruge Hilfrs CVR-nummer til at indberette servicefradrag til Skat. Hvis rengøringshjælpen er freelancer, skal kunden i stedet indberette med hver enkelt freelancers CPR-nummer for at få fradrag, hvilket er mere besværligt.

Netop forholdet til skattemyndighederne er et tema i forhandlingerne om en permanent overenskomst. 3F ønsker nemlig ’at gøre sorte penge hvide’, da Skattestyrelsen i 2017 afdækkede, at kun få af platformsmedarbejderne i fem forskellige virksomheder indberettede deres fulde indtægt til skattevæsenet.

”Jeg er chokeret over, at både den, der betaler, og den, der modtager pengene, accepterer, at der bliver arbejdet sort,” siger formanden for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F, Tina Møller Madsen, til Fagbladet 3F.

Unge vil udfordres

Foreløbig er platformsøkonomien til at overskue i Danmark, og det er usikkert, hvorvidt tendensen med atypiske ansættelser slår lige så hårdt igennem, som det er sket i en række andre lande.

Der tegner sig dog et vist opbrud i traditionelle ansættelsesformer. Yngre mennesker hopper nu oftere fra job til job, og direktør Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning ser en stigende tendens til, at flere vælger en friere arbejdstilværelse som freelancer eller selvstændig frem for en fastansættelse.

”Det er langtfra alle unge, der har et ønske om at arbejde for de største virksomheder eller de mest kendte brands. Nej, fremover vil de arbejde der, hvor de finder de sexede opgaver. De vil udfordres – og denne trang udlever nogle af dem bedst ved konstant at surfe rundt mellem forskellige arbejdsgivere,” skrev Carsten Beck i et nyligt blogindlæg.

Især servicejobs og specialistjobs formidles nu via digitale platforme – ofte til konkrete opgaver nogle få timer ad gangen. Inden for djøfernes opgavefelt er det særligt juridiske opgaver, der formidles via platforme, har Oxford Research klarlagt i en rapport om det atypiske arbejdsmarked.

Heri anbefales, at Djøf fortsat holder vågent øje med udviklingen for platforme for højtuddannet arbejdskraft, da de i fremtiden rummer potentialet til at ændre arbejdsvilkårene for djøferne og måske kan medføre et lønmæssigt ’race-to-the-bottom’.

Djøf omfavner platformene

Djøf har valgt at omfavne platformsøkonomien og har indgået en aftale med platformen Worksome, der betegnes som ’et vigtigt skridt til at sikre et bæredygtigt arbejdsmarked for selvstændige og freelancere’.

”Vi ser platformene som en del af den måde, arbejdsmarkedet nu fungerer på, og vi vil hellere gå efter at få indflydelse frem for at tage afstand fra dem,” siger forhandlingschef Charlotte Thaning fra Djøf.

Hun forventer, at flere medlemmer kommer til helt eller delvist at tjene deres løn som freelancere via platforme, og derfor er det vigtigt, at det sker på ordentlige vilkår. I aftalen med Worksome indgår elementer som kontraktforhold, forsikring og inkassoproces.

”De har lyttet til vores input til de generelle betingelser på platformen og i den kontrakt, freelanceren og den virksomhed, der køber hjælp til at få løst en opgave, indgår,” siger Charlotte Thaning.

I øvrigt synes hun, det er godt at få opbygget en dansk platform som Worksome, da udenlandske aktører står klar til at gå ind på det danske marked og måske vil tilbyde ringere vilkår.

Arbejder kl. 9-15

Da Annemette Lomholt Gade opsagde sit job som jurist, oprettede hun også en profil hos Worksome.

”Det har været supergodt, særligt i starten, men jeg har ikke så meget brug for den længere,” fortæller hun. Nu har hun nemlig tre gode faste kunder, og hun får løbende nye kunder via fx personligt netværk, et lokalt erhvervsnetværk og mund-til-mund-metoden.

Hun arbejder nu typisk klokken 9-15 hjemmefra og tjener 50-60 pct. af den løn, hun tidligere havde som ansat på fuld tid. Hun mener dog, at hun kunne tjene meget mere, hvis hun var parat til at arbejde flere timer, og de økonomiske beregninger, hun før freelance-starten opstillede sammen med sin mand, har vist sig at holde.