Fyringsrunde

43 mister jobbet i ministerium

11-09-2019
3 min.
”Ledelsen har valgt at gøre processen så kort som muligt, fordi vi ville undgå, at vores medarbejdere skulle gå og være bekymrede i lang tid," lyder departementschef Agnete Gersings forklaring på, hvorfor fyringsrunden forløb, som den gjorde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter et hasteindkaldt personalemøde om Uddannelses- og Forskningsministeriets økonomiske situation gik der blot få timer, før 43 ansatte blev varslet afskediget.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt fyringsvarsel til 43 medarbejdere i departementet og dets to styrelser. Begrundelsen er, at ministeriets bevillinger falder, lyder det i en meget ordknap meddelelse på ministeriets hjemmeside.

Tirsdag 3. september kl. 14 gik der besked ud om, at alle medarbejdere to dage senere – torsdag 5. september kl. 10 – skulle møde op til personalemøder i departementet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de to udflyttede satellitkontorer i Svendborg og Odense. Der var mødepligt, og folk blev bedt om at aflyse eksterne aftaler.

Dagordenen var kortfattet: Det gjaldt en orientering om ministeriets økonomi.

"Folk begyndte jo selvklart at bekymre sig. Det var tydeligt, at det her var alvorligt. Men der var ikke nogen, der var klar over hvor alvorligt før torsdag morgen," fortæller Ditte Nissen Lund, Djøf- og AC-tillidsrepræsentant i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Tog kun et kvarter

Orienteringen om økonomien torsdag kl. 10 blev meget kort. Det hele tog kun et kvarter.

Medarbejderne fik besked om, at ministeriet skulle ned på 62 færre årsværk. 43 medarbejdere ville med det samme blive varslet afskediget. De restende 19 årsværk ville blive hentet via nedlæggelse af ubesatte stillinger.

Alle skulle efter mødet gå direkte tilbage til deres pc og afvente, om der kom en indkaldelse til møde med kontorchefen.

Der var indkaldt psykologer til krisehjælp, tillidsrepræsentanterne gik rundt og talte med folk hele dagen, og i alle kontorer var der indkaldt til kontormøde kl. 13 for at bearbejde dagen. Nogle af de varslede blev og deltog, andre skyndte sig hjem.

"Det var en barsk dag. Folk blev noget chokerende over, at det gik stærkt. Men jeg oplevede heldigvis, at man var meget omsorgsfulde for hinanden i kontorerne," fortæller Ditte Nissen Lund.

Hovedparten er akademikere

Der er sendt varsler til 19 medarbejdere i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (283 ansatte før varslingerne), til 14 medarbejdere i Styrelsen for Forskning og Uddannelse (223 ansatte før varslingerne) og til 10 medarbejdere i departementet (149 ansatte før varslingerne). I skrivende stund kan Ditte Nissen Lund ikke oplyse, hvor mange af de 43 varslede, der er djøfere.

"Medarbejderne er ikke afskediget endnu. Der er en partshøringsproces, og den endelige beslutning træffes inden udgangen af september."

Men på hendes egen arbejdsplads – Styrelsen for Forskning og Uddannelse – er hovedparten af de varslede akademikere, mens et mindretal er HK-medarbejdere.

"Men det afspejler jo så også, at langt den største del af medarbejderne hos os er akademikere," siger hun.

Ditte Nissen Lund vil ikke kommentere de økonomiske begrundelser for så stor en fyringsrunde, men henviser til ledelsen.

Kort proces skulle forhindre bekymringer

”Ledelsen har valgt at gøre processen så kort som muligt, fordi vi ville undgå, at vores medarbejdere skulle gå og være bekymrede i lang tid," fortæller departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, i et skriftligt svar til Djøfbladet.



Hun forklarer, at ministeriet står med en væsentlig økonomisk udfordring, fordi dets bevillinger falder – primært som følge af de årlige omprioriteringsbidrag på ministeriets driftsbevillinger. Hvis ministeriet fortsætter med et uændret aktivitetsniveau, vil dets omkostninger overstige dets bevillinger og øvrige indtægter med ca. 25 mio. kr. i 2020, skriver hun.

”Den økonomiske udfordring bliver større frem mod 2023, hvor vores omkostninger vil overstige vores samlede bevillinger og øvrige indtægter med ca. 48 mio. kr.”

Agnete Gersing tilføjer, at ministeriet har gennemgået sine driftsomkostninger.

"Og her sparer vi 3,4 mio. kr. fra 2020. Det stiger til 14,2 mio. kr. i 2023. Fordelingen afspejler, at vores lønomkostninger fylder meget, og at de fleste af vores driftsomkostninger er faste – blandt andet husleje." 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.