Anders har vist os den stak dokumenter, han har udvekslet med JØP gennem årene. Den vejer 1,5 kilo – og så har han endda ikke taget alt med. Papirstakken vokser, hver gang han tager hul på endnu en ansøgning. Og for hver gang stakken vokser, tærer det på ham. Derfor ville Anders ønske, at han kunne få en varig invalidepension, så der ikke hele tiden lå en uvished i luften om, hvorvidt han kan få den forlænget, når den udløber.
“Et andet problem er, at jeg hele tiden skal sendes til vurdering hos deres lægekonsulent. Anden gang ønskede lægekonsulenten en ‘second opinion’ hos en anden psykiater. Det var vel at mærke, efter at jeg havde fået tilkendt et flexjob, hvor der havde været en lang række ‘second opinions’. Jeg ved ikke, hvor mange gange der er blevet kigget på mig og min sag for at belyse, hvad Anders kan,” fortæller han.
Udredningerne slider på ham. Hvis bare pensionskassen brugte de informationer, som allerede findes, ville det gå lidt nemmere, mener Anders.
I de fleste sager bruger man dog de informationer, som er tilgængelige, siger afdelingschef i JØP, Linda Ankerstjerne. Hvis JØP’s tilknyttede lægekonsulenter vurderer, at der ikke er nok viden til at lave en vurdering, beder de om yderligere information, fx en speciallægeerklæring. Det er dog langtfra i alle tilfælde, siger Linda Ankerstjerne.
Og når det kommer til de midlertidige invalidepensioner, understreger Linda Ankerstjerne, at man har en forpligtelse til at sikre sig, at ansøgeren har krav på at få forlænget sin invalidepensionsudbetaling, både af hensyn til det enkelte medlem og resten af pensionskassens medlemmer.
Det er alle JØPs medlemmer, der betaler for invalidepensionerne gennem deres forsikring.
Ifølge Yun Ladegaard, der er psykolog og forsker i psykisk arbejdsmiljø ved Københavns Universitet, kan der være gener og belastninger forbundet med at have en psykisk arbejdsskadesag kørende.
“Man risikerer at være i kontakt med forskellige aktører om de samme ting. Hvor den udredning eller de dokumenter, man har fået det ene sted, ikke kan bruges det næste sted. Det kan kræve en del mental energi, hvilket selvsagt er særligt udfordrende for skadelidte med psykiske skader,” siger Yun Ladegaard.
Vi har også fortalt om anonyme 'Søren', der fik tre blodpropper, stress og en depression efter at have arbejdet for meget i for mange år og under usunde forhold. Han havde det så dårligt, at han intet kunne, og derfor var det hans kone, der stod for al kontakt med forskellige myndigheder. Det gjaldt ikke mindst det tredje af systemerne: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
System nr. 3: Arbejdsskadesystemet
Både Søren, Linda og Mikael anmeldte deres psykiske arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det hed tidligere Arbejdsskadestyrelsen, og det er her, borgere kan søge om erstatning, hvis de er kommet til skade på deres arbejde.
Det er lægens pligt at anmelde borgeres arbejdsskader til AES. Og for mange, der er ramt af en psykisk arbejdsskade, har det stor betydning, at myndighederne rent faktisk anerkender, at de er blevet psykisk skadede af at gå på arbejde.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet er værd at prøve at få anerkendt sin arbejdsskade. Flere af de mennesker, vi har talt med i forbindelse med artiklerne, har fortalt, at de er blevet vejledt til at lade være med at anmelde en psykisk arbejdsskadesag. For sandsynligheden for at få den anerkendt og få en erstatning er så tæt på nul, at det ikke er det værd. Faktisk får kun to procent anerkendt en psykisk erhvervssygdom, der ikke er relateret til krig.
